Denne sæsons gigantiske trin er alle skabt af George Balanchine. Allerede i marts 2024 dansede balletten Balanchines signaturværk ´Serenade´ fra 1934 med musik af Tjajkovskij, og den hører bestemt til i en aften, der hylder amerikansk ballets ypperste. Værket åbnede aftenen, men det stod ikke helt så skarpt og snorlige som i foråret. Dertil kommer, at New York City Ballet for bare et par uger siden gæstede Tivoli, og det er svært for den kongelige ballet helt at matche deres præstation.
Næste værk var ´De fire Temperamenter´ med musik af Paul Hindemith fra 1946. Det er et helt vidunderligt, tidløst, stramt og sine steder humoristisk værk. Værket er som mange af Balanchines balletter abstrakt, men det er svært ikke at finde historier i alt det abstrakte. Der er kvinder og mænd sammen på en scene, og af det opstår uvægerligt relationer.
Amar Ramasar – tidligere solodanser i New York City Ballet – har iscenesat, og han har virkelig fået det bedste frem i danserne – både solister og ensemble. I sort/hvide tætsiddende trikot skjules intet, men det var der bestemt heller ikke grund til. Balanchines neoklassiske koreografi udfordrede og udfordrer syn på ballet. Hvor man venter en strakt fod, er den pludselig flekset, og hans koreografiske figurer er ofte intrikate og elegante eksempler på ´Kluddermor`, og det skal forstås på den bedst mulige måde. Der var mange vidunderlige solopræstationer, men især Holly Dorger og Jonathan Chmelensky leverede et imponerende partnerskab. Alt ser let ud, når de danser.
Hindemiths vidunderlige nyklassicistiske musik er genkendelig og i øvrigt skabt til værket. Med Thomas Rischel ved flyglet kunne det ikke gøres bedre.
Aftenen sluttede med bravurnummeret ´Symfoni i C´ fra 1947 til Georges Bizets symfoni af samme navn fra 1855. Værket giver med sin klassiske stil mindelser til russisk ballet, hvoraf Balanchine var rundet. Balanchine selv har hævdet, at han ønskede at hylde fransk ballet. Hvorom alting er, er det klassisk på den rigtig gode måde. Colleen Neary – tidligere solodanser og medlem af George Balanchine Trust – har stået for en iscenesættelse, hvor alle dansere stråler. Det er imponerende. Alle solopræstationer var fantastiske – blandt andet fra Emma Riis-Kofoed og Ryan Tomash, der begge viste imponerende teknik og sikkerhed, og så klædte de hinanden.
Mest af alt var det dog den samhørighed, der strålede ud af alle og fik dansen ud over rampen.
Forestillingen spiller kun til 18. september, så det er med at skynde sig at få købt billet – og køb i øvrigt det meget oplysende program.
,
Giant Steps – Balanchine
Ved alle værker er George Balanchine koreograf. Chanmin Chung er dirigent og Det Kongelige Kapel akkompagnerer
Serenade.
Musik: Pjotr Tjajkovskij
Kostumer: Karinska
Lysdesign: Ronald Bates
Iscenesættelse: Stacy Caddell assisteret af Rose Gad
De fire temperamenter
Musik: Paul Hindemith
Lysdesign: Mark Stanley
Iscenesættelse: Amar Ramasar assisteret af Fernando Mora
Pianist: Thomas Rischel
Symfoni i C
Musik: Georges Bizet
Kostumer: Annette Nørgaard
Lysdesign. Mark Stanley
Iscenesættelse: Colleen Neary assisteret af Jared Angle og Anna Trevien
Varighed: 2 timer og 30 minutter inkl. 2 pauser
Spilleperiode: 5. til 18. september 2024
