Det Kongelige Teater har valgt at genopsætte Nikolaj Hübbes udgave af ´Don Quixote´ fra 2022 efter Marius Petipas oprindelige koreografi fra 1869 og med musik af Ludwig Minkus. Lykkeligt er det, at Nikolaj Hübbe har indvilliget i at iscenesætte balletten på trods af, at han ikke længere er balletmester på teatret, og at hans exit blev noget abrupt for at sige det mildt. I 2022 havde Hübbe det scoop at han havde lokket sine balletbrødre Peter Bo Bendixen og Alexander Kølpin til at skildre de to antihelte Don Quixote og Sancho Panza. I 2025 er Alexander Kølpin tilbage som Sancho Panza, mens titelpartiet som Don Quixote gestaltes af Mathieu Rouaux. Kølpin er et fund som Sancho Panza med pjusket rød paryk og en vom, der hænger ud over bukserne. Han udstråler komik og indsigt i at give liv til en karakter, der dybest set ikke har så meget at sige, men som står bi med sin herre, antihelten over dem alle Don Quixote. Mathieu Rouaux er god i titelpartiet som den renhjertede og naive Don Quixote iført ridderkostume og metaltragt a la Troldmanden fra Oz på hovedet. Det kræver noget at optræde i et parti, hvor der ikke er nogen dansetrin, men der kun skal vandres rundt på scenen.
´Don Quixote´ er russisk ballet uden den dybde, som August Bournonville tilstræbte. Til gengæld er det flot bravur og teknisk svær dans, som man kan sætte sig til rette og nyde. Handlingen er løseligt baseret på Cervantes murstensroman Don Quixote om Don Quixote og hans tro væbner Sancho Panza, men det vigtige er dansen.
Wilma Giglio og Jonathan Chmelensky dansede de to store hovedpartier som det forelskede par Kitri og Basil. Jonathan Chmelensky er (stadig) en af den kongelige ballets allerbedste dansere – (læs den bedste), og hans elegante skikkelse understreger det. Han må være i sit livs form. Han mestrer store spring, og uden problemer holder han sin Kitri oppe i én strakt arm. Det er næsten umenneskeligt, hvad han præsterer. Han er virkelig meget på scenen gennem forestillingen, og han danser sig ubesværet gennem den ene solo efter den anden og samdans med Kitri. Wilma Giglio er ham en gnistrende sikker partner som Kitri. Giglio viser altid en fantastisk teknik, men i dette parti som Kitri har hun overskud, så vi tror på hendes dybe forelskelse i Basil, og ingen er i tvivl om, at hun nok skal modstå den latterlige Gamache, som hendes far vil have hende parret med.
Der er dejlig meget dans i forestillingen, og heldigvis er det ikke kun hovedparret, der får lov til at brillere. Der er toreadorer, polkadamer, soldater og dryader. Andet akt byder på flot dans af romadanserinden, Isabella Carroll og Mattia Santini som romakongen. Der var lidenskab, så det baskede.
I andet akts drømmesekvens dansede Ju Min Hong Dryadedronningen, og Emilie Palsgaard-Jensen var Amor. Det var en forstyrret drøm, han havde Don Quixote, men heldigvis blev han reddet af sin tro væbner, der får ham vækket.
Forestillingen bygger op til det store klimaks i tredje akt med den berømte grand pas de deux mellem Kitri og Basil. Den var i den grad værd at vente på, og stemningen var på kogepunktet, da Chmelensky og Wilma Giglio dansede op til hinanden og publikum.
Annemarie Woods´ kostumer er i første akt holdt i sort, og der kunne man godt have brugt lidt mere farvepalet. Der er dog en undtagelse, for den uheldige frier Gamache er iført et bolsjelyserødt outfit og en pudderparyk. Han blev vittigt danset af Lorien Ramo Ruiz. Ruiz var sjov og så komisk, så man næsten fik ondt af ham. I de næste akter blev der heldigvis skruet op for farverne med smukke tutuer til dryader og til pudseløjerlige gæster i sidste akt.
Steffen Aarfings scenografi er inspireret af den runde tyrefægterarena, ligesom månen spiller med i forskellige belysninger. Det er enkelt og flot.
Don Quixote er en flot og virtuos ballet, og på premiereaftenen strålede alle, så man kunne læne sig tilbage og nyde oplevelsen.
Der er flere hold dansere, så der er mulighed for at opleve flere fortolkninger af partierne.
,
Don Quixote på Det Kongelige Teaters gamle scene
Medvirkende: Mathieu Rouaux, Alexander Kølpin, Wilma Giglio, Jonathan Chmelensky, Tomoka Kawazoe, Vitor de Menezes, Tara Schaufuss, Guilherme de Menezes, Lorien Ramo Ruiz, Ryan Tomash, Stepjamoe Chen Gundorph, Morten Eggert, Isabella Carroll, Mattia Santini, Ji Min Hong, Emilie Palsgaard-Jensen, Mette La Cour Bødtcher, Mads Blangstrup, med mange flere.
Koreografi: Marius Petipa
Koreografi: Mikhail Baryshnikov (Basils variation i anden akt)
Koreografi: Nikolaj Hübbe
Musik: Ludwig Minkus
Scenografi: Steffen Aarfing
Kostumer: Annemarie Woods
Lysdesign: Lee Curran
Iscenesættelse: Nikolaj Hübbe med Maria Bernholdt, James Clark, Sorella Englund, Rose Gad Ann Kolvig (børn), Kizzy Matiakis, Fernando Mora og Claire Still
Dirigent: Matthew Rowe
Det Kongelige Kapel
Varighed: 2 timer og 40 minutter inkl. 2 pauser
Spilleperiode: 15. marts til 11. april 2025
