Hübberiets koncept er, at Den Kongelige Ballet inviterer ikke-dansende gæster, der medvirker til at belyse et på forhånd anlagt emne, og så diverterer balletten med diverse smagsprøver på dans i og udenfor repertoiret.
Denne aften havde Hübbe dedikeret til Frankrig med al den sanselighed, der forbindes med landet.
Højskoleforstander Bjørn Bredal fortalte levende og vittigt om Frankrig, hvor alt ifølge ham kan ske. En af Bredals smukke konklusioner var, at Frankrigs vedtagelse om, at alle mennesker er lige og frie ikke kun gælder deres eget land, men hæver sig op til at være en universel ret.
Line Clausen, ekspert i fransk billedkunst, fortalte om danserindernes maler Degas. Der blev kun brugt 3 slides, og der kunne man da godt have brugt lidt flere til illustration af de smukke danserinder.
Frankrig er kendt for sin sanselighed, passion og kærlighed, og sexolog Julie Jeune fortalte om det franske begreb amoureuse. Om publikum blev klogere af det lille foredrag, der delvis var dedikeret til nys afdøde Master Fatman, er spørgsmålet.
Komponist Louise Alenius, der blandt andet har skabt meget vellykket ny musik til andet akt af Napoli, havde komponeret 3 musikværker til forestillingen: Bleu, Blanc et Rouge. Et værk havde været mere end nok. Det blev introvert og skingert.
Danserne hyldede Frankrig med uddrag fra Amor og Balletmesterens luner, Konservatoriet, Et Folkesagn, Kameliadamen og Grand pas Classique. Alt sammen smukt og især den purunge Ryan Tomash kan få en til at glæde sig til repremieren på John Neumeiers fantastiske ballet.
J´aime Crandall og Marcin Kupinski øvede en pas de deux fra Wayne McGregor ballet AFTERRITE til Igor Stravinskys Sacre du printemps. Det er altid interessant at følge en sådan proces – spændende hvordan hele værket kommer til at tage sig ud.
Alle værker havde på hver deres måde tilknytning til Frankrig, men aftenens mest levende værk af Sebastian Kloborg var helt ud af kontekst til aftenens emne. Til gengæld var urpremieren på Kloborgs værk The Rest of the Best både elegant, sjovt og sofistikeret. Danserne var kalket hvide i ansigtet, havde grønne velourbukser og en gennemsigtig sort skjorte – alt imens de bevægede sig foran tæppet, under tæppet og imellem tre gigantiske lysekroner.
Hübberiet har nu eksisteret i 10 år. Det er stadig en god idé at have aftener, hvor der er en rimelig enhedspris for alle pladser. Så er der ingen undskyldning for ikke at skynde sig i teatret, og diverse Hübberier har da også til alle tider været velbesøgte. Imidlertid kan man spørge sig selv om, hvorvidt det var på tide at gen- og nytænke konceptet.
Hübberiet 1 på Det Kongelige Teaters gamle scene den 28. marts
Tilsvarende program gentages den 4. april.
Medvirkende: Bjørn Bredal, Line Clausen, Julie Jeune, Louise Alenius og den Kongelige Ballet med Balletmester Nikolaj Hübbe som konferenciér.
Hübberiet 2 danser over scenen den 31. maj og 8. juni
