Der er procentvis ikke så mange mennesker, der kommer igennem nåleøjet og bliver uddannet til astronauter. Endnu færre kommer ud i rummet, og endnu færre af denne lille skare er kvinder.
En opgørelse fra december 2019 viser, at der har været 500 mænd i rummet og 59 kvinder.
Filmen ”Proxima” følger den franske astronaut Sarah, der er ved at forberede sig på en ét år lang mission i rummet. Det er hård fysisk træning, der venter hende, og i træningslejren med de mandlige kolleger er hun isoleret fra sin 7-årige datter, der skal bo hos hendes fraskilte mand, mens hun er væk. Sarah har de mentale odds imod sig, for længslen efter datteren river i hende, mens hendes voksne ambitioner og faglige længsler går mod rummet. På den konto skal Sarah blandt andet være vidne til, at en anden kvinde ansat af missionen skal tage sig af datteren, hun skal skrive under på diverse papirer før missionen, og der skal produceres breve i tilfælde af, at det værst tænkelige skulle indtræffe.
Dertil kommer, at modstanden hos de mandlige kolleger er til at tage og føle på. De ønsker ikke, at hun bliver del af deres klub, og især den amerikanske astronaut Mike pisser sit territorium af. Han på sin side er gift, og hans kone tager sig af parrets to børn, mens han er væk.
Historien kører den første tredjedel ud af et ret klichéfyldt spor, hvor den amerikanske gifte mand står over for den fraskilte franske kvinde, der er alene med sit barn. At de to så ikke ser værst ud og bemærker hinanden, ændrer bestemt ikke ved det indtryk.
Heldigvis udvikler personerne sig, så ikke alt er sort/hvidt. Mike viser at have mere på den mentale palet end først antaget, eksmanden er heller ikke så meget en nitte, som han først virker som.
Der er små sproglige finurligheder i filmen. Sarahs datter hedder Stella, og hendes kat hedder Laika (efter rumhunden må man antage). Der tales både fransk, tysk, engelsk og russisk i filmen, og sprogene bruges til at understrege pointer omkring den indre kamp, Sarah kæmper. Når datteren ikke gider hende, taler hun tysk til sin mor, og Mikes amerikanske understreger hegemoniet.
Mange dilemmaer bliver luftet før takeoff, for at tage ud i rummet indeholder risici, der i den grad overstiger det, de fleste mennesker udsættes for i deres arbejdsliv. Og så er der lige tidsaspektet, for det er ikke så meget selv at være væk, men hvad man går glip af hos ens omgivelser, og hvad der sker med ens kære.
Eva Green viser mange nuancer af en moderne kvinde, der har en faglig drøm at forfølge overfor kærligheden og samhørigheden med sin datter. Der er ømme øjeblikke mellem mor og datter, der river i tårekanalerne, uden at det kammer over.
Matt Dillon er god som den veltrænede mand med styr på arbejde og familieliv, og fantastisk når han giver en sprække ind til den usikkerhed, han også indeholder.
Filmen er underholdende, spændende, inspirerende og et godt indspark til at opfordre kvinder til at begive sig ind i den naturvidenskabelige verden.
Proxima – premiere den 16. juli
Instruktør: Alice Winocour
Varighed: 107 minutter
Medvirkende: Eva Green og Matt Dillon
