To sommerfugle flyver drillende omkring, og to duer gør kur til hinanden i træets top, da Jesus træder frem for publikum – det lyder som et uddrag fra biblen, men er i virkeligheden starten på dette års festspil i Varde.
Jesus er Thomas Høj Falkenberg, der sammen med blandt andre Teit Samsø i rollen som forræderen Judas har sat sig for at give Sir Andrew Lloyd Webber og Tim Rices ”Jesus Christ Superstar” nyt liv på dansk jord. Forestillingen havde 50 års jubilæum i 2020, hvor den spillede rundt omkring i landet og er uden for Danmarks grænser blevet spillet et hav af gange på både Broadway og i Londons West End, men det afholder ikke holdet bag Vardes sommerspil fra at give sig i kast med netop denne rockopera.
Historien kredser sig om den menneskelige side af Jesus, hans tvivl og modløshed samt Judas’ forræderi og det trekantsdrama, der udspiller sig mellem Jesus, Judas og Maria Magdalene.
Har man ikke en vis forudgående forståelse for Jesu lidelseshistorie, kan historien være svær at følge med i, men det er nu ikke holdet i Vardes skyld. Samtlige medvirkende giver den alt de har, så både blod, sved og tårer springer fra dem.
Thomas Høj Falkenberg er en sand gevinst i rollen som Jesus – også er der et eller andet over en Jesus i hvide sneaks. Hans musikalske niveau er fantastisk højt og hans version af ”Getsemane” giver gåsehud, så selv dem på allerbagerste række må kunne mærke det. Det samme gør sig gældende, når Jesus straffes, og man må tage sig selv i at fjerne blikket fra den lidende Jesus.
Overfor Thomas Høj Falkenberg ses Teit Samsø i rollen som Judas og sikke en præstation. Samsø både synger og spiller skuespil, så det er en ren fornøjelse. Hans musikalske niveau er vanvittigt, og han formår at levere både vrede, sorg og skadefryd på en måde, så vi både væmmes ved og føler en form for sympati med Judas og hele hans rolle, hvor han på samme måde som Jesus føler sig brugt i Guds spil. I nummeret ”Superstar” giver han den fuld gas som showperformer og får publikum til at glemme, hvad der foregår på scenen.
Den kvindelige hovedrolle spilles af Mette Hebsgaard, og faktisk er det første, man ærgrer sig over, at Hebsgaard ikke har gjort noget professionelt ved sine sangtalenter. Her er i den grad gemt et stort talent, som river publikum med sig, når hun erklærer sin kærlighed til Jesus og maner folk til besindighed. Man kan kun håbe på, at Hebsgaard gør endnu mere ved talentet og som minimum aldrig slipper Varde Festspil, for det ville være en katastrofe.
Det er et fænomenalt hold der – igen – står på scenen i Arnbjerg og i og for sig burde hver enkelt medvirkende nævnes. Men til ære for begrænsningens kunst er det blandt andre Neklas Klausen som Kong Herodes, der bør nævnes. En kolerisk og vanvittig underholdende konge med sit harem indtager scenen i ”Kong Herodes sang”. Klausen er en sand entertainer og hans lidt rå, hæse og ret enestående stemme er perfekt til netop dette nummer.
En anden, der bør nævnes, er Jesper Ulbæk Andersen i rollen som Pontius Pilatus, der desperat forsøger at rede Jesus. I ”Pilatus og Kristus” leverer han sammen med Falkenberg en sand pragtpræstation.
Herudover er ”skurkegruppen” bestående af Kajfas (Hans Kaarde Gundesen), Annas (Marc Olsen) og Ypperstepræsten (Lars B. Thomsen) en virkelig dygtig trekløver. På bedste vis er skurkene klædt i sort læder og er lige dele modbydelige lige dele dygtige i deres samspil og ikke mindst deres sang. Især Marc Olsen er dygtig til at spille en usympatisk type, som man næppe vil lægge sig ud med.
Det er svært at få armene ned over en aften i Varde, når niveauet er så højt. Det synes næsten som værende en fornærmelse, at kalde hovedparten af de medvirkende for amatører, for i så fald har de sat niveauet for de medvirkende amatører til årets sommerspil rundt omkring i landet virkelig højt.
Scenografien er på en og samme tid enkel og overvældende, lyssætningen er fantastisk og lyset såvel som mørket, der stille falder på, udnyttes til fulde, kostumerne er anderledes og fascinerende samtidig med, at der er tænkt over hver eneste lille detalje og den musikalske del af forestillingen er helt enestående. Niels Rahbech leder slagets gang som kapelmester og har guitarist Steffen O.J.-D.F. Schackinger som et sandt es i lommen. Schackinger agerer såvel Slash (Guns’n’roses) såvel som Beatles og er en gevinst for et festspil som 7-kantens. Det er nu heller ikke en ”Hr-hvem-som-helst”, der har sagt ja til at spille guitar i Varde. I 2010 markerede han sig ved at blive nr. 15 i ”Guitar on the Edge” og placerede sig på den måde højere end blandt andre Slash og Eric Clapton.
Varde er måske ikke den mest centrale destination, men 7-kantens sommerspil gør, at alle burde overveje at tænde GPS’en og finde vej til ”Jesus Christ Superstar” i Arnbjerg.
”Jesus Christ Superstar” spiller i Varde ved Arnbjerg anlægget fra 30. juni til 15. juli.
Medvirkende: Thomas Høj Falkenberg, Teit Samsø, Mette Hebsgaard, Neklas Klause, Jesper Ulbæk Andersen, Marc Olsen, Hans Kaarde Gundesen, Lars B. Thomsen m.fl.
Instruktør: Carsten Friis
Scenograf: Jens Frausing
Koreograf: Berit Borg
Kapelmester: Niels Rahberg
