Alle (over en vis alder) kendte Grethe og Jørgen Ingmann. De kan huske Grethe Ingmanns karakteristiske mørke stemme og naturligvis ´Dansevise´, der indbragte dem en sejr ved Det Internationale Melodigrandprix i 1963. Både melodi og tekst er ikonisk, lyrisk og stemningsmættet – intet under at den kom helt til tops.
Det er derfor noget af en opgave, Trine Pallesen har sat sig selv på ved at portrættere Grethe Ingmanns mangefacetterede personlighed. Forestillingen ´Ta´ mig som jeg er´, som allerede i 2022 var på turné rundt i landet. I denne omgang har Trine Pallesen og det 6 mand store orkester turneret fra januar i år og afsluttede i Glassalen i Tivoli, hvor Grethe Ingmann selv har optrådt.
Glassalens lille scene egnede sig godt til forestillingen. Den skabte et intimt rum for et indblik i Grethe Ingmanns mangefacetterede liv.
Det var historien om en ung pige, der allerede som 14/15-årig havde gåpåmod og talent til at forlade sin læreplads som syerske, derefter sit job på en fabrik, for at kaste sig ud i en karriere som sangerinde. Ikke noget under, hvis hendes mor som skildret var bekymret. Det ville de fleste mødre have været.
Vi fulgte Grethe, fra hun sang med The Malihini Hawaiians på et forlystelsesetablissement i Næstved, hvor hendes kæreste Egon Holm spillede bas. Efter en radiotransmission herfra opdagede Jørgen Grauengaard den unge Grethe Clemmensen og tilbød hende engagement med hans trio på ´Giraffen´- et dansested i København.
Mødet og den stormende forelskelse, forlovelse og ægteskab med guitaristen Jørgen Ingmann blev skildret, ligesom vi kom med ind i maskinrummet til Det Internationale Melodigrand Prix i London i 1963.
Trine Pallesen kom rundt om ægteparret Ingmanns succesfulde år, fødslen af deres børn, Jørgen Ingmanns sceneskræk, alkoholproblemer, Grethes sidespring med Bo Augustinus og skilsmissen fra Jørgen. Det blev også fortællingen om Grethes nedadgående spiral med mere og mere ydmyge og ydmygende sceneoptrædener i omrejsende tivolier, et privatliv, der lå i ruiner – og en sladderpresse, der ikke en gang gad skrive om det – (sjov lille detalje). Det er ikke sjovt, når pressen snager, men det kan være træls, hvis de ikke gør.
Overordnet er forestillingen selvfølgelig en god undskyldning for at genhøre mange af Grethe Ingmanns hits. Naturligvis er ´Dansevise´ og ´Slentre gennem regnen´ med. De repræsenterer noget af den bedste popmusik, parret præsterede. Der er genhør med Dansk Top melodier som ´Sol, sol kom igen´ og ´Sig godmorgen´, der gjorde sig godt på den hedengangne hitliste. Endelig var der flere sange fra jazzen.
Et genhør med Jørgen Ingmanns ´Apache´ – blev det til. Melodien overhalede Elvis Presley på hitlisterne i USA – wow.
Trine Pallesen var i centrum i de knap to timer, forestillingen varede. Det er en kraftpræstation både at fortælle, gestalte og synge, så vi i publikum efterfølgende følte, vi kendte Grethe Ingmann. Trine Pallesen er en dejlig sangerinde med et dejligt nærvær på scenen. Hun var et med sin karakter.
Trine Pallesen har derudover kuppet 6 fantastiske musikere, der under ledelse af Mathias Grove leverede et fantastisk, medlevende, medsyngende og medagerende akkompagnement.
Grethe Ingmann havde et dramatisk liv med mange rutsjeture privat og professionelt. Det var et liv, der på mange måder var typisk for tiden. Det var svært for alvor at stå på egne kunstneriske ben. Så meget desto mere glædelig er det, at i 2024 står Trine Pallesen i spidsen for sin forestilling, hun har en kvindelig dramatiker og forfatter, en kvindelig instruktør og en kvindelig scenograf og kostumedesigner.
Ta´ mig som jeg er i Glassalen i Tivoli
Medvirkende: Trine Pallesen
Musikere: Mathias Grove, Regin Fuhlendorf, Andreas Hatholt, Kristian Karottki, Lars Vissing, Claus Waidtløw
Dramatiker og forfatter: Anna Panduro
Instruktør: Sofie Pallesen
Scenograf og kostumedesigner: Line Bech
Lysdesigner: Thorbjørn Bach Larsen
Varighed: 2 timer inkl. pause
Spilleperiode: 16. til 18. april 2024