Sjældent har en film gået så tæt på stof-og pillemisbrug og konsekvenserne der spreder sig som ringe i et lille lokalsamfund.. En altødelæggende trang, der splitter en familie. ”Ben is Back” belyser stof-og pillemisbrug 360 grader rundt.
Familien Burns kommer hjem juleaftens dag. Sønnen Ben står foran døren. Ben burde ikke være hjemme, da han er indlagt til stofafvænning. Ben skal tage en narkotest og den skal være negativ, hvishan skal have lov til at overnatte juleaften.
Hele filmen drejer sig om denne ene dag – juleaftens dag. Familien tager i kirke,, men kommer hjem til indbrud i huset. En dramatisk, frustrerende og skræmmende aften begynder, hvor Ben og moderen Holly kører ud for at finde familiens hund, der er blevet stjålet.
På køreturen i det lille amerikanske landsbyssamfund, kan Ben til Hollys store chok relatere næsten hvert eneste hus, bygning og person til sit stofmisbrug, og ikke mindst pillemisbrug. Som publikum bliver man overrasket over omfanget og konsekvenserne én persons misbrug kan have. Konstant befinder man i en gråzone mellem at have medlidenhed med Ben og det modsatte.
Uden tvivl får man også en stor indsigt og forståelse i hvordan stofmisbrug påvirker en hel familie og ikke mindst hvor svært det er at komme ud af.
Det er en intens, mørk og frustrerede situation som moderen Holly står i. Både når Ben åbner op for godteposen om, hvad der sker bag de yndigt julepyntede huse i den lille by, og hvad Ben har gjort og løjet om og måske stadig lyver om…
“Ben is Back” er instrueret og skrevet af Peter Hedges. Hans søn Lucas Hedges spiller hoved-personen Ben Burns. Det er første gang, at den unge Lucas Hedges spiller med i en af hans fars film. Alle tanker om nepotisme, kan man se helt bort fra. Lucas Hedges spiller troværdigt og autentisk i rollen som den ”tidligere narkoman” Ben.
Lucas Hedges har selv udtalt, at han ikke kunne sige nej til at være med i filmen “ Ben is Back” da han fik af vide, at selveste Julia Roberts havde sagt ja til at spille moderen Holly Burns i filmen.
Julia Roberts er som skræddersyet i rollen som den meget omsorgsfulde mor, der vil gøre alt, hvad der er i hendes magt for at hjælpe sin søn med at komme ud af misbruget. Julia Roberts brillerer I filmen “ Ben is Back”, som kun Julia Roberts kan, og endnu engang understreger hun, at hun er en skuespillerinde I verdensklasse.
Medvirkende: Julia Roberts, Lucas Heges, Courtney B. Vance, Kathryn Newton.
Instruktion og manuskript: Peter Hedges
Producere: Nina Jacobsen, Brad Simpson med flere.
Fotograf: Stuart Hinchliffe
Spilletid: 1 time og 43 minutter
Premiere: 7. februar 2019