Der er fart over feltet, når de fire syngepiger står på den lille scene på Bakkens Hvile. Det er sæson nr. 147!! Om Dot Wessman og kompagni kan fortsætte traditionen, har hun selv sat spørgsmålstegn ved, for der skal noget til for at holde økonomien i orden. Der skal herfra lyde et højlydt ja tak til Dot og hendes piger. Bakkens Hvile er den eneste tilbageblevne syngepavillon i landet, og den levende tradition, som stedet præsenterer, er værd at bevare fremover.
Bakkens Hvile og tilsvarende etablissementer har tidligere haft et noget blakket rygte. De optrædende piger kom fra arbejderklassen, og det blev pr. automatik antaget, at de var løse på tråden. Historiker Gry Jexen har i en udsendelsesrække på DR sat fokus på disse kvinders historie. Udsendelserne kan varmt anbefales. Et akademisk blik på en folkelig tradition er interessant, og en blåstempling af, at stedet leverer kultur, lokker forhåbentlig flere ud til Dyrehavsbakken i Klampenborg.
Dot Wessman er boss i foretagendet, og det er hun oplagt og med rette stolt af. Hun gør en del for at fortælle om stedets historie gennem tiden. Hun gør det underholdende, men tag ikke fejl – hun har et budskab og en viden, der er interessant at lytte til.
Nok om det. Det vigtigste er selvfølgelig den egentlige forestilling med mere end 20 musikalske indslag. Der blev budt på mange kendinge, så publikum blev inviteret med i lunden og opfordret til at købe blomster. Der blev kastet mønter på scenen, og roserne fløj gennem luften fra Dot, mens de øvrige syngepiger var rundt blandt publikum og delte ud.
Der var hyldest af tidligere bakkesangerinder, såsom legendariske Cleo, Ingerlise Gaarde med flere. På herresiden er især Hardy Dræby markant. Han debuterede i drag som Mona Lisa i 1977 og blev i 20 sæsoner. Men også Lille Palle med noget, der hang nedad og Cæsar med det store stygge Storkespringvand har slået deres folder i Bakkens Hvile.
Nye sange blev det naturligvis også til. Sus Mathiasen fabulerede i sangen ´Kong Frederiks d. 10.´ om det crush hun havde på den nye konge. Kunne hun dog ikke blive hans 10. kæreste? Det var sødt og en anelse pikant, for alle holdt vejret og ventede på antydninger om Frede. De kom ikke, og det klædte faktisk sangen.
Et tilbagevendende tema er Dots bartender, der har bijob som politiker på Christiansborg. I år havde Flemming Jensen skrevet teksten til ´Ny bartender´, hvor Dot funderer på, om hun skal skifte Morten (Messerschmidt) ud. Det kunne blive med Lars Løkke – han blev dog forkastet, fordi han ikke ville kunne se op over disken, og i øvrigt ville han drikke så meget, at baren ville gå konkurs. Flere andre blev forkastet, indtil Dot kom i tanke om Alex Vanopslagh som en oplagt kandidat. Med ham ville hun komme på TikTok og på YouTube. Konklusionen var dog, at hun efter flere overvejelser var tilfreds med sin Morten. Morten Messerschmidt står bag baren og tager det absolut fra den humoristiske side, og mon ikke både Messerschmidts selvværd og parforholdet kan bære satirisk og kærligt drilleri.
Det er fire meget forskellige syngepiger med hver deres personlighed. Ann Farholt rager godt op i landskabet. Hun bærer sine rober flot. Dertil kommer, at hun har en fantastisk stemme og bidrager med flere egne tekster med sangene ´Jeg er sur´ og ´Der er noget galt – globalt´. Sidstnævnte om den forstyrrende overgangsalder, der på en gang opvarmer og udtørrer på de forkerte steder.
Tina Grundwald er gruppens nestor. Det afholder hende ikke fra at synge sange, der uafladeligt hentyder til køns- og underliv, mens hun vedvarende flirter med det mandlige publikum.
Dot Wesmann er på alle måder imponerende. Hun er boss, hun er syngepige, og hun er kraftigt inde over administrationen. Hun har en sødmefyldt og sexet udstråling samtidig med, at hun kan lange ud efter de fleste.
Ved pressepremieren (dagen inden den egentlige premiere) sad ikke alle tekster helt fast hos de medvirkende, men det var skønhedsfejl, og de har helt sikkert siddet i skabet efterfølgende.
Forestillingen var sjov, musikalsk og fræk. Og så er det herligt, at det er fire modne damer, der optræder. De er ikke bange for at være udadvendte på alle måder. De har alt for stramme, nedringede og farvestrålende kjoler og hatte. Og vi elsker det! Det er et indspark i ligestillingsdebatten, der er tiltrængt og på sin plads. Sjældent er der fokus på kvinder over 50. Bliv ved med det. Der er både liv og spræl i os.
”Bakkens Hvile 2024”. Tekst og musik: Aagaard/Jantzen, Kenneth Sichlau, Flemming Jensen, Henning Wellejus, Karen-Marie Lillelund, Mickey Pless, Wendt, Tind & Engholm, Ann Farholt/Lone Selmer, Sven Gyldmark, Bertel Abildgaard, Poul Due, Frank Leon, Poeten, Epe, Amdi Riis, Robert Arnold, Gideon Walberg, Sune Gylling Æbelø, Dot Wessman, Leif Maibom, Engelhardt & Matray, Thomas Pakula, Henning Køie, Sigurd Barrett, Børge og Arvid Müller, Kai Normann Andersen, Fats Waller m.fl.
Instruktion: Michel Castenholt. Koreografi: Sus Mathiasen. Kostumer: Tina Grunwald, Kenth Fredin, Henrik Hvid og Tinus. Kapelmester: Kenneth Sichlau.
Medvirkende: Ann Farholt, Tina Grundwald, Sus Mathiasen og Dot Wessman.
Spilleperiode: 23. maj til 9. september 2024
