Chilenske Pablo Neruda var politiker, diplomat, digter og Nobelprismodtager og levede fra 1904 til 1973. Hvis man skal tro chilenske Pablo Larraíns biografiske film, var han også en alkoholiseret pigeglad levemand.
Filmen bygger på Nerudas liv, men er sat ind i en ramme af film noir, regulær thriller tilsat Nerudas digte og en meget tydelig underlægningsmusik. Tilskueren befinder sig i et fiktivt univers, der fortæller om en virkelig person. Historien begynder i 1948 i Chile, hvor præsident Gabriel Gonzales Videla er gået i krig mod kommunismen. Neruda tvinges til at gå under jorden sammen med sin anden kone Delia Del Carril. Parret forfølges af en ung detektiv Óscar Peluchonneau. Om detektiven er opfundet af Neruda som biperson til den altoverskyggende hovedperson, eller om han er virkelig, er uklart, og det er oplagt meningen fra instruktørens side at forvirre sit publikum. Detektiven er ikke alene optaget af at fange Neruda, han er også fascineret af Nerudas poesi og hans politiske klarsyn. Dertil kommer, at han selv måske – måske ikke – er den uægte søn af en berømt politiinspektør.
Handlingen udspiller sig overvejende gennem fortællerens stemme. Også her sættes publikum på en prøve, for er fortælleren detektiven, eller er det Neruda selv? Under alle omstændigheder giver det en mystisk, drømmeagtig virkning. Kameraet panorerer gennem undersmukke landskaber under parrets flugt i flotte 1950-er biler, der understreger landskabernes skønhed.
Hovedpersonen spilles af Luis Gnecco og ligner virkelighedens Pablo Neruda på en prik. Han giver et portræt af en begavet og depraveret person, der elskede at omgive sig med smukke kvinder og god litteratur, ligesom han oplagt holdt af at bo pænt på den intellektuelle måde.
Gael García Bernal er detektiven, der i sidste ende ikke overlever i jagten på Neruda, og han er overbevisende i sin søgen efter sandheden – både om sig selv og den mand, han jagter.
