CPH:DOX – FORGET ME NOT er en must-see film for alle adopterede, for unge gravide kvinder og ikke mindst dem, der har lyst til at se en meget smuk og gribende dokumentar om livet for unge gravide, ugifte piger i alderen 16-20 år på centeret Aeshuwon i Sydkorea. Her skal de træffe den umenneskelige beslutning om hvorvidt, de vil beholde deres nyfødte eller om de vil bortadoptere barnet.
Vi følger den danske instruktør Sun Hee Engelstoft på hendes rejse til Sydkorea, hvor hun leder efter sin adoptivmor. Kun i starten møder vi Sun direkte, resten af filmen agerer hun voice over, hvor hun taler til sin mor. Dokumentaren er rigtig godt vinklet; jo mere indsigt Sun får i det store valg, de unge piger skal træffe, jo mere forståelse får hun for sin egen mor og ikke mindst hendes valg. Dermed kan hun endelig hun få et tilnærmelsesvist svar på, hvorfor hendes mor valgte at bortadoptere hende.
På Aeshuwon føder pigerne deres baby i al hemmelighed. Omgivelserne beskrives både ved hjælp af smukke scener, hvor de unge piger sidder og kigger moderligt og kærligt på deres nyfødte, og lige så smukke men måske mere barske scener, hvor de bortadopterer deres baby kort tid efter fødslen. Aeshuwon drives af Mrs. Im, der kæmper en indædt kamp for de rådvilde unge piger, og hun støtter dem bedst muligt i deres kamp for at træffe eget valg, hvor forældrene er de stærke, og dem som overvejende træffer valget for pigerne.
Ung pige, ugift og gravid i Sydkorea er et stort tabu. Familien føler vanære og ikke mindst den manglende accept i samfundet, som det er at være ung og enlig mor, har stor betydning for pigernes endelig valg, som de oftest ikke selv træffer, men inddirekte overlader til de stærke forældre, der forsøger at gøre det bedste for deres døtre, som er kommet i uføre.
”FORGET ME NOT” giver et indblik i en verden, der er skjult og er bestemt en seværdig film, der giver indsigt i en institution, som de færreste ved eksisterer.
Kulturtid. Dk giver ”FORGET ME NOT ” 5 stor stjerner.
Varighed: 90 minutter
Instuktør og Manuskript: Sun Hee Engelstoft
Producer: Monica Hellström, Lise Uldbjerg Jørgensen
Redigering: Rebekka Lønqvist
Musik: Karsten Fundal, Oskar Skriver og Peter Albrechtsen
Produktionsland: Danmark