Mange har nok haft abstinenser efter at vide mere om den fornemme familien Crawley og deres tjenestefolk fra det fine engelske herresæde Downton Abbey, der over 6 sæsoner og hele 52 afsnit sneg sig ind i millioner af menneskers tv-verden og lige ind i deres hjerter.
Nu er serien blevet til en film på det store lærred og har i åbningsweekenden slået Ad Astra med Brad Pitt med mange længder, hvilket må siges at være godt gået. Det klæder Downton universet at blive blæst op i fuld størrelse. Luftbillederne af godset og af damptogene, der pløjer gennem de engelske landskaber, er smukke som få og giver en følelse af storhed.
På Downton Abbey er man nået til 1927. Der er skærmydsler både hos familien Crawley ovenpå og hos tjenestefolkene i køkkenregionerne nedenunder. Lady Mary, der træder mere og mere i karakter som den, der for alvor skal føre Downton Abbey videre, er bekymret for fremtiden. Imidlertid må hun lægge sine overvejelser på hylden for en tid, for Kong George V. og Dronning Mary melder deres ankomst til Downton Abbey på vej til Harewood House, hvor prinsesse Mary bor med sin mand Lord Lascelles. De skal ”kun” til frokost og middag, og til gengæld er familien Crawley inviteret til bal i Harewood House.
At besøget ikke bliver afviklet uden problemer, kan nok ikke overraske. I den umiddelbare familie er man bekymret for, om hvorvidt svigersønnen Tom Branson, der er tidligere radikal irsk republikaner er en sikkerhedsrisiko. Majestæternes hofdame er Robert Crawleys ugifte og barnløse tante Maud Bagshaw, og hvis der ikke er udfærdiget testamente, skal han som hendes nevø arve hende. Der har været uvenskab i familien, så Maud Bagshaw har andre planer. Det er familiens to grand old ladies Violet Crawley og Isobel Merton, der på hver deres måde går i gang med at få den kabale til at gå op. Maggie Smith og Penelope Wilton er et vidunderligt makkerpar. Maggie Smith kan med et blik og en trækning i ansigtet give udtryk for den sindsstemning, hendes karakter er i, og Penelope Wilton giver hende kamp til stregen.
I domestikfløjen er der begejstring for det forestående besøg, og forberedelserne sættes i gang. Imidlertid skal det vise sig, at majestæterne stiller med deres egne folk, så Mrs. Patmore ikke skal tilberede middagen, og at servering heller ikke kommer til at ske med Downtons egne folk. Hele situationen får den nye butler Thomas Barrow til at gå mentalt i baglås, så ind fra siden kommer Mr. Carson på Lady Marys opfordring.
Filmen byder ligesom TV-serien på en hovedhistorie og en mængde sidehistorier om både kærlighed og samfundsforhold. Der bliver hæftet ende på dem alle, og uden at røbe for meget kan det nok afsløres, at de fleste ender godt til sidst.
Filmen er vidunderlig fra start til slut. Der er kælet for alle detaljer. Billederne er flotte, damernes kjoler er så undersmukke, at man bliver helt misundelig, når man til det store bal ser Lady Mary i skikkelse af smukke Michelle Dockery iført en drøm af en sort og hvid kjole. Der er skønne gamle køretøjer og damptog. Og ikke mindst er skuespilpræstationerne i top. Man kan næsten ikke forlange mere. Det skulle da lige være en film mere om de elskede personer, og hvis man kunne lokke Dame Maggie Smith med, ville det være en velsignelse.
Downton Abbey – premiere den 26. september 2019
Instruktør: Michael Engler
Manuskript: Julian Fellowes
Medvirkende: Hugh Bonneville, Elizabeth McGovern, Michelle Dockery, Laura Carmichael, Maggie Smith, Penelope Wilton, Matthew Goode, Harry Hadden-Paton, Douglas Reith, Jim Carter, Phyllis Logan, Brendan Coyle, Joanne Froggatt, Robert James-Collier, Lesley Nicol, Sophie McShera, Kevin Doyle, Raquel Cassidy, Michael Fox, Simon Jones, Geraldine James, Kate Phillips, Imelda Staunton, Tuppence Middleton, Mark Addy, David Haig, Richenda Carey, Susan Lynch og Philippe Spall
Varighed: 122 minutter
