Frank Thiel: ”Det er sundt for alle at komme ud af deres comfort zone engang imellem.”

Frank Thiel - Foto: Büro Jantzen
Frank Thiel - Foto: Büro Jantzen

Han blev kendt som Anna Pihls storebror Mads og den lidt for kedelige bankmand Steen i ”Den Store dag”, i 2012 kom han til Mungo Park Kolding og blev en del af det faste ensemble, men nu er det blevet tid til forandring og livet som freelanceskuespiller.

”Jeg kunne mærke, at nu skulle jeg have nogle nye udfordringer. Det der med at sidde for meget fast er ikke godt og slet ikke i mit fag. Så jeg flyttede til Odense for 3 måneder siden og er så småt begyndt på den første forestilling jeg skal lave på Nørrebro Teater, det bliver ”Alle gode ting”, en forestilling, der også ligger på HBO og er skrevet af Duncan Macmillan (red. ”Every Brilliant Thing”), som handler om selvmord – en lille dreng, der vokser op med en mor, der er depressiv og forsøger at tage sit eget liv – men det er egentlig en ret rørende men også ret sjov forestilling, som tager en alvorlig tematik op. Den har jeg fået æren af at spille på Nørrebro Teater, vi har første prøvedag 22. juni og starter så for alvor op i august. Når den så har spillet i september og oktober, holder jeg måske lidt fri, hvis der ikke dukker andet op og så vender jeg tilbage til Odense Teater for at spille forestillingen her efter Nytår. Så skal jeg lave ”Tre Søstre” af Tjekhov og ”Misantropen”, som er en udendørs Moliere-forestilling.”

Frank Thiel har masser af projekter i støbeskeen og trods Corona-tid og lockdown, føler han sig ekstremt privilegeret over at være kommet så godt fra start med sin nye freelance-tilværelse, som han nyder til fulde.

”Jeg håber på, at jeg på en eller anden måde kan få et samarbejde med Odense Teater og få en form for løst-fast-tilknytning, for jeg har egentlig ikke lyst til at være helt fastlåst lige nu, for det kræver rigtig meget, og man har ikke så meget tid – heller ikke til sine børn – fordi man arbejder hele tiden. Så efter 8 år som fast ensemblespiller, kunne jeg godt tænke mig at være lidt mere fri og rykke tættere på København, så jeg også kan komme til at lave mere tv og film igen. Og den her FilmFyn ordning gør, at jeg kan være en attraktiv partner i nogle af produktionerne.”

Selvom en af hans store succeser ved Mungo Park Kolding blev forestillingen ”Billisten”, der var baseret på en af hans egne ideer, og selvom hans første forestilling efter årene i Kolding bliver en soloforestilling, så er det egentlig ikke her, Frank Thiel helst vil være. Allerhelst vil han være en del af det store hold, hvad enten det er som en del af en film- og tvproduktion eller en teaterforestilling. Heldigvis kan han trække på erfaringerne fra netop ”Billisten”, når han til september skal spille ”Alle gode ting” – solo.

””Billisten” har jeg lavet de sidste tre år. Jeg endte med at afslutte med den, fordi jeg for tredje gang var på turné med den, men på turnéens anden dag kom den famøse tale fra Mette Frederiksen, og vi måtte lukke ned. Jeg har selv været med til at udvikle den, og derfor var der noget sjovt i, at det blev min sidste forestilling på selve teatret med Kolding-publikummet. Jeg har tidligere egentlig kun arbejdet med monologer på teaterskolen, men jeg er så glad for at have prøvet det så meget med den her forestilling, hvilket jeg også snakkede med instruktør bag ”Alle gode ting” Tom Jensen om. Jeg ved hvad det kræver, for det kræver ret meget. Når man er flere sammen løfter man i fællesskab, men når du bærer selv skal du holde tungen lige i munden, og der er ikke plads til små pop-outs, for det hele ligger hos dig, og så ryger forestillingen fra hinanden. Men jeg er nok egentlig mest et ensemble-menneske og elsker det sociale ved teatret, men det er også meget udviklende at prøve noget uden for min comfort zone. Og det er jo så paradoksalt, at første gang jeg skal ud og prøve noget nyt, så bliver jeg tilbudt en soloforestilling. Men de to andre ting, jeg har fået i Odense, er jo så store ting med masser af medvirkende – og det savner jeg lidt og glæder mig til at prøve igen.”

De 8 år i Kolding har givet Frank Thiel en stor scenevanthed, som han ikke havde før, men som han efter 21 år i branchen glæder sig til at få prøvet endnu mere af uden at skulle være nervøs for at stå på scenen men i stedet besidder større mod og ro til at gøre ting på scenen, som han ikke havde turde før.

