Salvador Mallo er på et lavpunkt i sit liv. Hans mor er død fire år forinden. Han selv er blevet opereret i ryggen to år tidligere, men lever stadig i et smertehelvede, hvor en håndfuld piller skal knuses og indtages for, at han overhovedet kan holde sig oprejst. Derudover lider han af depression og har trukket sig ind i sig selv, men bliver opfordret til at komme ud af sin skal, da hans nyrestaurerede hovedværk ved filmens begyndelse skal have repremiere. Mallo holdes oppe dels af sin husbestyrerinde, dels af en nært tilknyttet medarbejder Mercedes, (Nora Navas). Via en veninde får Mallo kontakt med hovedpersonen i filmen, Alberto, som han grundet store uoverensstemmelser med, ikke har haft kontakt med i adskillige år. Alberto og Mallo havde et kærlighedsforhold, som gik i stykker blandt andet grundet Albertos heroinmisbrug. Da de mødes igen er der enighed mellem dem om, at de vil tage sammen til repremiere og samtidig opdager Alberto en monolog, ”Afhængighed”, som Mallo har skrevet.
Filmen skifter mellem nutid og tilbageblik på barndommen sammen med moderen, til relationen til hende, da hun er døende. Penelope Cruz spiller Mallos mor som ung, og hun får virkelig historien om den viljestærke mor, der kunne få en grotte til at være et hjem, ligesom hun sørgede for, at hendes søn fik en uddannelse, selv om hun og hendes mand ikke havde økonomiske midler, frem.
Almodóvars film er delvist selvbiografisk og fremstilles fremragende af Antonio Banderas. Han fanger sin karakters blanding mellem fuldstændig apati og begyndende livs- og arbejdslyst og en let falmet, men ikke glemt homoseksualitet, da en elsker fra fortiden dukker op ved hans dør. Det er en mand/kunstner i sit livs efterår – reflekterende over, hvad livet er og hvad det har været. Mallos karakter er rørende og velovervejet om egen situation og ikke bange for at beskrive virkeligheden, som den er og ikke nervøs for at tale med sin døende mor om, at døden er ved at indfinde sig, og hvordan han skal forholde sig til dette helt praktisk.
Sine steder er filmen dramatisk og overdrevet på den gode måde, som når den kun niårige Salvador bliver grebet af så stærkt et begær, da han ser den nøgne murer vaske sig i sit barndomshjem, at han besvimer.
Der er pang på farverne i filmen – både i boligernes interiør og personernes tøj. Her er ingen bange for grønt og pink!
Filmen veksler mellem at beskrive virkeligheden og kunstens verden, der ofte blandes sammen af Almodóvar, og her skal man holde tungen lige i munden for at være med. Der er eftertænksomhed, humor, der sine steder er bittersød. Det er en mærkelig, men ikke mindst interessant. Se den og bliv udfordret.
Smerte og Ære – premiere den 5. september
Instruktør: Pedro Almodóvar
Medvirkende: Antonio Banderas, Penélope Cruz, Alberto Crespo, Asier Etxeandia, Leonardo Sbaraglia og Nora Navas
Varighed: 113 minutter
