Henrik Ruben Genz har med udgangspunkt i Erling Jepsens roman Erna i krig lavet filmen om Erna. Hun bor på sit landsted i Bramstrup i Sønderjylland sammen med sin søn Kalle, der er lidt tilbagestående. Året er 1918, og den tyske kejser er i bekneb for soldater til den preussiske hær. Så alle bliver indkaldt til hæren inklusive dansktalende og dansksindede sønderjyder. Man kan derfor også bruge Kalle, selv om hans mor har lægens ord for, at Kalle er for dum til at gå i krig. Det foreholder hun landbetjent Meier, der tropper op for at hente Kalle. Erna forsøger at få fritaget sin søn for militærtjeneste hos den øverstbefalende, men intet hjælper på trods af, at hun har medbragt sine hjemmelavede kålpølser som bestikkelse. Erna har ikke tænkt sig at lade sin søn klare sig alene under krigens kummerlige forhold, så det lykkes hende at bytte identitet med den unge desertør Menig Julius Rasmussen. Julius er nevø til smeden fra Jels, der er indrulleret i samme regiment. Da Erna tropper op på regimentets indkvartering iført uniform og med kortklippet hår, bliver hun accepteret som Julius.
Det skal siges med det samme, at ingen på nogen måde kan forveksle en moden kvinde som Erna spillet af Trine Dyrholm med en ganske ung mand. Imidlertid må det i den kontekst, historien foregår antages, at forholdene har været så kaotiske, at man ikke for alvor har ladet sig mærke med sådan en mindre detalje.
Trine Dyrholm har hovedrollen, og hun yder en kraftpræstation uden sidestykke. Ud over at smide forfængeligheden overbord iført uniform og snavs må rollen have krævet utrolig styrke. At kravle under pigtråd iført våben kan ikke have været nogen fest. Det er oplagt, at Trine Dyrholm som det mindste bliver nomineret til en Bodil. Formentlig får hun den også.
Sylvester Espersen Byder er den enfoldige og godhjertede søn, der har lært at holde af sig selv, selv om han godt ved, at han ikke er for klog. Han har en fin interaktion med sin viljestærke mor.
Der er to mænd, der er jævnaldrende med Erna. Det er enkemanden og landbetjenten Meier, der gerne så Erna som sin kone og så før omtalte smed. Landbetjent Meier spilles af Ulrich Thomsen, og han får nuancerne frem hos denne mand, der har givet sig lidt rigeligt hen til tyskerne, men selv om hans motiver for at hjælpe og dække over Erna, er centreret om hans egen interesse i hende, er han ikke uden menneskelig sødme.
Det er dog smeden, der har Ernas interesse, og Anders W. Berthelsen tegner et troværdigt portræt af denne mand, der savner sine børn, men ikke så meget den kone, han har kendt fra barnsben. At der kan gå erotisk ild i Erna og smeden i de trøstesløse forhold i skyttegravene, viser bare, hvor stærk kønsdriften er.
Det må under alle omstændigheder være forfærdeligt at befinde sig i skyttegrave i al slags vejr og med rotter løbende om benene på en. Endnu mere forfærdeligt må det have været for de sønderjyder, der følte sig danske at skulle kæmpe på tyskernes side. Disse danskere formåede at holde hovedet højt og fremvise deres danske flag for den tyske overmagt og lave muh-lyde i de overfyldte togvogne, de blev transporteret til krigens front i.
Det er en hård film om mennesker, der tvinges ud i en krig, de ikke ønsker at kæmpe, og så viser den med al tydelighed krigs meningsløshed.
Erna i krig – premiere torsdag den 29. oktober 2020
Instruktør: Henrik Ruben Genz
Manuskript: Bo Hr. Hansen og Henrik Ruben Genz baseret på Erling Jepsens roman.
Producent: Birgitte Hald
Medvirkende: Trine Dyrholm, Sylvester Espersen Byder, Ulrich Thomsen, Anders W. Berthelsen, Ari Alexander, Elias Munk, Anterro Ahonen
Varighed: 90 minutter
