Revyerne har en udfordring, som de endnu ikke helt har formået at finde løsningen på; hvordan sikrer man fremtidens publikum, og gør de yngre generationer interesserede i revy? I Aarhus bor 12 årige Axel Nordby, der måske kan være en del af opskriften på, at sikre revyernes fremtid.

Enkelte fra det, der må betegnes som, den yngre generation, er vokset op med revy, fået det nærmest påtvunget at bedsteforældre for sidenhen at elske det og være helt revyafhængig, når sommeren sammen med revyerne melder sin ankomst. Men revyerne kan ikke overleve på de få, der har fået det ind med modermælken og netop her, kommer Axel ind i billedet.

Axel er 12 år gammel, bor i Aarhus med sine forældre og lillebror, går i folkeskole og spiller på trommer og overgår måske Lukas Birch som Danmarks yngste revydirektør – i hvert fald helt uofficielt. Axel er nemlig idemanden bag Skåderevyen, som i år spiller for anden gang og allerede har opjusteret publikumsantallet fra 40 til 150. Oprindeligt underholdt Axel jævnligt sine kammerater med forskellige revynumre – nye som gamle – indtil han fik overtalt en gruppe kammerater til at sætte gang i deres egen revy. Selvom kammeraterne næppe kan hamle op med Axels viden om revy, så har han alligevel formået at få vakt deres interesse for genren, blandt andet når de i fællesskab udvælger revynumre og skriver egne tekster.

På Axels værelse finder man både en paryk til Sanne
Salomonsen og Morten Messerschmidt. Axel elsker at
klargøre og tænker over enhver lille detalje.

”I starten havde vi revy i en uge, nu kører vi det hele året og kalder det Skåderevyen. Vi er fem. I første sæson var vi kun os fem fra klassen, nu er der tre ekstra bagved, fordi vi i år har hurtig-omklædning. Jeg plejer at sige, at det er sådan lidt ala Harmoniens revyperler, så det er en blanding af numre. Og gerne noget nyt – for eksempel med Ukraine. Jeg prøvede blandt andet at skrive noget med Putin, men jeg synes faktisk ikke den blev så god og valgte den fra. Det er primært mig, der tager rundt og får inspiration. Vi har to numre fra dette års Cirkusrevy – ’Med åbne arme’ blandt andet. Også har vi et Olsen Banden nummer, som hele holdet fandt på. Der skal vi ind på Christiansborg og finde ud af, hvad der skete med minkene. Vi spiller hele gruppen inklusiv Harry og Yvonne.”

Det er dog ikke kun selve komikken og numrene, som Axel fascineres af, men hele pakken og samtlige detaljer.

”Jeg sætter meget pris på omklædninger og har set en reportage fra Nykøbing F, her er der blandt andet en dragt, hvor Gordon Kennedy skal være Amin Jensen. Det er sådan en sparkedragt, der kan åbnes i ryggen, så han hurtigt kan komme ud af den. Vi har prøvet at lave det samme i år, men hvor det er Lars Løkke. Jeg er også meget optaget af scenografi. Der er Nykøbing F ret dygtige og derfor glæder jeg mig ekstra meget til at skulle se dem her til sommer.”

Utømmelig revyviden

Axel er et omvandrende katalog af revyviden. Mange revynumre ses flere gange på de dvd’er han stolt viser frem på værelset. Numrene giver ham inspiration, og mens han ser dem, øver han dem igennem. Det er svært for ham at vælge hans yndlingsnummer, men indskrænker han det til to, spænder det lige fra Cirkusrevyen 1995 til dette års revy.

”Revy skal kunne fange mig ind i det, der er sket. Og så er det godt, at der kommer noget nyt ind. Det skal have noget politisk, også skal der være noget sjovt – for eksempel forvekslingsscener. Nummeret ’Vi fylder hele vejen’ fra Cirkusrevyen i år også ’Familien Danmark’ fra 1995, hvor de bryder sammen på scenen. Det er mine to yndlings. ’Vi fylder hele vejen’, fordi vi kender det jo selv herude, hvor jeg bor – det har min mor og jeg snakket om. Herude kommer der jo tit de der cyklister, der netop fylder hele vejen. Familien Danmark er den der nonsens sketch, som alle kender til. Og så får Lisbet Dahl dem alle kørt helt ud af den.”

På trods af sin unge alder, kan Axel dog sagtens følge med i og grine af de politiske og eftertænksomme numre, også selvom det ikke altid er dem, der fanger ham mest første gang han ser dem.

”Politiske numre er sjove. Jeg er nok et af de børn, der følger lidt med i politik. Også er det sjovt, at Pia K har været meget op af Thulesen Dahl og nu Messerschmidt. Det er sjovt det er noget, der er talt om i Folketingssalen og noget, der er sket. På selve aftenen er det sjoveste det, man griner af, senere er det fedt det, man reflekterer over, det har jeg prøvet mange gange for eksempel i Cirkusrevyen og Nykøbing F revyen. Den med oligarkerne (Cirkusrevyen 2022) var ikke sjov på aftenen, men da jeg kom i tanke om den senere, synes jeg faktisk den var god.”

