Lee Isaac Chung har både lavet manuskript og instrueret Minari, der trækker på hans egne barndomsminder fra Arkansas.
Historien begynder, da den lille koreanske familie bestående af mor, far og to børn, bestemmer sig for at flytte til Arkansas. De har i nogle år boet i Californien, hvor de har ernæret sig ved at kønsbestemme kyllinger på en fabrik. Faderen Jacob ønsker at starte sit eget landbrug og har derfor købt et stykke land i Arkansas. På grunden er opstillet en stor skurvogn på hjul. Mor Monica føler sig ensom i Amerika, hvor hun aldrig er blevet helt komfortabel med det engelske sprog, og hvor hun ikke har anden familie eller veninder inden for rækkevidde. Hun er mildt sagt ikke begejstret ved denne udvikling af familiens forhold. Dertil kommer en latent bekymring for sønnens helbred, der ligger som endnu en skygge over det humør, der ikke rigtig er der.
Monica får sin mor til at komme fra Korea for at hjælpe med børnene. Det er ikke den store succes, for samme børn er ikke vilde med den mormor, der bander, serverer mærkelig mad og er meget kreativ, når hun spiller kort. Den lille dreng David er født i USA og har derfor aldrig mødt hende, før hun dukker op. Ikke overraskende finder han det ganske akavet at skulle dele værelse med den storsnorkende bedstemor.
Jacob har en drøm om at lykkes i det nye land og at kunne etablere en bedre fremtid for sine børn, men vejen dertil viser sig at være belagt med tidsler, og det trækker i den grad veksler på parforholdet. Han har ikke tilstrækkelige kompetencer og er bange for at blive snydt – blandt andet når han bliver rådet til at få en fagmand til at finde vand på grunden til ham. Han er dog overbevist om, at der er et marked for de koreanske grøntsager, han har sat sig for at gro.
Der leveres fantastiske skuespilpræstationer hele vejen rundt. Alan S. Kim er den lille David, der på en gang er frustreret, charmerende, nervøs og uartig. Ham kan man kun knuselske. Yeri Han spiller børnenes mor, og man kan læse al bekymring og ængstelse, når hendes mand får endnu en idé, der risikerer at bringe familien i mere gæld. Steven Yeun som faderen er på sin side besat af en pinérånd, ligesom han gerne vil bevise for sig selv og sin familie, at noget kan lykkes for ham.
Den, der brænder mest igennem, er dog Yuh Jung Youn som mormor, og hendes præstation indbragte hende da også en Oscar for bedste kvindelige birolle. Hun kommer hele følelsesregistret igennem, når hun skal kommunikere med sin datter og de to børnebørn, som hun dårlig nok kender. Hun er en spilopmager, når hun lokker den lille David ned til vandet, hvor slangerne lever, og hvor hun planter den koreanske brøndkarseart minari. Hun er klog, når hun trøster sit barnebarn, når han er bange, og man tror på, at hun har fået et slagtilfælde og bliver delvis hjælpeløs.
Filmen viser, hvor store kløfter, der er mellem koreanerne, der søger lykken i Amerika og de hvide amerikanere, der har deres mening om tilflytterne.
Der er varme øjeblikke og glimt af humor, men meget af tiden går med den trøstesløshed, der følger med bekymringer for helbred og økonomi. Man forstår hele familien, men lidt mere latter og varme ville have fået historien til at glide bedre ned.
Minari – premiere den 6. maj 2021
Instruktør og manuskript: Lee Isaac Chung
Medvirkende: Steven Yeun, Yeri Han, Yuh-Jung Youn, Alan S. Kin
Varighed: 115 minutter
