Vi kom vidt omkring i Det Kongelige Teaters seneste balletsatsning ´The Dante Project´, hvor danserne fører os fra Helvede til Skærsilden for at ende i Paradis. Det er naturligvis ikke hele Dantes guddommelige komedie, der udspiller sig på scenen. Det er punktnedslag og stemninger fra digterens mere end 700 år gamle italienske digt bestående af 14.233 vers, der handler om Dantes rejse gennem Helvede, Skærsilden og endelig ankomst til Paradis.
Engelske Wayne McGregor har med sit værk formået ikke kun at omsætte Dantes gamle historie til koreografi. Han har også fået britiske Thomas Adès til for første gang i sin karriere at komponere ny musik til ballet, og det har resulteret i tre meget forskellige musikstykker til værkets tre akter. Der er både meget klassiske passager, der er elementer af cirkusmusik, og andet akts musik er oplagt inspireret af mellemøstlig musik og sang. Al musik blev fortolket blændende af Det Kongelige Kapel med Robert Houssart på dirigentpodiet.
En anden første gang er for billedkunstner britiske Tacita Dean, der har stået for forestillingens scenografi og kostumer. Også hun har skabt hele tre meget forskellige scenografier til de tre akter. I første akt – Helvede – består scenografien af et stort kridtmaleri malet på hovedet og med et spejl i loftet, så det kan ses den rigtige vej. Kostumerne er sorte med kridtpletter, der falder i et med scenografien. I andet akt – Skærsilden består scenografien af en gigantisk fotostat af et træ, der gennem akten skifter farve på grund af lyset. I Paradisets scenografi i tredje akt er scenen tom, men der vises en film, der hentyder til Paradisets ni sfærer. Det er en sjov effekt, at der ikke bare er tale om en video. Det er en decideret film, der vises, og lyset fra filmen lyser gennem tilskuerrummet.
Wayne McGregor er en generøs koreograf, der bruger sine klassisk trænede dansere, men udfordrer dem ved at strække trinsproget til det yderste. Benet løftes ikke kun til klokken 6 – det kammer langt over. Danserne løfter ikke kun hinanden i korte øjeblikke. De bæres i vanskelige positurer i lange passager. Koreografien er klassisk moderne, men har elementer af akrobatik og gymnastik, når der diverteres med kolbøtter og vejrmøller. Til tider er man i tvivl om, hvorvidt danserne er på skøjter – så hurtigt snurrer de.
Dante blev på premiereaftenen danset af Ryan Tomash, og hans to mentorer og hjælpere Vergil og Beatrice blev danset af Alban Lendorf og Astrid Elbo. De er virkelig et dream team. Ryan Tomash giver karakteren liv og følelser, så vi tror på de ting han går igennem i sin vej til Paradis. Astrid Elbo er et drømmesyn, når hun guider Dante, der elskede hende på afstand, helt til det hinsides. Endelig er det overordentlig skønt at se Alban Lendorf tilbage på Det Kongelige Teaters scene. Hvor har vi dog savnet ham.
Der er derudover utrolig meget dejlig dans for alle dansere, og der danses på et helt utroligt niveau. Hele korpset giver sig fuldstændig, og solopræstationer fra Stephanie Chen Gundorf, Emma Riis-Kofoed, Jonathan Chmelensky, Ji Min Hong og Sebastian Pico Haynes bare for at nævne nogle få, er i top.
Det er total luksus at opleve en forestilling med ny koreografi, ny musik, en scenografi, der består af hele tre forskellige scenografier og lys der i den grad spiller med. Det koreografiske lixtal er højt, og man skal holde tungen lige i munden for at forstå alle finesser, stemninger og handlingen i McGregors værk. Bare forestillingens program vidner om, at det ikke er tomme kalorier, der bare vil underholde. Der er flere gode artikler til at få forvirringen op på et højere niveau – så invester endelig i det og læs om Dante, hans værk og den talmagi, der indgår i det. At værket ikke er umiddelbart let tilgængeligt, skal dog ikke afholde nogen fra at se forestillingen, selv om der på ingen måde bliver leflet for at få alle helt med. Dog kan alle få en masse med, og alle får en unik kunstnerisk oplevelse. Forestillingen spiller kun til den 18. november 2023 (i denne omgang kun) må man håbe. Den fortjener at få en varig plads i repertoiret.
Det var oplagt, at premieren havde været længe ventet ikke kun fra det såkaldt almindelige balletpublikum. I salen var mange af kompagniets dansere og ansatte fra teatrets balletadministration. Det bidrog til en helt speciel stemning.
Forestillingen er en stor sejr for Balletmester Nikolaj Hübbe. Han afsluttede premiereaftenen festligt med at uddele to legater fra Annie & Otto Detlefs´ fonde. Et legat på 25.000 kr. til den ”gode kollega” gik til Maclean Hopper og et legat til en stor kunstner på 100.000 kr. gik til aftenens Dante, solodanser Ryan Tomash.
Og tilbage til aftenens forestilling. Se den eller se den igen!
The Dante Project på Det Kongelige Teaters Gamle Scene
Koncept, Instruktion og Koreografi: Wayne McGregor
Musik: Thomas Adès
Design: Tacita Dean
Lysdesign Inferno: Pilgrim: Lucy Carter og Simon Bennison
Lysdesign Purgatorio: Love and Paradiso: Poema Sacro: Lucy Carter
Dramaturgi: Uzma Hameed
Dirigent: Robert Houssart
Medvirkende: Ryan Tomash, Alban Lendorf, Astrid Elbo, Jonathan Chmelensky, Ji Min Hong, Emma Riis-Kofoed, Sebastian Pico Haynes, Stephanie Chen Gundorph.
Corps de Ballet.
Varighed: 2 timer og 30 minutter inkl. 2 pauser
Spilleperiode: 4. til 18. november 2023
Dante-projektet blev oprindeligt iscenesat af The Royal Ballet og Paris Opera Ballet og havde premiere i The Royal Opera House, Covent Garden den 14. oktober 2021.
