Scenen er sat en sommer i Norge i et smukt landskab. Her ligger en trøstesløs boligblok med en uendelighed af etager og lejligheder. Fire børn finder hinanden, og de afslører, at de besidder mystiske kræfter. Hovedpersonen er den niårige Ida, der er flyttet til stedet med sine forældre og sin autistiske storesøster Anna. Anna har intet sprog og ytrer bare nogle lyde, og hun føler tilsyneladende ikke smerte, hvis hun bliver nevet eller på anden måde kommer til skade. Børnenes far har fået nyt krævende job, så meget af tiden er deres mor mest om børnene. Bekymringen for Anna er til at tage og føle på, og oplagt er det, at forældrenes opmærksomhed centrerer sig om hende. Det efterlader Anna alene. Hun møder den lidt ældre Ben, der har sit helt eget sted i skoven. Hvor Ben kommer fra, får man ikke at vide, men han er flyttet mange gange, og man kan gætte på, at det er fordi han og hans mor er flygtninge. Hans mor er konstant på telefonen og noget fraværende overfor sin søn. Endelig er der lille Aisha – en lille afrikansk pige, der sammen med sin mor også har været nogle mindre rare ting igennem. Det opdager man dog kun glimtvis.
Filmens instruktør Eskil Vogt, hvis film ´ De Uskyldige´ var repræsenteret i Un Certain Regard på Cannes Filmfestival 2021,udfordrer ideen om, at børn af natur er søde og empatiske, eller om empati skal tillæres. Tanken bliver sat på spidsen i ´De Uskyldige´. Ben har, må man forstå, traumer. Det har givet ham mørke kræfter, der involverer at forvolde skade på både mennesker og dyr. Ved tankens magt kan han få ting til at ske eller få andre til at foretage uhyrlige handlinger. Ida er draget af Ben og synes, han er sjov. Hun går på den konto med på at smide en kat ned gennem etagerne og se på, når Ben tramper den ihjel.
Ida er en del overladt til sig selv, og hun er irriteret over sin søster og niver hende gerne eller putter glasskår i hendes sko. Anna opdager det ikke selv, og moderen er for distræt til at opdage, at det er Ida, der er på spil.
Overfor det onde er lille Aisha, der har en forbindelse til Anna og kan oversætte hendes tanker og rent faktisk kan få hende til at tale.
Mere skal ikke afsløres om handlingen ud over at den døde kat kun er begyndelsen, og at det onde virkelig har overtaget i denne gyser.
Der kører flere spor i filmen. Det ene er virkeligheden set med de voksnes øjne. Her fylder udfordringer med at få tilværelsen til at hænge sammen. De voksne har ikke adgang til børnenes univers, og de har ikke fantasi til at forstå, hvad der foregår mellem dem. Når der sker mærkelige ting, forsøger de uden held at finde en logisk forklaring.
Alle personer spiller godt og naturligt, og især Alva Brynsmo Ramstads præstation som den autistiske Anna er fantastisk. Rakel Lenora Fløttum er Ida, og modsætningen mellem hendes blonde og kønne ydre står i stærk kontrast til hendes ondskabsfulde opførsel. Mina Yasmin Bremseth Asheim er kær som den betænksomme og alvorlige Aisha. Sam Ashraf er overbevisende som den mentalt ødelagte og forstyrrede Ben, der ikke kan eller vil relatere sig positivt til personer, der har generet ham.
Det er et interessant emne ikke altid at se børn som små engle, for det er de oplagt ikke, og empati kommer blandt andet gennem opdragelse fra forældre og institutioner. Derfra og til de grusomheder, som filmen beskriver, er der dog et langt skridt. Filmen er flot lavet, men den er helt igennem dybt ubehagelig og frastødende.
De Uskyldige – premiere den 18. november 2021
Medvirkende: Rakel Lenora Fløttum, Alva Brynsmo Ramstad, Mina Yasmin Bremseth Asheim, Sam Ashraf, Ellen Dorrit Pedersen, Morten Svartveit, Katra Yusuf, Lisa Tønne
Instruktion og manuskript: Eskil Vogt
Fotograf: Sturla Brandth Grøvlen
Klipper: Jens Christian Fodstad
Komponist: Pessi Levanto Production Desi
Varighed: 117 minutter
