Kan man sætte beløb på et menneskes værdi, spørger advokat Ken Feinberg polemisk sine studerende på universitetet. Det spørgsmål bliver meget nærværende efter katastrofen den 11. september 2001 i New York, hvor mange mennesker mistede nærtstående. Intet beløb kan bringe et menneske tilbage, men økonomien kan hænge noget bedre sammen, hvis der udbetales erstatning, så ens børn kan komme på college.
Ken Feinberg og hans firma påtager sig opgaven pro bono med at udfylde erstatningsreglerne i den fond, den amerikanske regering har stiftet, så ofrene kan få kompensation. Der er mange hensyn at tage, og uanset hvordan det skrues sammen, vil der være personer, der falder udenfor systemet. Der er ubehagelige sammenligninger, for skal en pedels liv økonomisk takseres til det samme som topdirektørens. Ken Feinberg indkalder de pårørende til møde og gør på ægte advokatvis rede for reglerne. Hans gennemgang bliver ikke modtaget med velvilje fra de fremmødte. Den gode Feinberg har oplagt glemt det menneskelige element i den ligning, han stiller op. Han står overfor en gruppe mennesker, der lige har mistet et menneske i en voldsom ulykke, og de er forståelig nok rystede i deres grundvold. Målet for Feinberg og hans team er, at 80 % beslutter sig for at tage imod erstatning fra fonden. For den amerikanske stat har det den fordel, at økonomien ikke bliver bragt helt i sænk. For den enkelte har det den fordel, at man indenfor en overskuelig periode får udbetalt sin kompensation. Alternativet hertil er et søgsmål, der kan trække ud i mange år – og med en betydelig procesrisiko, men selvfølgelig også med muligheden for at få en meget højere gevinst. Mange indlæg fra salen er følelsesladede og derfor ikke konstruktive. Imidlertid sidder en mand, Charles Wolf, med en mission. Han beder alle om at lytte til Feinberg. Det er dog ikke, fordi han er enig i dennes betragtninger. Han er bare af den opfattelse, at man skal tale høfligt til hinanden og lytte. Michael Keaton er Feinberg, og han fremstiller ham virkelig nuanceret. Som privatperson har han et solidt ægteskab og har et godt forhold til sine børn. Keaton viser det menneske, der vil det gode i en sag, der er åbenlyst håbløs. Han er bundet af sit mandat og sin juridiske tankegang, der af mange opfattes som kold. Han er dog klog og lytter derfor til både medarbejdere og til Wolf, der alle får ham til at indse, at han bliver nødt til at gøre op med at behandle de efterladte som nogen, man kan putte ind i et regneark. Da han først indser dette, begynder ting at lykkes for ham. Keaton og Tuccis samspil er stilfærdigt og godt. De to mænd er ikke enige, men respekterer hinanden. De er begge dannede og har en passion for opera.
Amy Ryan er Feinbergs partner i advokatfirmaet – en elegant og kompetent kvinde, der har sine meningers mod og er yderst loyal mod sin kollega.
Der er mange enkelthistorier, og det er oplagt, så man kan forstå fondens fordele og ulemper. Det er her, historien til tider bliver lidt klistret, sort/hvid og politisk korrekt. Der er den homoseksuelle mand, der ikke har kunnet indgå registreret partnerskab og trods testamente ikke kan modtage kompensation, og hvis svigerforældre ikke vil kendes ved ham. Der er videre en historie om en enke efter en af brandmændene. Hun har tilsyneladende levet et lykkeligt og harmonisk liv med sin mand og deres børn, men der dukker hemmeligheder op til overfladen, som oveni sorgen ikke er nemme at tackle. Filmen holder oplagt med dem, der er svagest stillet og fremstiller de stærkeste som griske pengeelskere.
Når det er sagt, er det en interessant historie – bygget på virkeligheden – om konsekvenserne af en frygtelig terrorhandling og om det amerikanske politiske og juridiske system, og langt hen ad vejen fungerer den godt og er seværdig.
Worth
Instruktør: Sara Colangelo
Manuskript: Max Borenstein
Medvirkende: Michael Keaton, Stanley Tucci, Amy Ryan, Tate Donovan, Laura Benanti, Shunori Ramanathan
Producere: Max Borenstein, Marc Butan, Bard Dorros, Sean Sorensen, Michael Sugar, Anthony Katagas og Michael Keaton
Varighed: 118 minutter
