Den koreanske instruktør Bon Joon Ho, som står bag filmen ‘Mother’ er mest kendt for sin film ‘Parasite’, som blandt andet vandt en Oscar for bedste film i 2019. Filmen ‘Mother’ blev publiceret i 2009, dvs. 10 år før Bon Joon Hos internationale berømmelse.
Filmen ‘Parasite’ og filmen ‘Mother’ har fællestræk. I ‘Parasite’ lever den fattige familie i en kælder. Mens i ‘Mother’ symbolsk set er den fattige familie kommet op for kælderen, og deres liv får hovedrollerne i filmen ‘Mother’. Instruktøren Bon Joon Ho er dygtig til at skabe denne dyster filmstemning, der giver indsigt i et koreansk familieliv i en lille by, hvor alle kender alle. En perfekt fremstilling af en familie, som ikke er på samfundets bund, men tæt på dernede.
Moderen, som i filmen aldrig kaldes andet end moderen, lever det stille liv sammen med sin tilbagestående søn Yoon Do-Joon. Hun er alternativ behandler og healer med akupunkturnåle. Sønnen Yoon Do-Joon har en bedsteven Jin Tae, som moderen allerede har fortalt til sønnen.. Han er en dårlig indflydelse… En dag findes en ung pige myrdet, og den tilbagestående Yoon Do-Joon bliver anholdt mistænkt for mordet på den unge pige. En noget kontroversiel afhøring finder sted, hvor Yoon Do-Joon presses til at underskrive en tilståelse.
Moderen vil have hendes søn løsladt fra fængslet. Resten af filmen følger man moderen i hendes kamp for at finde pigens morder. Denne eftersøgning bringer moderen vidt omkring af veje og stier, som ofte fører til blindveje, men samtidig de også virker som en drivkraft, hvor man kommer lidt tættere på svaret om, hvem morderen er.
Instruktøren Bon Joon Ho har sat moderrollen i fokus i ”Mother”. Hvad end moderen gør, har hun altid øje på sin søns vel og vel, og moderens intense omsorg og kærlighed til sin søn, får enhver dansk curlingmor eller løvemor til at fremstå som ”bare” omsorgsfulde.
Det smukke ved ‘Mother’ er at man kommer til at holde af moderen og beundre hendes moderlige styrke og ildhu. Men hepper på moderen, når hun som en form for moderne koreansk Agatha Christie søger at finde svar. Samtidig bliver man også forarget, når hun i sin desperation går alt for langt. Spørgsmålet er hvad ville man selv gøre i samme situation. Instruktøren pirrer vores tanker om rigtig og forkert. Og samtidig bliver man oprigtig nysgerrig på selve plottets svar. Hvem er morderen ?
Hovedrollerne i filmen ‘Mother’ er perfekt castet. Moderen i filmen spilles af Kim Hye-Ja. Det gør hun aldeles fremragende, overbevisende og inderligt i en meget intens moderkærlig rolle, som ikke umiddelbart er filmatiseret før.
En som også er overbevisende, endda mere overbevisende til tider, end moderen er den tilbagestående søn Yoon Do-Joon, spillet af Won Bin. Det er virkelig skuespil på niveau med Dustin Hoffman i filmen ‘Rain Main’. Dertil skal også nævnes sønnens bedste ven Jin Tae spillet af Jin Goo. Hans ansigtsmimik og skarpe leveret dialoger i filmen ‘Mother’ er enormt sigende og er med til at fremhæve selve stemningen i filmen og til at spejle moderen og sønnen, som fremstår endnu mere som ”skæve personligheder”.
‘Mother’ er en kompleks, mørk, dyster og intellektuel thriller.Fans af ‘Parasite’ vil dog blive lidt skuffede, for ‘Mother’ er ikke en film, som foregår på mange plan som ‘Parasite’. Og det absurde Quentin Tarantino element er ikke at finde i ‘Mother’.
Medvirkende: Kim Hye-JA, Won Bin, Chun Woo-Hee, Jin Goo, Yoon Je-Moon med flere
Instruktør: Bong Joon-Ho
Manuskript: Park Eun-kyo and Bong Joon-Ho
Producer: Moon Yang-Kwon, Seo Woo-sik and Park Tae-joon
Land: Korea
Varighed: 2 timer og 9 minutter
Premiere: 08.07.2021