Der er mange slags kriminelle. Der er dem, der har rapset lidt for meget eller været voldelige til husbehov. Så er der mordere og dem, der har begået forbrydelser overfor børn, og for dem er der generelt ikke meget sympati at hente i omverdenen. Endelig er der de forbrydere, der har begået økonomisk kriminalitet og muligvis har gemt millioner på et sikkert sted. Det er heller ikke så godt, men der kan være lidt glamour og forføreriske evner over sådanne typer. De er ofte kendt i mediebilledet, ser måske lidt godt ud, og i hvert fald har de tit en ægtefælle, hvis udseende hæver sig over den almindelige leverpostejsdanseker.
Sådan er det lige præcis med Markus Føns. Han er varetægtsfængslet under mistanke for grov økonomisk kriminalitet. I fængslet bliver han udsat for et brutalt overfald fra sine medfanger og vælger derfor at gå i frivillig isolation. Her sidder de forbrydere, som er i størst risiko for at blive overfaldet af medfangerne, fordi de har begået blandt andet forbrydelser mod børn. I denne lille verden har fangen Niels udnævnt sig selv som leder af et kor, hvor man i alt for højt tempo synger sange fra Højskolesangbogen. Markus Føns og Niels kommer i en magtkamp i koret, fordi Markus ikke har tænkt sig at indordne sig efter de regler, Niels har afstukket.
Filmen er et billede på, hvor nemt et hierarki kan opstå – være sig på arbejdspladsen, i foreningslivet og som her i et fængsel. Markus Føns er mester i at manipulere med den let afstumpede, men ikke følelseskolde Niels, og som lus mellem flere negle sidder deres medfanger, der ikke helt ved, hvem de tør og vil holde med.
Blandt fængselsbetjentene hersker en hård tone, og ethvert forsøg på professionel empati mod de indsatte bliver skudt ned med en hånlig bemærkning om, hvorvidt man er en kælling. Således har fængselsbetjenten Morten svære kår, når han forsøger at hjælpe Markus Føns finde sig til rette i den fængselsverden, han på ingen måde følger sig hjemme i. Hans hjælpsomhed skyldes dog også, at han og Føns kommer fra samme by, og at han er fascineret af finansmanden Føns.
Filmen bruger komediens virkemidler, men er ikke på den måde sjov. Dertil er den for sørgelig, men komikkens overdrivelser fremmer forståelsen. Jacob Hauberg Lohmann er skøn som finansmanden, der ikke helt har forstået, hvordan det her fængselspjat lige har ramt ham, men som hurtigt forstår at manipulere medfanger, fængselspersonale advokat og sin forlovede. Han har et fint samspil med Anders Brink Madsen, der er sympatisk fængselsbetjent og et kuldsejlet privatliv.
Korkollegerne med Anders Matthesen i spidsen er tragikomiske klichéer på personer på bunden af samfundet, som bliver nødt til at hutle sig igennem og om hvem man ved, at fængselslivet kommer til at være hverdag for dem i ganske mange år.
Selv om filmen på ingen måde tegner et realistisk billede af den danske fængselsverden, er der formentlig genkendelige elementer, der bare er forstørret big time. Historien hænger fint sammen, og slutningen er ikke overraskende.
De Frivillige – premiere den 13. juni 2019
Medvirkende: Jacob Hauberg Lohmann, Ander Matthesen, Søren Malling, Christopher Læssø, Anders Brink Madsen, Signe Egholm Olsen, Peder Thomas Pedersen, Morten Hebsgaard, Finn Nielsen, Jesper Groth, Ulla Henningsen, Petrine Agger, Saszeline Dreyer, Henrik Noél Olesen, Jakob Højlev Jørgensen
Instruktør: Frederikke Aspöck
Producer: Senia Dremstrup
Manuskript: Lars Husum
Komponist: Rasmus Bille Bähncke
Varighed: 93 minutter
