Man kan kalde handlingen meget løst ”baseret på virkelige hændelser”. Anastasia – datter af Zar Nikolaj II – har skam levet. Historien udspiller sig i Rusland mellem 1906 og 1927 og handler om den yngste datter af den sidste russiske zar i huset Romanov. Hun levede et sorgløst og luksuriøst liv ved hoffet, indtil den russiske revolution var en realitet i 1917, og zarfamilien blev henrettet af oprørerne. I dag ved man ved hjælp af DNA, at hele familien inklusive alle fem børn blev skudt på trods af rygter om, at det yngste barn muligvis var blevet skånet. I ´Anastasia the Musical´ har man holdt fast i de mytedannelser, der opstod i kølvandet på den brutale nedslagtning. I 1997 blev historien til en tegnefilm lavet af Twentieth Century Fox Motion Pictures. Filmen blev i 2017 transformeret til Broadway og er nu kommet til Det Ny Teater i København, hvor den for første gang spiller i Danmark.
Historien springer efter en kort indledning til 1927, hvor den unge pige Anya ernærer sig som gadefejer i Leningrad. Hun kommer i kontakt med to herrer, Vlad Popov og Dmitry, der er mindre fine i kanten. De leder efter en ung pige, der kan posere som storfyrstinde Anastasia over for enkekejserinde Maria Feodorovna, der i historien i sit eksil i Paris længes efter sit barnebarn. Anya viser sig meget egnet, og er hun mon i virkeligheden Anastasia? Hun ved det ikke selv, da hun (meget belejligt) lider af hukommelsestab. Imidlertid har hun gode manerer og taler pænt, og muligvis har hun erindringer, der leder tilbage til de tidlige barndomsår. Dmitri er på alder med Anya, og man fornemmer en spirende forelskelse. Vlad Popov derimod er bare en svindler, der vil ud af landet og tjene en masse penge. De tre undslipper Rusland med et tog i fuld størrelse på scenen og opsøger enkekejserinden i Paris. Det bliver til et møde mellem den unge Anya og enkekejserinden, der som årene er gået, er bitter og træt af tilværelsen. Mere skal ikke afsløres.
Der er mange flotte scener i forestillingen både med gadescener, hvor den russiske pøbel slår sig løs, på partikontoret med soldater og endelig storslåede hofscener. Videre er der scener fra en natklub i Paris, hvor man oplever det dekadente og løsslupne liv med letlevende damer, mænd i dametøj med meget mere.
I Paris arrangeres et møde mellem enkekejserinden og Anya i Pariseroperaen. Her opføres ´Svanesøen´, og i logerne er enkekejserinden mødt op med sin hofdame Grevinde Lily Malevsky-Malevitch, der mange år tidligere har haft noget kørende med Vlad Popov. I en tredje loge sidder Glab Vaganov, der er udsendt af militæret til at slå Anya/Anastasia ihjel. Det er en flot scene, og der er sjove små godbidder i form af bemærkninger om balletten, da en person fra publikum erklærer, at det er skønt, at det er Tjajkovsky og ´Svanesøen´ i stedet for Ballet Russes og Stravinsky, for det er ikke til at holde ud at høre på. Herligt at manuskriptforfatterne kan deres dansehistorie.
Hele castet er dygtige. Der danses, synges og ageres imponerende, som det er sædvane på Det Ny Teater.
Den aften, Kulturtids anmelder så forestillingen, spillede Mira Balloli den store rolle som Anastasia. Hun var velsyngende og agerende og fremtrådte med en sødme, så man forstod, at flere herrer blev bløde i knæene. Hun var på en gang sårbar og selvstændig, og hun fik begge sider af personligheden frem. Mathias Hartmann Niclasen var hende et fint modstykke. Kim Hammelsvang er nærmest typecastet til at være en lille luset svindler. Det har han været i flere musicals før denne. Han er sjov, og han kan bære et lyserødt jakkesæt, så man forstår hele hans trang til på forbryderisk vis at komme frem i tilværelsen. Julie Steincke er skøn at skue som Grevinde Lily Lalevskiy- Malevitch, når hun duver frem i en dybrød pallietkjole med bar ryg. Hun skal stå model til meget over for Marianne Mortensens enkekejserinde.
´Anastasia´ er bestemt en flot forestilling, og sangene er fine, uden at der dog er nogen, der bliver hængende i ørerne efter teatertid. Forestillingen spiller til 8. december, så der er god tid til at se det højspændte og romantiske drama.
,
Anastasia The Musical på Det Ny Teater
Manuskript: Terrence McNally
Musik: Stephen Flaherty
Iscenesættelse og koreografi: Lee Proud og Emma Hunter
Scenografi og kostumer: Gabriela Tylesova
Kapelmester: Jesper Frank Christensen
Oversættelse: Kenneth Thordal og Vibeke Dueholm
Lysdesign: Timothy M. Deiling
Lyddesign: Richard Sharratt
Stage fight: Kaitlin Howard
Medvirkende: Mathias Hartmann Niclasen, Kim Hammelsvang, Mikkel Hoé Knudsen, Marianne Mortensen,Julie Steincke, Dagmar Celinder Norrbom, Fiona Blond, Emmelie Silva Andersen, Elise Andersson, Mira Balloli, Mathias Boeryd, Nils Boyer, Morten Daugaard, Niklas Frandsen, Rasmus Grandt, Nahia Gil Harris, Julian T. Kellerman, Mette Ladekarl, James Leece, Paul James Rooney, Sofie Nalepa, Máire Elizabeth New, Jacob Prüser, Elise Ruusunen
Orkester: Jesper Frank Christensen, Fransesco Cali, Henrik Simonsen, Timothy Lutte, Nicolai Schultz, Magnus Thuelund, Frederik Menzies, Nicolai Schultz, Ian Price, Jens Gotholdt, Henriette Holk, Ida Nørby, Piotr Gasior
Varighed: 2 timer og 45 minutter inkl. pause.
Spilleperiode: 19. september til 8. december 2024
