Det er ikke første gang, Den Kongelige Ballet flyver over scenen i Twyla Tharps ´Come Fly Away` fra 2009, der fra 2013 i flere sæsoner har været danset på Kongens Nytorv med Chris Min Dokey og hans orkester som akkompagnement og med Frank Sinatras stemme. Værket er en hyldest til en række af Sinatras mest kendte og elskede hits.

Det hele foregår på en elegant natklub, hvor publikum møder fire par med hver deres indbyrdes genvordigheder, jalousi og genforening. Alt er som det plejer, når hormonerne flyver blandt unge mennesker. De vil så meget, og alt lykkes ikke i første omgang, men det er så også her, historierne opstår. Der er forelskelser, svigt og genforeninger, der er de hårdkogte og sexede herrer og damer, der tilsyneladende ikke lader sig gå på omgivelsernes mening, men forbliver cool, indtil alkoholen får de virkelige følelser op til overfladen.

Ballettens damer har vovet sig op på de høje hæle og er trukket i New Yorker outfit designet direkte til den kongelige ballet i 2013 af Norma Kamali, og de ser som i tidligere sæsoner blændende og udemokratisk godt ud.

Wilma Giglio danser vampen Kate med sort udslået hår og beige glimmerkjole, der ikke overlader meget til fantasien. Hun danser op til Ryan Tomash og spiller ham ud mod tre herrer. Hun giver den sexet gas på den gode måde. Hun bliver sekunderet af Rikako Shibamoto som en næsten katteagtig Slim i sort stramt outfit og med en alsidig hang til både damer og herrer. Ryan Tomash er nyudnævnt solist, og det forstår man godt, for han er veldansende på alle måder.

Nico Janssen og Eukene Sagues danser det nyforelskede, meget unge og uskyldige par Marty og Betsy. Han er tjener i natklubben og falder over sine egne ben i betagelse over pigen helt i hvidt. Det er ikke nemt at danse forkert og falde med vilje, for klumperierne skal stadig se elegante ud. Det kræver sin danser at danse fejlfrit, men at skulle illudere ikke at kunne det, må faktisk være langt sværere. Nico Janssen, hvis røde krøllede hårpragt minder meget om lille forældreløse Annie, er sjov i rollen og smider forfængeligheden over bord i scenerne, hvor han kun er iført hvide underbukser og ditto vest. Eukene Sagues klarer fint at blive kastet rundt som en sandsæk.

Isabella Rose Carroll er iført en flot rød skinnende rød kjole og ditto sko. Også hun holder flere herrer i skak, der kæmper om hendes gunst. Dog er hendes egentlige partner den flotte og cool Sid iført gråt, stramtsiddende outfit og blød hat. Han bliver danset af Jonathan Chmelensky, og han er en af ballettens stærkeste mandlige kort. Han springer ubegribelig højt og lander sikkert hver eneste gang, og så er han flot og sexet. Der kom da også en del anerkendende råb fra salen, da han rev sin vest åben.

Twyla Tharp henter elementer fra ballroom dance, ballet, moderne dans og jazzdans i sine koreografier, og hun har skabt sin helt egen underholdende stil, og det er skønt, at et moderne værk som hendes ikke tager sig selv så alvorligt, som meget moderne dans gør.

Chris Minh Doky og hans orkester placeret på en forhøjning bag på scenen spillede til den gamle crooner, og det er altid en fornøjelse at høre Sinatras hits – det bliver man aldrig træt af.

Værket er stadig underholdende og sjovt her otte år efter førsteopførelsen i København, og forestillingen er en publikumsbasker hver gang og snart en fast bestanddel i ballettens repertoire. Det forstår man godt. Bare det ikke på sigt bliver på bekostning af mere elitære tiltag.

Come Fly Away

Idé, koreografi og iscenesættelse: Twyla Tharp

Sang: Frank Sinatra

Musikalsk arrangør: Dave Pierce

Scenografi: James Youmans

Kostumer: Norma Kamali

Lysdesign: Donald Holder

Lyddesign: Tobias Berg

Iscenesættelse: Stacy Cadelle, Maria Bernholdt, Femke Mølbach Slot og James Clark.

Kapelmester, dirigent og kontrabas: Chris Minh Doky

Orkester: The Chris Minh Doky Orchestra

Medvirkende: Nico Janssen, Eukene Sagues, Ryan Tomash, Wilma Giglio, Jonathan Chmelensky, Isabella Rose Carroll, Alexander Bozinoff, Rikako Shibamoto, Joscelyn Dolson. Marina Minoio, Astrid Elbo, Oliver Starpov, MacLean Hopper og Schonan Greve,

Varighed: 1 time og 45 minutter inkl. pause.

Spilleperiode: 3. september til 13. oktober 2021