I april 2014 overtog pro-russiske seperatister kontrollen over store dele af Østukraine og herefter blev blandt andet Folkerepublikken Donetsk oprettet, som var starten på den konflikt der den dag i dag stadig raser og som har bragt over 1,5 millioner ukrainere på flugt.
Og det er netop tæt på Donetsk at vi møder den familie filminstruktør Iryna Tsilyk følger i “The Earth Is Blue as an Orange”. Mellem bombninger og minefelter bor familien på hvad der i Danmark ville ligne en ganske almindelig villavej. Den eneste synlige forskel er blot at flere huse er henlagt i ruiner og skudhullerne på samtlige facader er utallige.
Filmen starter ved to unge piger hænger et sort tæppe op på en væg i stuen. En lampe bliver tændt og pludselig ser vi et klaptræ i billedet: “Scene 1, første indstilling, første gange”. En film bliver lavet i filmen. En meget lille dreng kigger intenst på en person ved siden af kameraet, i hans alvorlige udtryk kan vi fornemme at der rumsterer svære tanker. Tanker som er svære at oversætte til ord, og han må bryde grædende sammen.
Det er den største datter i familien, Mira, som er i gang med at lave en film som handler om dét at leve midt i en krig. Hun interviewer alle familiemedlemmer og laver scener hvor familien må gemme sig fra bombninger i husets kælder, scener hvor soldater kommer kørende i en tank gennem byen og en scene med hendes bedstemor der forklarer hendes forfærdelige oplevelser gennem årene. Heldigvis for Mira er alle i familien vildt passionerede omkring projektet, og for Mira selv kan filmen være hendes billet ind på filmskolen i hovedstaden, væk fra krigen i Donetsk.
Alt imens filmer Iryna Tsilyk mesterligt Miras film blive til, som bliver til en slags metastorytelling hvor begge film komplimenterer hinanden. Men Iryna Tsilyk filmer også hverdagslivet i familien. For selvom krigen er lige ude på den anden side af gaden og moderen må stå i lange madkøer, er der stadig kærlighed, latter og glæde at finde indenfor husets vægge og en masse at kæmpe for.
I “The Earth Is Blue as an Orange” er vi som publikum fluen på væggen og bliver hurtigt en naturlig del af familien, hvilket er filmens styrke. Den giver et umanerligt ærligt og råt billede af at leve med krig og den isolation og rastløshed den tvinger ned over familien.
Vi giver filmen fem stjerner. Det er en vigtig film som sætter fokus på en forfærdelig krig vi ikke hører meget om længere i medierne, og samtidig viser at selv i de mørkeste tider findes sprækker ind til en lysere fremtid fyldt med passion og håb.
Instruktør: Iryna Tsilyk