Det er i høj grad Axels bedsteforældre, der har været drivkraften i hans meget tidlige fascination af revyerne, og det er da også en stolt Morfar, der til premieren på Cirkusrevyen kan konstatere, at Axel hurtigt spotter Flemming Krøll i mængden af kendisser på den røde løber. Axels far har dog også aktiver i interessen, fordi han er god til at give Axel en ekstra god oplevelse, når han gæster de forskellige revyer.

”Min far fik mig bagved scenen i 2017, fordi han engang har trænet Niels Ellegaards søn i basket. Og så kom jeg derom også har jeg mødtes med Niels Ellegaard i Aarhus noget tid efter og set hinanden nogle gange derefter. Vi overvejer også at invitere ham til revy. Sidste år inviterede vi Vase og Fuglsang fordi vi brugte deres tekster, men de kunne desværre ikke. Min yndlingsskuespiller er Niels Olsen. Men skulle jeg bruge en dag med en revyskuespiller, så tror jeg, det skulle være Niels Ellegaard, jeg kender ham lidt privat i forvejen og han virker flink.”

Findes der en opskrift?

Selvom han synes det er svært at vurdere, hvad det er, revyerne skal gøre, for at tiltrække den yngre generation, så har han alligevel en ide om, hvad det er, de mangler.

”Jeg har en fascination, ikke ret mange andre har. Men måske skal revyerne have lidt mere af det, man kender til. Det kan der godt være lidt for lidt af. Også mere af det, man virkelig griner af, for børn forstår ikke de der politiske, satiriske numre. Derudover skal de have skuespillere man kender – og yngre – for eksempel som Carsten Svendsen – ham kendte ingen før han startede i Hjørring, og nu er han i Cirkusrevyen og har spillet ’Charlie og Chokoladefabrikken’. Så der skal gerne være de gamle kendte; Pernille Schrøder, Lisbet Dahl og Niels Olsen også nogle af de nye, som vi kan forholde os til og kender.”

Og spørger man Axel, om revyerne er for krænkende jævnfør moderne standarder og den krænkelseskulturen, så er svaret tydeligt.

”Revyer skal krænke! Vi bruger åbningsnummeret fra 2019 i Cirkusrevyen, hvor de er mega forsigtige alle sammen, indtil Ulf (red. Pilgaard) kommer og siger, at de skal stoppe. Krogsgaard havde også et nummer i 2021 med alle stemmerne fra metoo og så videre. Jeg synes, revyen skal krænke, for den gør det jo med et glimt i øjet. Men det kan også blive for meget, den med Herlufsholm (red. Cirkusrevyen 2022) synes jeg var lige på nippet til at være for voldsom. De går lige til grænsen mange af dem, men det er det, jeg godt kan lide. Det er en dansk tradition. Som der stod på et tidspunkt – ”Revy er lige så dansk som jordbær, hindbær og Støjberg”. Jeg tror bare, det er fordi, vi har ironi – vi kan godt tage det og grine af det, det gør nogle gange tingene nemmere, når man kan grine af dem.”

Fremtiden bringer revy

Fremtidsplanerne er klare. Axel vil gerne gøre karriere om ikke som revyskuespiller, så i hvert fald på de skrå brædder eller som tekstforfatter.

”Jeg har aldrig sendt en tekst ind til revy, men det har jeg snart tænkt mig at gøre, jeg har en stak liggende, blandet andet om krænkelser og klassiske banksketch. Jeg prøvede jo at skrive om Putin, men synes faktisk ikke jeg kunne være den bekendt og er begyndt at tænke meget mere over det, jeg skriver. Især min mor læser dem igennem og nogle gange også min far. Jeg vil rigtig gerne leve af revy. Men jeg kan også godt lide film og teater. Jeg er meget inden for skuespillerbranchen, så måske som revydirektør eller skuespiller. Jeg har også sendt Castings ind til en tv2 julekalender og en del andet og til teaterskolen i Aarhus her til sommer også går jeg til teater i min fritid på Aarhus Teater.”

Og mor Fie bakker op:

”Du plejer at sige: om fire år, når jeg er færdig med skole, så flytter jeg til København og skriver til Cirkusrevyen, at nu er jeg klar! Tit når vi er ude og gå, så snakker han en times tid, også siger jeg, nu er der lige revypause i fem minutter, men det er jo sådan, han blandt andet har styr på, hvem der har været statsministre hvornår, fordi han kan huske, hvilken Cirkusrevy, der har parodieret hvilken statsminister i den periode.”

En ting er sikkert, der findes få 12 årige, der besidder en så stor viden og begejstring for revyerne og deres univers. Axel er en éner og en af dem, som revyerne bør gøre meget for at få fat i på den ene eller anden måde, hvis man vil forsøge at sikre revyernes fremtid og det fremtidige publikum. Han har noget på hjerte og lader det komme til udtryk via revy og dens humoristiske tilgang til livet. Har man ikke mødt Axel, har man noget til gode.