”Jeg er blevet mere moden og er blevet dygtigere af min tid i Kolding og har fået lov at have store opgaver og stort ansvar. F.eks. var jeg jo motoren og drivkræften i ”Dæmoner”, og det var måske også der, jeg fandt ud af, at jeg skulle videre, fordi jeg kunne mærke, at jeg var klar til at stå med det ansvar, hvilket jeg måske ikke havde været, da jeg startede på Mungo Park. Det var faktisk instruktøren på den forestilling (red. ”Dæmoner”) Simon (red. Boberg), der sagde, at der var brug for det, jeg kunne nu, så jeg skulle se at komme ud og prøve at bruge det – og det glæder jeg mig til at – at mærke, hvad der sker, når jeg kommer ud i andre sammenhænge. Men jeg kommer til at savne blandt andre Maja (red. Juhlin), og det ved hun. Vi har aftalt at forsøge at holde kontakten, men det er bare en flyvsk branche, så der er ikke nogen garanti for noget, når man pludselig møder nye kollegaer. Men jeg kommer også til at savne at gå ind i mit teater. Jeg ved jo ikke, hvad jeg får nu, men jeg havde ejerfornemmelser over teatret, jeg er født og opvokset i Kolding, og det med den intime kontakt med publikum kommer jeg til at savne, men jeg håber, at jeg får tilbudt nye jobs på f.eks. Teater Grob, Baggårdsteatret eller Svalegangen, der kan give mig den kontakt, som jeg føler mig tiltrukket af, måske fordi jeg synes, at det er der, jeg er bedst.”

Samtidig håber han, at det nye liv også kan åbne op for mere tv og film og give ham lov til at spille nogle af de roller, han helst vil.

””Sommerdahl” gav mig mulighed for at spille en rigtig led stodder. Jeg har jo nået en alder, hvor det er en anden type roller, jeg bliver tilbudt, og det har jeg det godt med. For selvom Mads (red. Anna Pihls storebror) foretog sig dumme ting, så havde man jo alligevel empati med ham, og selvom Steen (red. ”Den store dag”) måske faktisk var for flink og kedelig, så var det jo ikke en karakter, som var ond. Jeg kan godt lide at spille skurk – jeg tror faktisk ikke, jeg kender en eneste skuespiller, der hellere vil spille good guy end bad guy – for det er bare federe at få lov til at bruge noget af den vrede, vi alle sammen besidder og arbejde med det til en rolle. Det er hamrende svært at spille den gode. Jeg har fået tilbudt en del ting, imens jeg har været ved Mungo Park, blandt andet en stor skurkerolle i ”Flaskepost fra P” med tre ugers optagelse i Hamborg. Det måtte jeg takke nej til, fordi jeg var på turné. Men jeg glæder mig til at være mindre låst og kunne genetablere forbindelsen til den del af branchen.”

Og selvom lysten til TV og film er stor, så det i høj grad på teatret, at han føler sig hjemme samtidig med, at han føler sig privilegeret over, at han som skuespiller formår at rumme filmproduktion såvel som teater.

”Mødet med publikum kan noget, mens filmen er mere beskyttet. Men hele produktionen af en film elsker jeg. Der er ro, et stort hold og funktioner, der samarbejder, man bor i en bus, og det er nærmest som at rejse med cirkus. Jeg tror sagtens, jeg kunne bo på sådan et set i lang tid, men så ville jeg også komme til at savne teatret og dets verden. Så blandingen af de to er ideel for mig. Det ideelle ville være halv-halv. Da jeg så mig selv i ”Sommerdahl”, kunne jeg godt se, at de seneste år havde smittet af på mit arbejde, jeg har fået en vis tyngde og det er jeg ret glad for, der er kommet en vis ro med alderen, og det vil jeg gerne prøve af. Det var fedt at kunne tage arbejdet fra ”Dæmoner” og føre videre til rollen som John. Det er sjovt at spille noget, der er gang i – at få lov at drukne Laura (red. Laura Drasbæk) og spille psycho – det synes jeg sgu var sjovt. Til trods for jeg er kendt for at være en glad fætter, så har jeg jo også sådan nogle sider, men det er fedt, at få lov at kalde det frem og kende dine indre impulser, når du er allermest vred eller fyldt med afmagt i så høj grad, at du kan bruge det.”

Fremtiden som freelancer ser lys ud. Frank Thiel har flere projekter på tapetet og glæder sig til den spænding og det kick, der er forbundet med den mere usikre del af branchen.

”Jeg begyndte måske at hvile lidt for meget på laurbærrene, så jeg trænger til at komme ud og skulle gøre mig mere umage. Det tror jeg er sundt i alle jobs – at føle sig lidt usikker en gang imellem – og jeg glæder mig til den dynamik, der er forbundet med de forskellige jobs, selvom jeg kommer til at sidde og bande mig selv langt væk, når jeg skal sidde og udfylde dagpengekort – for det ved jeg også bliver en del af det. Men det er gyngerne og karrusellerne, jeg glæder mig til at prøve og blive en del af. Jeg har kæmpe optur over at være flyttet til Odense, jeg har aldrig følt mig så meget hjemme, jeg er så glad for placering og har gjort meget ud af at falde til og indrette mit nye hjem, og det har jeg virkelig undervurderet i mange år. Så perspektiverne ser rigtig gode ud, og jeg glæder mig.”

Frank Thiel kan opleves på Nørrebro Teater i soloforestillingen ”Alle gode ting” fra 24. september til 24. oktober 2020. Forestillingen kommer herefter til Odense Teater.   

Skriv kommentar