Harley Quinn og Jokeren redder dagen
Der kan altid være meget at skrive om, når det kommer til en films instruktion, redigering og manuskript. Men i denne film falder alle de tre ting fladt på halen, og dermed er det mest interessante at tale om klart det stjernebesatte cast, som kæmper side om side i en sexet punk-rockskrålende, farvestrålende tegneserielignende verden.
Når superstjernenavne som Will Smith, Jared Leto, Viola Davis og hele verdens nye filmdarling Margot Robbie er på plakaten, kan man være sikker på at rollerne nok skal blive udfyldt. Skuespillerne er fængende, psykotiske og bliver spillet til bristepunktet af især Jared Leto og Margot Robbie. Det er de to som fuldstændig redder denne film. Handlingen derimod er overfladisk, skrabet og rodet og karakterne føles som små stærkt koncentreret resumer. Indhold skal der kigges langt efter. Will Smiths stjernestatus benægter sig ikke. Han føles primært gennem filmen og får altid det sidste ord i en eller anden sarkastisk sætning. Han gør at rollen i filmen føles for malplaceret og alt for helteagtig. Det smelter ikke sammen med resten af universet. Will Smith er simpelthen for Will Smith.
Alt i alt føles ‘Suicide Squad’ som en lang trailer, som mest af alt giver en lyst til at se en spillefilm om forholdet mellem Jokeren og Harley Quinn. Desværre ser dette ikke ud til at være planen, derimod er planerne fra DC Extended Universe at de to næste film skal omhandle Wonder Woman og Justice League.
De to første film var Man of Steel fra 2013 og den nye Batman v Superman: Dawn of Justice, som gav os den ”glæde” at vise os Ben Affleck i Batmans ellers ikoniske dragt. Disse film er blevet store box offices og alt tyder på at Suicide Squad også vil følge i de samme økonomiske fodspor. Men kvaliteten halter stærkt bagefter.
‘Suicide Squad’ har premiere torsdag den 11. august 2016.
Instruktør: David Ayer
Medvirkende: Margot Robbie, Will Smith, Jared Leto, Cara Delevigne, Jay Courtney