”´Onegin´ vil aldrig blive en succes er jeg allerede sikker på” er udpluk af et citat fra Pjotr Tjajkovskij, da han havde komponeret operaen, der havde premiere helt tilbage i 1879. Han fik ikke ret, for det blev til en af hans mest elskede operaer, og det er bestemt med rette, for både musik og historie er dramatisk og fængende.
Søndag eftermiddag havde `Onegin´ i Laurent Pellys iscenesættelse, en opførelse fra og i samarbejde med La Monnaie/De Munt i Belgien, premiere i København. Med Alexander Pusjkins versroman fra 1830 som litterært forlæg, fortæller operaens libretto kærlighedshistorien mellem Eugen Onegin og den sky unge pige Tatjana, der bor på landet og som drømmer sig ind i sine kærlighedsromaner. Hun er ikke af denne verden, og muligvis derfor rammes hun så hårdt af Amors pil, da hun af sin søster Olgas forlovede Lenskij bliver introduceret for den mere erfarne Onegin. Efter at have brugt en hel nat på at forfatte et brev, hvor hun uden filter giver sine hede følelser til kende, er slaget så meget desto hårdere, da hun brutalt og kontant afvises. Til Tatjanas efterfølgende navnefest flirter Onegin skamløst med Olga, hvilket forbitrer Lenskij så meget, at han udfordrer Onegin til duel. I duellen dræber Onegin Lenskij. Mange år senere møder Onegin Tatjana på ny. Hun har forvandlet sig til en verdensdame, er gift med en fyrste og feteret i selskabslivet. Onegin indser, at han aldrig skulle have afvist hende. Tatjana afviser dog Onegin og forbliver tro mod sin mand. Man kan næsten ikke forestille sig mere drama.
Med så meget drama er det et smart træk, at scenografien af Massimo Troncanetti er enkel. Den består af en firkantet, drejelig scene hævet op over scenen. Den giver mulighed for meget bogstaveligt at vise forskel på høj og lav.
Sofie Elkjær Jensen synger det krævende parti som Tatjana, og hun er overbevisende først som den purunge og troskyldige pige, der uforbeholdent erklærer Onegin sin kærlighed. Vi føler med hende, når hun forstenet skal stille op til sin navnefest, hvor den latterlige Bel Canto sanger Triquet (sjovt fremstillet af Jens Christian Tvilum) optræder og end ikke kan huske hendes navn og endelig når hun som voksen kvinde formår at afvise Onegin.
I brevarien er Tatjana billedlig talt ved hjælp af scenografien lukket ind i en af sine elskede bøger. Arien varer mere end 12 minutter, og som om det ikke var nok, har hun endnu en arie i direkte forlængelse heraf. Sofie Elkjær Jensen høstede meget fortjent aftenens største bifald for den præstation.
Jens Søndergaard sang hovedpartiet som Onegin. Han har en skøn stemme, og også han har hele følelsesregistret i brug. Dertil kommer, at han har udseendet med sig, hvilket bidrager til forståelsen af, hvorfor Tatjana forelsker sig.
Han overgås dog af Jacob Skov Andersen, der synger partiet som Lenskij. Der er vi direkte vidne til kærlighedens smerte, når han synger sin farvelarie til sin elskede Olga lige før han dør. (At vi i 2023 ser hovedrystende til og er ved at råbe, at de skal stoppe duellen, er så en anden ting).
Alle solister er fabelagtige, og heldigvis er der lange passager til Operakoret. Alle medlemmer synger og danser, så det er en lyst. Lionel Hoche har koreograferet de lange balscener. Han har lagt et stort arbejde i at skabe en flot, men ikke overvanskelig koreografi, hvilket gør at det ser fejende flot ud.
Endelig er kapellet velspillende og med Marie Jacquot, der fra 2024 er udnævnt til chefdirigent ved Operaen, for enden af dirigentstokken, blev den musikalske oplevelse fuldendt.
Køb endelig programmet, der har flere interessante artikler.
Eugen Onegin
Medvirkende: Jens Søndergaard, Sofie Elkjær Jensen, Jacob Skov Andersen, Astrid Nordstad, Artyom Wasnetsov, Hanne Fischer, Johanne Bock, Kyungil Ko, Jens Christian Tvilum, James Berry, Carl Rahmqvist
Det Kongelige Operakor ved korsyngemester Steven Moore
Komponist: Pjotr Tjajkovski
Dirigent: Marie Jacquot
Det Kongelige Kapel: med Emma Steele og Mikkel Futtrup som koncertmestre.
Iscenesættelse og kostumedesign: Laurent Pelly
Genopsætningsinstruktør: Laurie Feldman
Scenografi: Massimo Troncanetti
Co-kostumedesigner: Jean Jacques Delamotte
Koreografi: Lionel Hoche
Lysdesign: Marco Giusti
Varighed: 2 timer og 50 minutter inkl. pause
Spilleperiode: 22. oktober til 15. november 2023
Operaen synges på russisk med dansk og engelske overtekster
