Når tæppet går for ´Nøddeknækkeren´ ved alle, at julemåneden står for døren. Det Kongelige Teater startede dansen allerede lørdag den 23. november. De tre store juletræer af tå-balletsko stod i foyeren til gamle scene, og alle er fascinerede af dem og vil fotograferes foran dem.
På scenen var det vanen tro George Balanchines udgave af ´Nøddeknækkeren´, der har været danset på Kongens Nytorv siden 2011. Nu afgåede balletmester Nikolaj Hübbe tog den med sig fra New York, og balletten blev i en del år danset hvert andet år. De år, den ikke blev danset, kunne publikum opleve Peter Bo Bendixens ”tivoli-nøddeknækker” i Tivolis Koncertsal. Denne gentleman agreement blev der sat en stopper for efter nogle år.
George Balanchines udgave er på mange måder vidunderlig, og hans eller rettere Anthony Wards juletræ kan simpelt hen ikke overgås. Det er helt magisk, og når det vokser for øjnene af os, bliver alle som børn på ny. Tjajkovskijs musik er forunderlig – og uden den – ingen ballet.
Balanchines ´Nøddeknækkeren´ er fra 1954, og med sine 70 år på bagen har den lidt bogstaveligt nået støvets år. Især første afdelings julefest hos familien Stahlbaum fremstår lidt gammeldags. De små piger med slangekrøller og i fine flæsekjoler og de stereotypt uartige drenge passer ikke ind i 2024. Det ændrer dog ikke ved, at de medvirkende børn, der både er fra den kongelige ballets egen skole og andre balletskoler alle er dygtige samtidig med, at man kan se, at de er netop børn. Dejligt at teatret stadig kan sætte de små børn fra egen skole på scenen – de er en truet race. Om det er et klogt træk, at børn først i en lidt senere alder kan starte på balletskolen, vil vise sig. Men i den anden ende af aldersspektret er Anne Marie Vessel Schlüter som altid sjov som den let beduggede ældre tante, der mister pusten i festens menuet for alle. Det ville klæde teatret at kreditere hende i programmet.
MacLean Hopper dansede partiet som den eksentriske onkel Hr. Drosselmeier. Han gjorde det godt og var god til at få inddraget børnene. Hans præsentation af det mekaniske legetøj, soldaten og Harlekin og Kolumbine, der åbenbarer sig ud af store gaveæsker, er fin, og især Sebastian Suhr danser den hundesvære solo som soldat flot. Slaget mellem musekongen med de tre hoveder med kæmpe mus ved sin side og soldater på den anden side er stadig underholdende (og lidt uhyggelig).
Holly Dorger var en smuk og sikker sukkerfe, og Gregory Dean var hende en flot kavaler. Emma Riis-Kofoed var flot som Dugdråbe med Camilla Ruelykke Holst og Tara Schaufuss som soloblomster. Alle divertissementer fungerede og især Wilma Giglio i ”Kaffe” gnistrede i den akrobatiske solo.
Selvfølgelig skal Det Kongelige Teater have ´Nøddeknækkeren´ på programmet til jul. Alt andet ville være helt forkert. Måske kan den nytiltrådte balletchef Amy Watson overveje en anden udgave af juleballetten over dem alle. Der er mange udgaver – moderne som traditionelle. Ellers ligger Bjørn Wiinblads kostumer fra Flemming Flindts ´Nøddeknækker´ fra 1971 vel i teatrets gemmer, og Vivi Flindt er i den grad stadig aktiv og husker balletten.
For en mere traditionel gennemgang af Balanchines ´Nøddeknækkeren´ se https://kulturtid.dk/ballet/noeddeknaekkeren-5/
,
Nøddeknækkeren på Det Kongelige Teaters gamle scene
Medvirkende: MacLean Hopper, Holly Dorger, Gregory Dean, Wilma Giglio, Meirambek Nazargozhayev, Grace Reid, Matilde Pupita, Liam Redhead, Eukene Sagues, Oliver Starpov, Emma Riis-Kofoed, Camilla Ruelykke Holst, Tara Schaufuss
Corps de ballet, elever ved Det Kongelige Teaters Balletskole og fra andre balletskoler.
Koreografi: George BalanchineMusik: Pjotr Tjajkovskij
Scenografi og kostumedesign: Anthony Ward
Lysdesign: Anders PollRedesign 2. akt lys: Michael Radl
Dirigent: Sebastian Almanzar
Orkester: Det Kongelige Kapel
Varighed: 2 timer inkl. pause
Spilleperiode: 23. november til 22. december 2024
