Det er en dystopi af rang, som beskrives i Tonje Hessen Scheis film iHUMAN fra 2019. Kunstig intelligens er ikke noget, der måske kommer. Den er her allerede, og det er i rigtig mange henseender ikke alene spændende. Den kan også hjælpe med at afhjælpe fattigdom, kurere sygdomme, afskaffe hungersnød og adskillige andre fantastiske ting. Teknologien kan ansigtsgenkende, så man ikke behøver hverken kreditkort eller togbillet, biler kan køre selv. Det er kun, den menneskelige fantasi, der sætter grænser. Med den nye teknologi eller den kunstige intelligens kan en maskine udføre forskning, der ville tage et menneske lang tid at udføre, maskinen kan være nysgerrig og stille spørgsmål til resultater. Man kan lære maskinen at lære!
Med alle disse både fantastiske og inspirerende tiltag er der imidlertid en bagside af medaljen. I den bedste af alle verdener bliver teknologien alene brugt til at forbedre menneskets muligheder og livskvalitet, men i de forkerte hænder og i totalitære regimer, bliver overvågningen af mennesket (og er nok allerede) uendelig. Der er algoritmer, der non stop analyserer vores opslag på Facebook og Google. Intet er hemmeligt eller privat mere. Google og Facebook kender vores køn, alder, seksuelle orientering, indtjening og kreditværdighed. Nettet ved, hvad vi tænker bare vi sætter os foran vores computer eller går med vores Iphone, og den ved, hvor vi er, for den har indbygget GPS. Det pudsige er, at vi ikke engang har noget imod det, for Iphone og Facebook er vanedannende.
I filmen har Tonje Hessen Schei haft kontakt til en række fremstående forskere, der udtaler sig om den nye teknologi. Gennemgående er det, at den nye teknologi er fantastisk og spændende, og at det er lige så epokegørende som for eksempelkvantefysik, og at forskerne er stolte over at være del i processen. De fleste er dog også meget opmærksomme på farerne ved teknologien, for med alle mulighederne stiger risikoen for cyberangreb af en størrelse, som ikke er til at fatte. Manipulationen er der allerede, og den vil kun tage til i omfang. Teknologien vil komme til at ændre den måde, vi er mennesker på. Vi skal tage stilling til, om computere eller robotter skal have frihed, for uimodsagt vil den kunstige intelligens kunne udmanøvrere mennesket og gøre os overflødige, for hvorfor skal man ansætte et menneske, hvis computeren er klogere.
Filmen skifter fra faktuelle udtalelser fra forskere til billeder af storslået natur, som mennesket kan boltre sig i. Der vises scener med personer, der dyrker tai chi i gadebilledet og små børn, der jagter store sæbebobler. Der vises skæve eksistenser, der lever på gaden og folk, der bare slentrer afsted. Det er dygtigt set at vise disse tilsyneladende unødvendige ting, som er alt andet end ligegyldige i en verden, hvor mennesket skal føle sig godt tilpas og have en livskvalitet, der kan måles i andet end penge. Filmen er en vigtig øjenåbner og får sit budskab ud over rampen, men den bliver også ensidig i sin vinkling. Retfærdigvis skal det siges, at man havde forsøgt at få interviews med repræsentanter fra Facebook og Google, men de havde ikke ønsket at være med. Her skulle man måske have været mere ihærdig med at finde en person med en mindre skeptisk holdning til kunstig intelligens.
Filmen er en del af CPH:DOX 2020
Instruktør: Tonje Hessen Schei
Producer: Jonathan Borge Lie
Varighed: 95 minutter
Land: Norge
Vises udvalgte dage i marts på CPHDOX
