“Det er ikke svært at finde på ord, det er svært at huske dem”, siger hovedpersonen Gilles i ´Persiske Lektioner`. Han er jøde, det er 1942, og han bliver arresteret sammen med andre jøder. Han undgår med nød og næppe at blive skudt, fordi han udgiver sig for at være persisk og ikke jøde. I stedet havner han i en fangelejr i Tyskland – ikke noget herligt alternativ, men han er trods alt i live. Tricket med at udgive sig for at være persisk viser sig imidlertid at give bagslag, for lejrens kommandant har et stærkt ønske om at lære farsi. Derfor må Gilles opfinde et nyt sprog, der kan minde om farsi. Gilles lærer kommandanten fiktive ord og er i stadig angst for at blive afsløret. Han skal komme op med 40 nye ord hver dag, og det er mange. Kommandanten opdager, at Gilles er dygtig til at skrive pænt i kolonner og forfremmer ham til at føre nye fangers navne til protokol. Det giver Gilles en ide til at finde på ord, idet han bruger et udsnit af navnene. Således kan navnet Nathan blive til det fiktive ord ”than”.
Nahuel Pérez Biscayart er Gilles, der gennem historien bliver udsat for mere og mere pres. Han er et fund til rollen. Han går lidt i ét med tapetet og giver plads til overkommandantens an- og udfald. Nahuel Pérez Biscayart taler tysk, italiensk, fransk og hans modersmål er spansk. Hans sprogøre gør, at hans fantasiord lyder meget overbevisende. Gennem historien fremstår han mere og mere forhutlet. Han får ikke nok mad, han arbejder ekstremt hårdt, og han er under umenneskeligt pres.
Det er oplagt, hvor sympatien ligger i historien. Den ligger hos Gilles, der virkelig er i en knibe, der ret sandsynligt kan koste ham livet. Kommandanten betegner dog sig selv som et godmodigt menneske. Det er nok at tage munden for fuld. Hans retorik overfor medarbejdere og fanger er højlydt og rasende, og han påtager sig sin nazistiske rolle med noget nær perfektion. Her er ikke meget føleri. Det interessante ved hans karakter er imidlertid, at det ikke er hele billedet. Han elsker at lave god mad og drømmer om at åbne en restaurant i Teheran efter krigen og om at få en kone, han kan elske. I Teheran opholder hans bror sig muligvis, efter han nægtede at blive del af partiet. I scenerne hvor han og Gilles drøfter hans fremtidsplaner, titter denne anden side frem. Et digt på det opdigtede sprog bliver det også til. Her blotter han sig og bliver nærmest menneskelig i al sin naivitet. Tyske Lars Eidinger forsvarer rollen som kommandanten flot, og netop de nuancer, der er i hans natur, kommer frem, så man forstår det uden, at det overspilles.
Gilles er naturligvis i konstant fare for at blive afsløret, hvilket bliver værre, fordi der murres i krogene både blandt hans medfanger og de underordnede tyskere er sure over, at han favoriseres. Der er et giftigt miljø i lejren, hvor intriger om affærer pågår, og rygter svirrer.
Filmen har mange volds- og nedskydningsscener, og man må tro, at de er ganske virkelighedstro. Nazismen var frygtelig og havde alt for mange menneskeliv på samvittigheden. Historien er spundet over en novelle af Wolfgang Kohlhaase, ´Erfindung einer Sprache´ og for så vidt fiktiv, men at nazisterne i al deres magtfuldkommenhed i mange tilfælde er blevet narret, er et faktum. Under alle omstændigheder er historien både interessant og spændende.
Om Gilles overlever grusomhederne, må man gå ind at se filmen for at finde ud af.
Persiske Lektioner – premiere den 5. august 2021
Instruktør: Vadim Perelman
Medvirkende: Nahuel Pérez Biscayart, Lars Eidinger, Jonas Nay, Leonie Benesch og Alexander Beyer
Varighed: 127 minutter
Censur: 15 år
