”Fast & Furious – Hobbs & Shaw” er den 9ende film i Fast & Furious universet. I denne version er Luke Hobbs (Dwayne Johnson) og Deckard Shaw ( Jason Statham) blevet to agenter, der bliver nødt til at arbejde sammen for at redde verden fra en dødelig supervirus. Deckards lillesøster Hattie Shaw (Vanessa Kirby) der også er agent har for at sikre verdensfreden ladet sig inficere med den dødlige virus ” The Snowflake”. Men nu skal hun finde ud af, hvordan hun får den indkapslede virus ud af kroppen, og/eller finde en modgift.
Luke og Deckard går en super action kamp i møde, der bringer dem fra den ene storby til den anden for at sikre at Hattie ikke dør af virussen. Samtidig skal de også sikre at det mystiske og meget hemmelige Eteon-netværk ikke får fingrene i virussen. Eeton-netværket har sendt den tidligere politimand Brixton Lorr( Idris Elba) efter dem. Han er blevet bad guy og er cybermanipuleret til at være halv maskine, halvt menneske. Og Luke og Deckard bliver nødt til at bruge alle deres styrker, viden, kamptræning for at bekæmpe Brixton Lorr og Eteon-netværket.
Hvis du er fan af Fast & Furious filmene og ser frem til endnu en actionfilm med masser af lækre biler, ræs, hjulspin og ikke supertunede racerbiler, der ræser imod hinanden i en kontinuerlig kamp om at vinde de opsatte gadeløb, bliver du som biografgænger noget skuffet.
Fast & Furious har skiftet univers, og i stedet er universet mere agent, action, drama og humor end bilræs. En kombination af James Bond, Mission Impossible og Dødbringende våben tilsat en McLaren Racer og ikke mindst et lille indblik i Samoansk kultur.
Der er skruet rigtig meget op for action siden, og der leveres masser af scener, hvor der slås med digitaliserede våben eller knyttede næver. Faktisk er der næsten kommet for meget action på historierne, så meget at det næsten bliver for uoverskueligt at følge med i filmen, og det gør desværre også filmen lidt for lang, når der laves endnu en krølle på en af historierne i filmen, for at skabe sammenhæng med de tidligere film, denne film og ikke mindst muligheden for at lave en 10ende film.
Til gengæld er der skruet rigtig meget op for humoren, og teamet Luke og Deckard leverer flere skænderier, hvor de er eminent sjove i deres punchlines og mange interne jobes. Hvilket er med til at gøre Fast & Furious – Hobbs & Shaw til den mest morsomme Fast & Furious film til nu.
Medvirkende: Dwayne Johnsson, Jason Statham, Idris Elba, Vanessa Kirby, Cliff Curtis, Eiza Gonzáles, Helen Mirren med flere.
Instruktion: David Leitch
Manuskript: Chris Morgan, Drew Pearce
Producere: Dwayne Johnsson, Jason Statham med flere
Executive Producere: Dany Garcia, Kelly McKormick med flere
Fotograf: Jonathan Sela
Klip: Christopher Rouse
Musik: Tyler Bates
Varighed 135 minutter
Premiere den 1. august 2019