5 Stjerner
´House of Gucci´ er bygget på en autentisk historie og er en storslået spændingsthriller af et drama, der tager sin begyndelse i 1970’ernes modeverden. Filmen er en fortælling om, hvordan ambitioner, grådighed og bedrag kan splitte en familie, som Gucci-familien, der lever i de højere luftlag.
Samtidig er `House of Gucci` også en dræbende fortælling for de modeinteresserede.
Lady Gaga er fremragende i rollen som den yderst ambitiøse, grådige og snu Patrizia, der gifter sig med Maurizio Gucci (Adam Driver) og derved gifter sig ind i modehuset Gucci. På daværende tidspunkt drives modehuset Gucci af Guccio Guccis to sønner, den karismatiske og vilde Aldo, spillet af Al Pacino og den mere stille og konservative bror Rodolfo spillet af Jeremy Irons.
Modehuset har endnu ikke opnået sin storhedstid, og drives middelmådigt med fokus på salg bl.a. af kopiprodukter. Arvtageren til modehuset Gucci er Aldos søn Paolo spillet eminent af Jared Leto, nok en af de bedst spillede roller i filmen. Paolo ønsker at blive Guccis modedesigner, men hans designtalenter har ikke dybde nok.
Med den nygifte Patrizia ved roret begynder aktier og ejerforhold hos Gucci at forandre sig markant. Den tro hjælper som Patrizia bl.a. gør brug af er TV-clairvoyanten Pina Auriemma spillet med kæmpe troværdighed og inderlighed af Salma Hayek.
Selve historien om hvad der egentlig skete i `House of Gucci` er nok kendt af de færreste, og at historien involverer mord kommer som en overraskelse. De store følelser og forbandelser er i spil i `House of Gucci` fra kærlighed til svigt, kvaler og indædt had.
Instruktøren Ripley Scott som bl.a. har været med til at instruere flere store film som Alien, Thelma & Louise samt Gladiator har med filmen ´House of Gucci` endnu engang bevist sit talent for at skabe – storfilm – og med `House of Gucci` har han skabt årets mest melodramatiske film. Der er ingen tvivl om at `House of Gucci` vil få flere Oscar-nomineringer.
Forhåbentligt for bedste kostume, for udover en betagende formidling af historien, er Lady Gagas kjoler og outfits en dristig indsigt i modens verden.
Medvirkende: Lady Gaga, Adam Driver, Jared Leto, Jeremy Irons, Salma Hayek og Al Pacino
Instruktør og producer: Ripley Scott
Manuskript: Becky Johnston og Roberto Bentivegna
Efter en historie af: Becky Johnston
Efter Bogen: House of Gucci
Premiere 2.december 2021