Det er lidt svært at genrebestemme Steen Koerners seneste forestilling Maskefald, men han benævner den selv en Christiania cabaret, og det er nok en ret god beskrivelse. Den foregår på Christiania i bygningen ´Byens Lys´, som Koerner & co. har renoveret, og nu har Steen Koerner som teaterchef.
Steen Koerner har i forbindelse med premiere på sin nye forestilling udtalt: ”Det er ikke nye boliger, der skal åbne Christiania for omverdenen og københavnerne. Det er kunsten og kulturen. Sådan var det engang – og sådan skal det være igen. Det skal vi kendes på. Derfor har jeg sammen med et fantastisk hold skabt en helt ny forestilling for alle, der elsker musik, dans, bevægelse og fællesskab.” Steen Koerner, teaterleder, “Byens Lys”.
Og ens sanser blev så sandelig åbnet i den smeltedigel af hiphop, ballet, artisteri, musik, rap, skuespil og råt lysshow. Rummet skaber en stemning, der er inviterende for alle slags mennesker, og det bar forleden aftens publikum præg af. Vi var der alle sammen og følte os velkomne, om vi var 20 eller 60, og uafhængigt af, om vi plejer at hænge ud på Staden.
Allerede før forestillingen for alvor begyndte hyggede en musiker iført fez, sorte solbriller og kjortel for os. Lige så stille mødte de resterende kunstnere ind og gav krammer før deres optræden.
Musikken med Christiania bandet `Smag paa dig selv´ var en stor og højlydt del af forestillingen, og der blev fræset igennem, så det blev siddende i øregangene. To instrumenter forvandlede sig til et decideret samleje, da et kæmperør stak ud af den enes klarinet og gik til angreb på den andens, og de to mandlige musikere sluttede seancen med et laangt intenst kys. Trommeslageren sad højt til vejrs og var fantastisk.
Josephine Raahauge var vred og frustreret på verden i en dyster monolog om manglende forståelse fra andre mennesker og den smerte, hun gik igennem. Hun er en spændende kunstner, der både trækker på sin skuespillererfaring og sin mangeårige karriere som danser – blandt andet hos Steen Koerner.
Raahauge finder i forestillingen kærligheden til Mia Lerdam, og den bliver til en stille vals mellem dem.
Der er groteske øjeblikke, hvor mennesker med giganthoveder gik på stylter. Det er artisten Michiel Tange Van Leeuwen, der svinger stylterne, så man sidder med livet i hænderne. Han er virkelig en ener, han er en kyndig artist, når han svinger sig i en trapez lavet af jern.
Balletdanseren – Lyylia Koivuniemi danser duet med hiphopperen Benjamin Skop, og det er det mest romantiske øjeblik i forestillingen. Helt tyst og stille fornemmer man Skops forelskelse i den underskønne ballerina i tåspidssko.
Benjamin Skop har en fuldstændig forunderlig beherskelse af den helt særlige koreografiske stil, som umiskendeligt er Steen Koerners. Han glider rundt på knæene, og laver helt umulige ting med sin krop. Han var absolut det bedste kort blandt kunstnerne.
Hele foretagendet er ret rodet med tubatekno, hiphop, lysshow, musik, m.v. i en stor blanding, men det gør ikke noget, og bare det at være i rummet med mennesker, der på ganske kort tid har skabt en forestilling og har formået at lokke folk ud at opleve kunst uden for Kongens Nytorv. Tak for det – vi glæder os til flere udspil fra Steen Koerner.
Maskefald i Byens Lys
Iscenesættelse: Steen Koerner
Tekster af: Jesper Groth, Clemens Telling, Thorbjørn Øllgaard, Vera My samples af Hermann Hesse.
Musik af: Smag Paa Dig Selv, Yo-Akim, Vera My, Andy Benz og Nico De Frost.
Musikalsk ledelse: Andreas Bennetzen
Visuel designer: Michel Winckler-Krog – Hackstage
Tonemester: Andreas Olander og Bo Boye
Medvirkende: Josephine Raahauge, Mia Lerdam, Thorbjørn Øllgaard, Oliver Lauridsen, Albert Holberg, Michiel Tange Van Leeuwen, Vera My, Andy Benz, Lyylia Koiuuniemi, Novo De Frost og Benjamin Skop.
Varighed: 1 time og 20 minutter
Spilleperiode: 12. til 23. oktober 2022
