De fleste er vilde med den fede og dovne kat Garfield, der elsker lasagne. Han har været i fiktionen fra 1978, hvor Jim Davis fik trykt de første tegneserier. Der er noget genkendeligt i ham. Vi ved det godt. Vi burde spise salat og løbe en tur. I stedet bestiller vi lasagne og chiller netflix i sofaen.
Fra den 8. maj 2024 kan man gå i biografen og møde Garfield igen. Det er i en 2.0 version, og vi befinder os i den grad i nutiden. Her bestiller Garfield take-away via en app på sin smartphone, og lækkerierne bliver leveret efter et øjeblik med drone. Derefter ser Garfield – nej ikke Netflix, men Catflix. Hvad ellers?
Garfields tålmodige og let enfoldige ven hunden Futte er hans tro væbner og tjener og adlyder sin herres mindste vink. Harald elsker sine kæledyr, samtidig med, at han til tider synes, især den krævende kat er en anelse for meget. Endelig er Garfield stadig i den grad en inde-kat. Han definerer ikke at skulle bevæge sig ud i det, man kunne kalde den virkelige verden.
Det bliver han så tvunget til i denne historie, for nærmest ud af det blå dukker Garfields far – gadekatten Viggo op. Viggo er i den grad i knibe, og Garfield trækkes meget mod sin vilje ind i at skulle hjælpe denne far, som uden forklaring har efterladt ham i en gyde mange år tidligere. Der skal ikke afsløres meget mere om handlingen, om end det kan nævnes, at en ulykkelig tyr, en hævngerrig hunkat med hjælpere kommer på banen til at krydre den både hæsblæsende, rørende og ikke mindst sjove fortælling. Der er onde og gode over for hinanden, og alle parter giver hinanden kamp til stregen. Hvem der i sidste ende vinder, må man gå ind og se filmen for at finde ud af.
Det er skønt, at nutiden er med i fortællingen. Der bliver stadig kørt lasagne, pizza og kage ned i en uendelighed. Det er urkomisk, når pizzaen fortæres på under et minut, og Garfield uden at tøve får spist alles måltid, når han befinder sig på en restaurant. Der indflettes irritationsmomenter, der ikke på samme måde var del af hverdagen for mere end 40 år siden – f.eks. når Harald ringer op for at efterlyse sine kæledyr og aldrig får et menneske i røret – kun en masse valgmuligheder og oplysning om, hvilket tal på telefonen, han skal trykke på. Når Garfield er ude i faretruende situationer, får han lige fortalt, at han laver sine egne stunts. Ligesom Tom Cruise tilføjer han. Sjovt fordi man som tilskuer lige har nået at tænke den tanke.
Simon Jul lægger stemme til Garfield og fungerer som historiens fortæller. Han er et oplagt valg. Han er nem at forstå, og han er god til at få den humoristiske og ironiske distance ind. Bjarne Henriksen er Garfields far Viggo og giver den i et roligt tonefald, når han prøver at tale sin mildt sagt sårede og rasende søn ned. Cecilie Stenspil er den hysteriske hunkat Jinx, og der lægges ikke fingre imellem hverken over for Viggo eller for hendes undersåtter, som hun koster rundt med på det groveste. Det fungerer godt med de danske stemmer. Filmen er nem at se for de yngste, og det lidt ældre publikum kan glæde sig over jokes, der er tillempet danske forhold, og over at man ikke er ude i problemer med, at film og tale ikke er synkroniseret. Det er de her.
Universet er sjovt og genkendeligt. Historien er sjov, og alle kan være med. (Med undtagelse af de helt små børn. De skal blive hjemme).
The Garfield Movie
Danske stemmer: Simon Jul, Bjarne Henriksen, Cecilie Stenspil, Simon Bennebjerg, Kasper Leisner, Thomas Warberg, Mark Le Fevre, Signe Egholm Olsen, Nahiba, Melvin Kakooza og Maria Fantino.
Instruktør: Mark Dindal
Instruktør; danske stemmer: Pelle Højer
Manuskript: Paul A. Kaplan, Mark Torgove og David Reynolds
Varighed: 101 minutter
Censur: Frarådes for børn under 7 år
Premiere den 8. Maj 2024
