Selv om det ikke er kutyme at tale om penge, er det relevant at fortælle, at man for tiden til en enhedspris på kun 300 kr. over hele salen på Det Kongelige Teaters Gamle Scene kan opleve tre balletter i ´KOREORAMA NR. 01.` Der er derfor al mulig grund til at opleve forestillingen, hvor balletmester Nikolaj Hübbe har inviteret tre af kompagniets egne dansere til at skabe helt nye koreografier. Det er en god ide at lade dansere udfolde deres talent også indenfor skabelse af ny koreografi.
De tre dansere er forkælet med hjælp til lys, scenografi, musik og så selvfølgelig med deres danserkolleger. Det gør vejen til et færdigt værk nemmere, om end det oplagt er en udfordring at skulle indtage en rolle som chef i skabelsen.
Aftenen introduceres på et nedsænket lærred af balletmester Nikolaj Hübbe, ligesom de enkelte værker får ord med på vejen af både medvirkende dansere og koreografer.
Solist Tara Schaufuss startede aftenen med værket ´Passengers of Passing Moments` for fem damer og fem herrer. Værket handler om de minder, vi alle har inden i os og som uundgåeligt påvirker vores liv her og nu. Hovedparret er i passager anbragt på en bænk, hvor de tænker tilbage på mennesker, de har mødt i deres fortid. Det er smukt og melankolsk på en gang. Tara Schaufuss har koreograferet et på en gang moderne og klassisk værk. Det akkompagneres af cellisten og komponisten Josefine Opsahl. Hun sidder på scenen og spiller egne værker med elektronisk underlægningsmusik. Hendes musik er inspireret af Johann Sebastian Bachs cellosuiter.
´DON’T BE SCARED´ er skabt af italienske Lorenzo Di Loreto til 14 af kompagniets dansere. Det er et mørkt værk om universets uendelighed. Værket ledsages af båndet musik af Pascal Schumacher og Oriah Mountain Dreamers digt ´The Call´ læst op af Sorella Englund. På bagscenen lyste Månen. Danserne var klædt i gråt, og meget foregik i silhuet, når dansere dansede bag et opspændt tæppe. Også her blev klassisk og moderne trinsprog blandet.
Aftenens afslutningsværk var ´Trois Nocturnes´ af solist Tobias Praetorius. Det er et smukt værk for 10 dansere. På scenen var opstillet to flygler, hvor Kelly Lenahan og Thomas Rischel spillede. Det giver ekstra liv og autenticitet, når der spilles live. Det er en luksus uden lige, og når så publikum end ydermere kan se musikerne, bliver det endnu bedre. Tobias Praetorius har ved skabelsen været inspireret af en serie billeder ´Nocturner` af den amerikanske impressionistiske kunstner James Abbott McNeill Whistler (1834-1903). Whistlers malerier fik komponisten Claude Debussy (1862-1918) til at skrive orkesterværket ´Nocturnes´ og har nu inspireret til en ballet. Så er cirklen sluttet. Malerierne projiceres op på bagvæggen, når den ikke henligger i næsten blå indigo.
Tobias Praetorius har skabt en forunderlig koreografi. Han er så heller ikke så meget en begynder, som Nikolaj Hübbe siger, at de unge talenter er. Han har lavet koreografi til børneballet, og han har lavet koreografi til både Kammerballetten og Verdensballetten, så det er lidt en tilsnigelse. Men pyt med det – giv endelig Tobias Praetorius flere koreografiske udfordringer.
Det var tre fine værker, der på trods af forskelligheder passede godt sammen.
KOREORAMA NR. 01
Passengers of Passing Moments
Koreografi og kostumer: Tara Schaufuss
Musik: Josefine Opsahl
Lysdesign: Thomas Bek Jensen
DON’T BE SCARED
Koreografi: Lorenzo Di Loreto
Lysdesign: Thomas Bek
Musik: ”Drops”, ”Gogopoints” & “Luna” af Pascal Schumacher
Tekst: “The Call, af Oriah “Mountain Dreamer” House fra hendes bog, THE CALL(c) 2003. Publiceret af HarperONE, San Francisco. All rights reserved. Presented with permission of the author. www.oriah.org
Trois Nocturnes
Koreografi: Tobias Praetorius
Musik: ‘Nocturnes’ L.91. by Claude Debussy transcr. Maurice Ravel.
Kostumedesign: Maja Ziska.
Lysdesign: Thomas Bek Jensen
Pianister: Kelly Lenahan og Thomas Rischel
Varighed: 1 time og 45 min. inkl. pause
Spilleperiode: 22. marts til 30. april 2024
