Her blev opført to værker, og det er lykkedes for i festivalens regi at geninvitere danserne til Østre Gasværk og gentage det prestigefyldte gæstespil.
`Common Ground(s)
Aftenens første værk var ´Common Ground(s)´. Det blev danset af Germaine Acogny – moderne afrikansk dans´ moder og grundlægger af École des Sables (Senegal) og Malou Airaudo, tidligere medlem af Tanztheater Wuppertal Pina Bausch. Det er en stille og eftertænksom koreografi, hvor de to damer på henholdsvis 78 og 74 år mødtes på tværs af kontinenter. De så tilbage på deres liv og det venskab, de har og har haft. De var i enkle lange kjoler, og deres forbundethed var tydelig, når de sad på skødet af hinanden på to små træskamler, eller når de ”roede” med en enkel træ-stok. Man forstod det fælles grundlag og fodslag, de beskrev. Det er en rørende hyldest til begge kvinder, der har givet deres liv til dansen, men det blev samtidig en anelse langtrukkent.
´Sacre du Printemps´
Langtrukken kan man til gengæld ikke kalde aftenens hovedattraktion ´Sacre du Printemps´.
Nijinskijs banebrydende værk fra 1913 med musik af Igor Stravinskij vakte furore ved premieren i Paris. Personer i publikum besvimede, og der blev buhet så meget over musikken, at danserne ikke kunne høre den. Meget bedre var det ikke med koreografien, der brød drastisk med den klassiske ballets romantiske stil. Siden 1913 har ingen pillet ved Stravinskijs fantastiske musik, men adskillige koreografer har igennem tiden nyfortolket værket om vårofferet, der rituelt må lade livet – blandt andet tyske Pina Bausch, der skabte sin udgave i 1975. I Østre Gasværk er det denne version, der er blevet til i samarbejde med Pina Bausch Foundation og med dansere fra hele 16 forskellige afrikanske lande, der opføres i disse dage.
Allerede i pausen blev der opbygget en stemning, da scenen blev fyldt med jord fra store containere, før 13 herrer og 13 damer indtog rummet. Det var en intens oplevelse af lyd, rytme og Bausch´ særegne dansesprog. Der blev bogstaveligt danset for livet, før offeret i overgang fra vinter til forår udvalgtes. Angst, kønskamp og skyld kunne mærkes ud af alle porer hos danserne, der var og er vidunderligt fysiske. Det skal de også være, for koreografien kræver en næsten umenneskelig styrke. Der trampes, springes både unisont og individuelt. Damerne springer op på skulderen af herrerne, der brutalt kaster med dem. Det er en gribende oplevelse.
På trods af, at forestillingerne i efteråret 2021 var totalt udsolgte, er det altid et vovestykke at gentage en succes, for det er trods alt ikke sikkert, at der er publikum til en gentagelse. Det har vist sig ikke at være et problem. Ved gårsdagens forestilling – en regnvejrsmandag – var der næsten totalt udsolgt. De herrer Birkkjær og Mieth leverer kvalitet, og det er der heldigvis altid et publikum til.
Festivalen vender tilbage på Folketeatret i august 2022 med forestillingen ´Nomad´ af den belgisk-marokkanske stjernekoreograf Sidi Larbi Cherkaoui.
Common Ground(s)
Koreografer og dansere: Germaine Acogny og Malou Airaudo
Komponist: Fabrice Bouillon LaForest
Kostumer: Petra Leidner
Lysdesign: Zeinep Kepekli
Dramaturg: Sophiatou Kossoko
Le Sacre du Printemps
Koreografi: Pina Bausch
Musik: Igor Stravinsky
Scenografi og kostumer: Rolf Borzik
Medvirkende: mere end 30 dansere.
Varighed: 2 timer inkl. pause.
Spilleperiode: 25. maj til 2. juni 2022
