‘He Named Me Malala’ er en hjerteskærende dokumentar, men den er samtidig dybt livsbekræftende og fuld af håb.
Det er næsten som et moderne eventyr. Den lille pige, der bare gør, hvad hun føler er rigtigt, bliver pludselig et symbol på unge pigers rettigheder til at gå i skole. Hun vinder endda som den yngste nogensinde Nobels fredspris, og hun rejser verden rundt for at tale for verdensledere, og set med hendes øjne, gør hun jo ikke noget særligt, hun følger bare sit hjerte og det hun står for.
Denne dokumentar giver et helstøbt billede af, hvem denne lille pige i virkeligheden er – Hun er ligesom alle andre en irriterende storesøster for sine mindre brødre, og hun får ikke udelukkende topkarakterer i skolen, men hendes mod er ubegribeligt.
Det er fantastisk at lære hende at kende som søster, datter og veninde. Hun går lige i hjertet, sikke et mod at have, og sikke en kamp hun har været igennem.
Malalas skolebus blev angrebet af Taliban, og hun blev skudt i hovedet, men hendes egen vilje og glæde ved livet fik hende til at kæmpe sig tilbage og den dag i dag står hun stadig forest i køen mod unge pigers rettigheder for uddannelse.
‘He Named Me Malala’ er en gribende og ærlig dokumentar, der går het tæt på pigen, der blev født til at gøre en forskel.
Malala er en kæmpe inspiration for os allesammen.
Filmen har premiere den 29. oktober 2015
Instruktøe: Davis Guddenheim
Medvirkende: Malala Yousafzai, Ziauddin Yousafzai, Toor Pekai Yousafzai, Khushal Khan Yousafzai, Atal Khan Yousafzai