‘En dejlig morgen’ er et fransk drama med både et socialrealistisk og et romantisk twist. Gennem filmen følger vi Sandras (Lea Séydoux) liv. Hun lever det stille men gode liv som simultantolk i Frankrig.

Men hele Sandra´s liv ændrer sig, da hendes far Georg (Pascal Greggory) blive ramt af en neurodegenerativ sygdom, som gør ham svækket, forvirret og blind. Faderen havde tidligere været meget kulturel og intellektuel, men hans intellektuelle evner forsvinder mere og mere, for helt at forgå.

Forandringen påvirker Sandra meget, og hele familien gør alt, hvad de kan for at han kan komme på et ordentligt plejehjem, da han ikke længere er i stand til at varetage sit eget liv i sin lejlighed. At finde det rette plejehjem til faderen Georg er ikke helt nemt for de plejehjem, det offentlige tilbyder, er det ene værre end det andet. Derfor må Sandra og familien flere gange gennem filmen flytte faderen fra et plejehjem til et andet.

Midt i alt sorgen og kampen for faderen møder Sandra en dag en gammel ven Clément (Melvil Poupard). Selvem Clément både er gift og har en søn, tager tiltrækningen over blandt de to og de indleder en hed affære.

Filmen ´En god dag´hedder på originalsproget Un Beau Matin. Hvilket kommer fra et digt af poeten jacques Prévert. Hele filmen emmer af en kærlighed til livet tilsat en god portion hjertevarme og humor.

Hovedrolleindehaveren Lea Séydoux og faderen Pascal Greggory spiller begge fremragende og de er også begge fremragende castet til rollerne.


‘En Dejlig Morgen’ er instrueret af danske Mia Hansen-Løve, der modtog Label Europa Cinemas-prisen for sit arbejde på filmfestivalen i Cannes 2022, en pris der siden 2003 er uddelt af en jury tilknyttet sammenslutningen af europæiske artbiografer på forskellige filmfestivaler. Foruden at instruere, så har Mia Hansen-Løve også skrevet manuskriptet til filmen.

Om ´En Dejlig Morgen´tilblivelse har Mia Hansen-Løve selv udtalt følgende…”Jeg skrev manuskriptet i vinteren 2019-2020 delvist inspireret af min fars sygdom, mens han endnu levede. Jeg forsøgte at finde meningen i det, jeg gik igennem. Jeg ønskede at udforske, hvordan modsatrettede følelser spiller sammen: Følelsen af sorg og genfødsel mens man samtidig oplever en ny forelskelse…. De to historier eksisterer i ét og samme rum. Jeg var nysgerrig for at finde en måde at vise, hvordan begge dele sameksisterer”

Medvirkende: Léa Seydoux, Melvil Poupaud, Pascal Greggory med flere

Instruktør: Mia Hansen-Løve

Producer: Philippe Martin

Manuskript: Mia Hansen-Løse

Varighed: 1.52

Premiere: 2.marts 2023