Det er en interessant ide, balletmester Nikolaj Hübbe har fået med at sætte to sylfideballetter op på samme aften. Han har kombineret August Bournonvilles danske, klassiske og fantastiske ballet ´Sylfiden´ fra 1836 med George Balanchines amerikanske ´Skotsk Symfoni´ fra 1952. To gange B fra henholdsvis Danmark og USA. De mødes i Skotland, og deres fascination af et eksotisk land, hvor mænd bærer kilt med deraf følgende fantasier, mødes. Rigtig interessant ville det have været, hvis de to koreografiske genier havde kunnet mødes på tværs af tid.
´Skotsk Symfoni´
Inspirationen fra Skotland og fra Bournonvilles sylfide er umiskendelig, men er derudover uden handling. Balletten er pæn, ligesom musikken af Felix Mendelssohn Bartholdy er det.
Holly Dorger og Jonathan Chmelensky dansede de to store partier som ”James” og ”Sylfiden”. De er et vidunderligt par. De har begge en sikker teknik, hvor de matcher og spiller op til hinanden. Holly Dorger er et godt valg til partiet. Med sin amerikanske baggrund og træning er hun oplagt til at danse i et værk af Balanchine, og så har hun en sødme, der ikke er til at stå for.
Balthazar Sénat, Tara Schaufuss og Georgi Kapitanski dansede en munter pas de trois, hvor Tara Schaufuss var iført nogle muntre røde knæstrømper bundet op af sorte bånd. De var alle veldansende og veloplagte.
Balletten har aldrig været danset i København, og det er der muligvis en grund til. Den er lumsk kedelig. Den er på den ene side uden handling, men den er heller ikke helt abstrakt. Tanken fra Balanchine har formentlig været at skabe en skotsk og eksotisk stemning, men den følelse kommer ikke rigtig frem. Det er dog på ingen måde dansernes skyld, for de danser alle fantastisk.
´Sylfiden´
August Bournonvilles ´Sylfiden´ har danset over Det Kongelige Teaters gamle scene mere end 800 gange siden 1836, hvilket i sig selv er imponerende. Balletmester Nikolaj Hübbe har iscenesat den seneste udgave, og det er hans tredje fortolkning af det gamle, romantiske værk. Det er fra oktober 2020, og værket havde lørdag aften repremiere. Det blev et gensyn med kostumer og scenografi af Anja Vagn Kragh og Mia Stensgaard, og de har bestemt ikke ligget på den lade side, hvad angår romantik. Der hænger nogle gennemsigtige, plisserede gardiner for hele bagvæggen af det skotske gods, og de gør sig ikke godt – man mangler i den grad det vindue, Sylfiden plejer at komme til syne i, og kaminen føles påklistret. Til gengæld er anden aktens næsten glansbilledagtige rosa univers fantastisk. Kostumerne er raffinerede, der er smukke og gennemarbejdede kilte, og der er sartrosa sylfidekostumer.
Aftenens sylfide var Stephanie Chen Gundorph, og hun var virkelig af en anden verden. Stephanie Chen Gundorph er en af Den Kongelige Ballets mest spændende dansere. Hun har lange linjer, hun er yndig, og hendes dans strækker sig fra tåspids til hoved. Selv ud i fingerspidserne mærker man hende, når hun i sin betagelse af James bevæger fingrene, som var hun en æterisk sommerfugl. Man tror på hendes sylfides uskyld, og vi græder, når vingerne falder af hende. Hun er simpelt hen Sylfiden!
Alexander Bozinoff er imponerende i dansen som James, og hans smerte over tabet af Sylfiden, Effy og sin egen naivitet, da han tror på Madge er til at tage og føle på.
Camilla Ruelykke Holst var James forlovede Effy, der i den grad glæder sig til sit bryllup med James og ikke lægger skjul på sin forelskelse. Camilla Ruelykke Holst er god som Effy. Der er noget snusfornuftigt over hendes fortolkning af Effys natur, og hendes ret hurtige beslutning om at gifte sig med Gurn efter James´ forsvinden, er ikke uden humor. Selvfølgelig foregår historien i en anden tid, hvor giftermål var vigtigt, men alligevel?
Alexander Stæger danser Gurn. Alexander Stæger var i nogle år tilknyttet kompagniet ´Corpus´, hvor han tog livtag med moderne koreografier. Nu er han tilbage i kompagniet, og det er skønt at have ham med som fortolker af Bournonvilles balletter. Hans Gurn er retskaffen og kan ikke helt få sig til at smide James under bussen og gemme hans hat, selv om James er hans rival. Samtidig er han en forelsket mand, der virkelig gerne vil have Effy som hustru, og derfor lader han sig lokke af heksen Madge.
Christina Michanek dansede rollen som heksen Madge på premiereaftenen. Det er et parti, hvor hver danser, der nogensinde har danset partiet, har givet sit personlige bud på denne heks, der ikke har i sinde at tilgive, at James ikke vil lade hende sidde og varme sig ved ilden, men ender med at smide hende på porten, da hun spår, at Effy ikke kommer til at gifte sig med ham. Christina Michanek er hævngerrig og bitter. Hun vil virkelig have hævn over James, og tilgivelse er oplagt ikke en dyd, hun besidder. Hun smisker over for Gurn og får ham ned på knæ, så han kan fri til Effy. Hun narrer James big time, da hun giver ham det forgiftede tørklæde. Hun får sin hævn denne heks, da James falder til jorden, men Madge lige løfter ham op, så han kan se Sylfiden blive løftet af de resterende sylfider efter hun er død. Da Madge tvinger ham til at se på Effys brudefærd, er målet fuldt. Madge er lykkedes med sit forehavende, men er vist ikke blevet mere lykkelig.
Nikolaj Hübbes ide om at lade Danmark og USA mødes i Skotland er spændende, men med Balanchines sylfideballet blev hele foretagendet lidt tungt. Lad Sylfiden stå alene med Bournonville. Bournonville har dramaet, intensiteten og den dejlige dans i god kombination.
Der er 4 stjerner til den samlede forestilling. (De tre til ´Skotsk Symfoni og 5 til ´Sylfiden´).
Skotsk symfoni og Sylfiden på Det Kongelige Teaters Gamle Scene
Skotsk symfoni
Medvirkende: Holly Dorger, Jonathan Chmelensky, Tara Schaufuss, Balthazar Sénat, Georgi Kapitanski og Corps de ballet.
Koreografi: George Balanchine
Musik: Felix Mendelssohn Bartholdy
Scenografi og kostumedesign: Mikael Melbye
Iscenesættelse: Judith Fugate med Stacy Caddell og Jared Angle
Lysdesign: Michael Radl
Sylfiden
Medvirkende: Stephanie Chen Gundorph, Alexander Bozinoff, Christina Michanek, Alexander Stæger, Camilla Ruelykke Holst, Mette Bødtcher, Victoria Bell, Ji Min Hong, Corps de ballet og en række dygtige elever ved Det Kongelige Teaters Balletskole.
Koreografi: Nikolaj Hübbe, efter August Bournonville
Scenografi og kostumedesign: Anja Vang Kragh og Mia Stensgaard
Lysdesign: Åsa Frankenberg
Dirigent: Martin Yates
Varighed: 2 timer og 10 minutter inkl. 2 pauser
Spilleperiode: 2.-21. september 2023
