Man plukker fra øverste hylde og hyrer 14 fantastiske dansere, 1 operasanger, 1 skuespiller og 3 klassiske musikere. Man giver derefter 4 koreografer frie hænder til at skabe ny koreografi. Det er et godt fundament til at skabe en aften fyldt med kunst. Det koncept har Emma og Alexander McKenzie benyttet sig af nu for 5. gang, hvor endnu en forestilling under navnet ´Kammerballetten´ løber af stablen.
Det blev til en aften med 4 meget forskellige værker, hvor både klassisk ballet og moderne dans var repræsenteret.
´Milk Teeth´ var aftenens første værk, der blandede musik, dans, skuespil og sang. Til musik af Franz Schubert, spillet på flyglet af Alexander McKenzie, havde israelske Ella Rothschild skabt et delvist selvbiografisk tilbageblik på en barndom, der dukker mentalt op ved besøg i barndomshjemmet, hvor et tungt ægte tæppe bidrager til den støvede stemning, og som understreger, at hun ikke kan undslippe – nok en genkendelig følelse hos mange. Bag et spejl stod moderskikkelsen Kirsten Olesen, mens datteren spejler sig både i spejlet og i sin mor. Kirsten Olesens karakter fremstår bitter på alt og alle i en sørgmunter engelsk monolog. Kirsten Olesen passede godt ind i danseuniverset og et sjovt karriereskift i en mere moden alder. En ung mand ånder ud i armene på operasanger Simon Duus, der meget bevægende synger ´Ave Maria´. Universet er trist og lidt grotesk, når en af danserne har lange påklistrede arme.
Igen i år havde solist i Den Kongelige Ballet Tobias Praetorius skabt et smukt klassisk værk ´Tori´ med nykomponeret musik af Alexander McKenzie og med inspiration fra et japansk maleri ´Birds and Flowers´ fra 1570 af Hasegawa Tohaku. Tobias Praetorius havde inviteret 4 dygtige kollegaer til at danse. Det var Alexander Bozinoff, Andreas Kaas, Ji Min Hong, Mayo Arii alle klædt i beige nuancer, og de fremstod som taget ud af det gamle maleri. Konstellationerne mellem de fire dansere skiftede til at være par på tværs af køn, nogle gange herre dame, andre gange to damer eller to herrer eller to herrer og en dame. Alexander McKenzies musik, spillet af Trio Vitruvi, var smuk, og koreografi, lyd, lys og musik gik op i en højere enhed. Tobias Praetorius er en talentfuld koreograf, og man kunne unde det danske balletpublikum, at balletmester Nikolaj Hübbe vil benytte sig meget af ham i de kommende sæsoner.
Forestillingens anden halvdel bød indledningsvist på et kort kærlighedsværk ´Mary´ for to kvinder, skabt af franske Laura Arend. Åbningssekvensen henlå i et måneagtigt røgslør, hvor Stephanie Chen Gundorph og Emma Mckenzie fra Den Kongelige Ballet lå i silhuet. De var i gennemsigtige gevandter, og til musik af G. Fauré dansede de delvist omslyngede.
Et musikalsk mellemspil for Trio Vitruvi med musik af Ravel var smukt, og det er yderst passende, at musikken fik lov til at stå alene på en aften, hvor musikken alt andet lige er klangbund for dansen. Alle tre musikere er så dygtige, og noderne flyder så let for dem. Det er ren nydelse.
Aftenens sidste, stærkeste og længste værk ´Suffer Little Children´ var af engelske Paul Lightfoot og inspireret af et skoleskyderi i Texas i maj 2022, hvor 18 skolebørn var spærret inde med deres bøddel i en time. Det er der kommet et vedkommende og tankevækkende værk ud af med musik af Georg Friedrich Händel, Carl Friedrich Abel, Johann Sebastian Bach, Olafur Arnalds, Antonio Vivaldi, arrangeret og fremført af Trio Vitruvi. Danserne var hentet på tværs af landegrænserne. Keren Leiman, Mikaela Kelly og Toon Lobach fra Nederlands Dans Theater og Ryan Tomash og Sebastian Pico Haynes fra Den Kongelige Ballet. Det er på en gang knugende at se danserne indfanget af lyskegler, mens de favner hinanden. Stemningen letter dog, når børnebilleder – nej ikke af ofrene, men af danserne og musikerne bliver vist på scenens bagvæg. Der bliver smilet af de gamle billeder. Værket sluttede med, at alle satte deres sko i hver deres lille symbolske lyskegle. Der var dog en enkelt undtagelse. Niklas Walentin havde ikke et børnebillede med, og han tog heller ikke sine sko af. Til gengæld var drilleriet den anden vej, at han var den sidste, der forlod scenen.
Takkelloftet var rammen for ´Kammerballetten´, og det er oplagt at bruge operaens lille black-box scene. Det er helt i afdøde Mærsk Mc-Kinney Møllers ånd. Han havde netop ønsket denne scene, så der var en lille scenen til dans. Især foyeren er en perle. Selve teatersalen har imidlertid det problem, at de optrædende ikke kan ses, hvis de danser for langt frem på scenen, hvilket er ærgerligt.
Det overskygger dog ikke på nogen måde, at aftenen bød på sublim kunst både på det kreative og udøvende plan.
´Kammerballetten´
´Milk Teeth´
Koreografi: Ella Rothschild
Dans: Doug Letheren, Emilie Leriche, Kayleigh Smerud,
Kirsten Olesen, Simon Duus
Musik: Franz Schubert Musiker: Alexander McKenzie
Lysdesign: Roger Irman
Lystekniker: Anton Stender
Kostumedesign: Ella Rothschild
´Tori´
Koreografi: Tobias Praetorius
Dans: Alexander Bozinoff, Andreas Kaas, Ji Min Hong, Mayo Arii
Musik: Alexander McKenzie
Musikere: Niklas Walentin, Jacob la Cour, Alexander McKenzie
Lysdesign: Roger Irman
´Mary´
Koreografi: Laura Arend
Dans: Emma McKenzie, Stephanie Chen Gundorph
Musik: Gabriel Fauré
Musikere: Jacob la Cour, Alexander McKenzie
Lysdesign: Roger Irman Lysoperatør: Anton Stender
Kostumedesign: Laura Arend
´Modere´
Musik: Maurice Ravel
Musikere: Niklas Walentin, Jacob la Cour, Alexander McKenzie
´Suffer Little Children´
Koreografi: Paul Lightfoot
Dans: Keren Leiman, Mikaela Kelly, Ryan Tomash, Sebastian Pico Haynes, Toon Lobach
Musik: Georg Friedrich Händel, Carl Friedrich Abel, Johann Sebastian Bach, Olafur Arnalds, Antonio Vivaldi (arrangementer af Trio Vitruvi)
Musikere: Niklas Walentin, Jacob la Cour, Alexander McKenzie
Lysdesign: Paul Lightfoot
Lysoperatør: Frederik Dahl Hougs
Kostumedesign: Paul Lightfoot
Skrædder og Kostumeteknik: Joke Visser, Hermien Hollander
Scenografi: Paul Lightfoot Scenetekniker: Kevin Neugebohren
Dedikeret til Philip Maury
Varighed: 2 timer og 30 minutter inkl. Pause
Spilleperiode: 12. – 19. august 2023
