Plottet er enkelt. En ung og lidt naiv pige, Frances, der for nylig har mistet sin mor, finder en dyr dametaske i metroen i New York og leverer den tilbage til ejeren, Greta, der er enke. De to finder sammen i et fælles behov for samhørighed og familieskab, men enken viser sig at være totalt sindsforstyrret, hvilket Frances´ veninde og bofælle Erika har advaret hende om på forhånd.
Greta viser sig at være meget svær at ryste af, og endnu sværere er det for Frances at få hjælp af politiet til at holde hende på afstand.
Første halvdel af filmen fungerer plottet nogenlunde, hvis man lige sluger præmissen om, at Frances partout tager hen og afleverer tasken til Greta i stedet for at aflevere den på et hittegodskontor. Isabelle Huppert er isnende som den først sukkersøde, ensomme ældre dame, så man til dels forstår den unge piges trang til at spise middag med hende en lørdag aften og droppe en aften i byen med vennerne. Da vanviddet bryder ud i lys lue er hun fantastisk som psykopat uden empati. Chloë Grace Moretz agerer også fint i rollen som den beskyttede pige, der er kommet ind med 4-toget til New York med en stor sorg i bagagen.
I anden halvdel er der mange greb, der halter i handlingen. Frances far hyrer en privatdetektiv, da hans datter er forsvundet, og selv om han har kontakt med hendes veninde Erika, Maika Monroe, bruger han tilsyneladende ikke hende i jagten på datteren.
Der er gys på gys, men flere af disse udvikler sig decideret komisk, hvilket formentlig ikke har været hensigten.
Filmen er en dårlig gyserudgave af Ionescos “Enetime”. Filmen varer heldigvis kun 98 gysende minutter.
Stalker, Premiere 2. maj 2019
Medvirkende: Isabelle Huppert, Chloë Grace Moretz, Maika Monroe, Stephen Rea
Instruktør: Neil Jordan
Manuskript. Neil Jordan og Ray Wright
Varighed: 98 minutter
