Ny forestilling ‘Nostos’ i parkeringskælderen under Skuespilhuset.
Corpus – den kongelige ballets kompagni i kompagniet under ledelse af Tim Matiakis har barslet med en ny forestilling, ‘Nostos’. Sebastian Kloborg har koreograferet en moderne Odyssé til de seks medvirkende dansere. Mennesket anvender ikke sejlskibe i 2017, så i stedet indgik hele syv spritnye, skinnende sorte biler som del af scenografien. Dertil kom mængder af hængende matte tynde plasticruller. De flagrede som gardiner i vinden, og bag gardinerne lyste billygter op. Det hele foregik i parkeringskælderen under Skuespilhuset. Scenografiens strakte sig derfor fra meget billige virkemidler til luksus i form af biler i den helt tunge prisklasse.
Publikum blev ført ned i kælderen, og uden flere instrukser gik forestillingen i gang. ”Airbags” af plastic blev udløst i en af bilerne, og ud under disse dukkede to dansere op.
Den gennemgående Penelope var iført en stram overdel og et kæmpe brudeslæb af tyndt plastic. Hun skred frem gennem parkeringskælderen, over en af bilerne, forsvandt derefter gennem gardinerne for at dukke frem igen. Hun så ikke på nogen denne stramme utilnærmelige Penelope, men gentog næsten rituelt sin vandring, mens de resterende dansere rullede på gulvet, poppede op foran udvalgte personer fra publikum, når de ikke hoppede op og ned af bilerne. Koreografien var jordsøgende, moderne og lidt uhyggelig, når danserne iførte sig motorcykelhjælme.
Det er en spændende idé at tolke Odysséen i 2017, men man skulle man nok have været mere kyndig på Homérs gamle værk for at opdage alle henvisningerne hertil i det ret abstrakte værk, men sirenerne sang, og publikum fulgte med.
Der, hvor dette sitespecifikke værk var stærkest, var i de billeder, der blev skabt. Lyset fra billygterne der oplyste Penelope og de flagrende gardiner, når hun majestætisk skred frem.
Dertil kommer, at det er interessant som publikum at blive brugt som statist og del af en installation og i øvrigt ikke helt at vide, hvad der forventes af en, og hvor man skal gå hen, når man ikke har en nummereret stol at sidde på.
