Utrolig sød og Hjertevarm familiefilm. ”DOLITTLE” er den elskede historie om Doktor Dolittle, dyrlægen som opdager, at han er i stand til at forstå og tale med dyr. Historien om Dr. Dolittle blev skrevet og udgivet i 1920-1930erne af forfatteren Hugh Lofting. De fleste voksne vil huske filmen Dr. Dolittle fra 1998 med Eddie Murphy i hovedrollen som Dr. Dolittle, for filmen blev en bragende succes. Senere i 2001 udkom efterfølgeren Dr. Dolittle 2, også med Eddie Murphy i hovedrollen.
Nu 19 år efter har instruktøren og manuskriptforfatteren Stephen Gaghaner kastet sig over historien om Dolittle, denne gang med Robert Downey Jr. i rollen som Dolittle.
Historien er overordnet set den samme, Dolittle kan stadigvæk tale med dyrene. I denne filmatisering har han isoleret sig og gemt sig bort i sit lille dyrerige, efter hans elskede hustru Lily er gået bort, da hun drog ud på eventyr. Dyreriget blev doneret af Dronning Victoria til Dolittle. Nu er Dronningen pludselig blevet meget syg, og hvis hun ikke overlever, bliver dyreriget frataget Dolittle.
Dette orienteres han om af Lady Rose ( En ung Dronning Elizabeth af England), samtidig banker den unge Tommy Stubbins på dyrerigets dør, da han desværre er kommet til at skyde et egern, som han håber Dolittle kan redde. Hurtigt giver Tommy Stubbins sig selv titlen af at være praktikant hos Dolittle. Sammen drager de tre til Dronning Victoria og med hjælp af blandt andet hunden Jip, finder de frem til at Dronningen er blevet forgiftet, og det eneste som kan redde hende er en magisk plante fra den eventyrlige ø Eden Tree Island.
Robert Downey Jr. aka Dolittle drager nu med sin dyreflok afsted på vej mod den eventyrlige ø. Og på et stort træskib, sætter de afsted for at finde den magiske plante, men først skal de finde den hemmelige ø.
Robert Downey Jr. spiller ganske udmærket rollen som Dolittle, dog er han ikke helt så fascinerende og utrolig sjov som i Eddie Murphys version. På vej mod øen møder Dolittle bl.a. piratkongen Rassouli, spillet af Antonio Banderas. En af de mere velspillede roller i Doolittle, hvor han giver den som barsk piratkonge med lidt hjerte. Dem som spiller bedst i denne film er uden tvivl Dolittles dyreflok.
Det kan helt klart anbefales at se ”Dolittle” med de originale indspillede stemmer, især Emma Thompson i rollen som stemmen til papegøjen Polynesia er helt eminent castet, hendes stemme er perfekt til rollen, som den altid rådgivende papegøje. Gorillaen Chee-Chee med stemme af Rami Malek er noget af det sødste, gorillaen arbejder med mantra såsom, – Lad ikke frygt stoppe dig – .
Dyrenene i Dolittle er storslået animeret, og man glemmer hurtigt, at dyrene ikke kan tale ( i virkeligheden) så godt er stemmerne lagt og ikke mindst dyrenes ansigtsmimik gør ”Dollitle” værd at se. Dyrene er søde, som kun dyr kan være, og ikke mindst deres sjove påfund og punchlinenes er ganske underholdende.
Doolittle byder på et helt fantastisk fantasy eventyrland og især piratkongens land får en til at gispe i beundring, da den fantastiske by viser sig frem fra vandfronten.
Selve historien i ” Doolitle” er ganske simpel, men dyrene og ikke mindst fantasy eventyr landene/øen tager pusten for en. Hvis man ønsker en feel-good sød, dejlig familiefilm, som også helt mindre børn kan se, da der ikke er voldelige scener i filmen, kan ” Doolitle” anbefales. For de lidt ældre børn og ikke mindst for voksne med en barnlig sjæl vil det være seværdig og underholdende, uden dog at man ligger i latterkramper.
Kulturtid.dk følte sig fint underholdte og levede sig godt ind i filmen, og ikke mindst blev kulturtid.dk lidt ramt af dyrerenes sødme.
Medvirkende: Robert Downey JR., Kasia Smutniak, Jessie Buckley, Harry Collett, Antonio Banderras, Martin Sheen, Carmel Laniando og Jim Broadbent
Følgende har lagt tale til den originale version: Rami Malek, Octavia Spencer, Kumail Nanjiani, John Cena, Emma Thompson, Marlon Cotillards, Tom Holland, Selena Gomez, Craig Robinson, Frances de la Tour og Ralph Fiennes
Instruktion: Stephen Gaghan
Manuskript: Stephen Gaghan, Dan Gregor, Doug Mand samt Thomas Sheperd
Producers: Joe Roth, Jeff Kirschenbaum, Susan Downey
Executive Producere: Robert Downey Jr, Sarah Bradshaw, Zachary Roth med flere
Fotograf: Guillermo Navarro
Klip: Graig Alpert, Chris Lebenzon
Musik: Danny Elfman
Minutter: 104 minutter
Censur: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år