Endelig kom John Neumeier til Tivolis Koncertsal med sit kompagni, Hamborg Balletten, med en myriade af fænomenale dansere. Gæstespillet har været længe undervejs, så forventningerne var høje. De blev alle indfriet.
Klædt i hvide jeans, ditto skjorte og sort livrem indtog John Neumeier scenen til salens jubel. Som titlen antyder, handlede aftenen om John Neumeiers liv. Neumeier selv talte om sit liv i mikrofon, og han blev personificeret af en ung danser, der ligeledes var klædt i hvidt, så ligheden var slående.
Aftenen bød på uddrag fra hele 14 af John Neumeiers balletter og bandt hans livshistorie i dans sammen. Det blev til barndomsminder i Milwaukee, Wisconsin, hvor han dansede stepdans og dyrkede akrobatik, før balletten blev hans langt foretrukne danseform. Som professionel danser havde John Neumeier en trang til selv at koreografere. Inspirationen kom mange steder fra. Fra en ung alder var det film med Gene Kelly, der var inspiration, så et udpluk fra ´I got Rhythm´ med dansere i kjole og hvidt og tophat ført an af danske Ida Praetorius, der muntert flirtede med publikum samtidig med, at hatten forblev på hovedet, var en nødvendighed. Det hele blev akkompagneret af George Gerschwins vidunderlige musik.
Neumeier har været inspireret af musik gennem hele sin karriere. Det har været musik af Leonard Bernstein, Pjotr Tjajkovskij, Johann Sebastian Bach, Richard Wagner med mange flere. Neumeiers inspiration er kommet fra litteraturen, hvor især William Shakespeare har haft en stor plads. Kærligheden har fyldt og er blevet fortolket i dansen, og ofte er alle bestanddele fusioneret i en forunderlig blanding.
Der var gensyn med en pas de deux fra ´Romeo og Julie´, der har en ganske særlig plads hos det danske publikum. Vi anser nærmest værket som vores eget, og alle har oplevelser og favoritter blandt dansere, der har fortolket hovedpartierne.
Fra den meget omdiskuterede ´Othello´ dansede Anna Laudere og Jason Reilly (sidstnævnte gæstedanser fra Stuttgart Balletten) en passioneret pas de deux mellem Othello og Desdemona. Det var betagende at se. Intimiteten og sensualiteten kom ud af alle sprækker af de to. Han var på én gang blid og voldsom over for sin Desdemona.
John Neumeier har altid holdt sig oppe af sit kald som koreograf – selv hvis tiderne har været vanskelige. Under nedlukningen i 2020 skabte Neumeier værket ´Ghost Light´ til musik af Franz Schubert. Skabelsen skete med ganske få dansere ad gangen og med vinduerne på fuldt gab.
Japanske Madoka Sugai og tyske Nicolas Gläsmann dansede hovedpartierne i den ballet, som Neumeier selv betegnede som et moderne NO værk. De skabte nogle magiske øjeblikke til lyset af den lampe, der ellers altid indikerer, at forestillingen er slut. Det var den ikke.
Aftenens anden del bød på uddrag fra flere handlingsballetter. Alexander Trusch dansede en forrygende Nijinsky fra værket af samme navn. Ida Praetorius og Jacopo Bellussi dansede en pas de deux fra ´Kameliadamen´ – (også elsket af det danske publikum). Endelig dansede Anna Laudere og Jacopo Bellussi uddrag fra ´Anna Karenina´ fra 2017. Det var stringent, frækt og sexet. Sjældent har man set en samlejescene udført op ad en væg – wow.
John Neumeier fremhævede, at han gennem et langt liv havde haft mange venner. Nogle havde han stadig. Andre var gået bort. Blandt andet Maurice Bejart, som Neumeier havde lavet et hyldestværk til i anledning af dennes 70-års fødselsdag, og som blev opført i Lausanne i december 1996. Til musik af Simon og Garfunkel dansede Alexander Riabko og Edvin Revazov en kærlighedsduet for to mænd. Det var potent og gribende, og til tonerne af ´Bridge over troubled water´ var det svært at holde tårerne tilbage.
”Ren dans” blev det også til i ´Beethoven Project II´ fra 2021 og i ´Mahlers 3. Symfoni´ fra 1975 viste hele kompagniet sig fra sin mest dansante side. Der er fart og præcision, så det basker. Ikke alene er solodansere og solister i særklasse. Det er hele kompagniet i den grad også. De løfter, springer og griber hinanden, så det nærmest er uforståeligt, det kan lade sig gøre.
Tivoli Copenhagen Phil akkompagnerede med undtagelse af enkelte båndede indslag fra orkestergraven. Det er en velsignelse med levende musik. Der er ikke andet at sige.
Aftenen var helt igennem gennemkoreograferet og timet. Hvis man skal have en enkelt anke på en perfekt forestilling, var det, at der ikke var tid til at stoppe op og give danserne applaus, og det havde publikum tit grund til. Det gjorde også, at man sine steder ikke kunne høre, hvad Neumeier sagde for klapsalver. Det havde dog forlænget aftenen betydeligt, og med de allerede tre timers meget stringente program, kunne det have trukket ud.
John Neumeier stepper ned som chef fra Hamborg Balletten efter mere end 50 år ved roret, men heldigvis består hans enorme produktion af balletter. At være vidne til mesterens svanesang og eftermæle var en gave. Dronning Margrethe og Prinsesse Benedikte har balletten som favorit kunstart. De var selvfølgelig på plads og i orden i salen.
,
The World of John Neumeier i Tivolis Koncertsal
Koreografi og iscenesættelse: John Neumeier
Dansere: Alle solodansere, solister og hele ensemblet fra Hamborg Ballet
Musik: Leonard Bernstein, Frederic Chopin, George Gershwin, Gustav Mahler, Sergei Prokofiev, Franz Schubert, Dmitri Shostakovich, Pjotr Tchaikovsky m.fl.
Scenografi og kostumer: John Neumeier, Jürgen Rose
Orkester: Tivoli Copenhagen Phil under ledelse af dirigent Christian Øland
Spilleperiode: 16. til 18. maj 2024
Varighed: 3 timer inkl. pause.
