Christine Rosenkrands forelsker sig til tonerne af ”Love lifts us up”, Christian 4. drømmer om at blive konge til ”Jeg bli’r meget snart majestæt”, Frederik 4. forelsker sig i den unge Frøken Rewentlov til ”Boogie Wonderland” og andre klassiske 80’er melodier og gifter sig med hende til højre hånd, mens de synger ”Time of my life” alt sammen for at fortælle historien om Koldinghus, fejre Stig Rossens 40 års jubilæum og Kolding bys 750 års fødselsdag.
Rammerne er på forhånd givet: Kolding Festspil anno 2018 er ført tilbage til de oprindelige rammer i slotsgården på Koldinghus, hvor koldingenserne sommer efter sommer nød godt af de mange spirende talenter, hvoraf nogle af dem senere hen endda har udviklet sig til mere end bare spirende talenter. Et af dem er Stig Rossen, der i anledning af sit jubilæum er tilbage, hvor det hele startede, og endnu engang er der ikke sparet på noget – heller ikke de spirende talenter. I alt otte solister udgør sammen med Rossen det musikalske hjerte suppleret af et dygtigt og meget talentfuldt kor. Hver enkelt solist bidrager med hvert deres, her fungerer de både sammen såvel som hver for sig og må flere gange udløse adskillige epidemier af gåsehud blandt publikum. Særligt det helt unge skud på stammen Esben Kjærsgaard Hjeresen bliver aftenens hjerteknuser som en ung Christian 4.; på trods af en nervøs start kommer han med opbakning fra publikum stærkt igen med nummeret ”A million Dreams” fra ”The Greatest Showman” og fortryller samtlige forsamlede i slotsgården. Samtidig bliver man nærmest rørt over at se, hvordan Stig Rossen venligt og kærligt støtter og guider den spirende stjerne.
Stig Rossen må generelt erklæres for aftenens ukronede konge. Denne aften opnår han dog til dels at blive kronet, når han først ses i rollen som Christian 3. og senere Christian 4. Hans sangstemmer smelter hjerter og hans charme og flirten med publikum kan med garanti mærkes helt ned på bagerste række. De kvinder, der i sin tid sukkede efter den unge Rossen, når han gik i byen i Kolding, gør det stadig. Hans ”Memory Lane Medley” er en tur helt tilbage til hans spæde start som Sigismund i ”Sommer i Tyrol” og helt op til hans efterhånden mange succeser i forbindelse med ”Les Miserables” – det er en både hyggelig, flot og underholdende tur gennem 40 år fyldt med minder. Rossens samspil med og respekt for de øvrige medvirkende bidrager til en fantastisk stemning blandt de medvirkende, som smitter af på publikum.
Herudover bør forestillingens konferencier nævnes. I denne rolle ses Anders Holst, som i den grad giver andre i denne type rolle baghjul. Han er kæk, underholdende og charmerende og forstår, at gøre grin med den stereotype konferencier, der ofte er lidt for selvfed og prøver lidt for hårdt, på at være aftenens joker og midtpunkt. Via ham fortælles de mange historier om de kongelige såvel som adelige og helt almindelige mennesker på slottet Koldinghus; der fortælles, hvordan Christine Rosenkrands efter at have forelsket sig i en ansat på slottet, må se ham drikke gift, hvorefter hun selv danses ihjel og derfor spøger på slottet den dag i dag, om Kong Christian 3. og hans dronning Dorothea, der senere blev en vigtig og stor del af historien om Kolding by og som i dag spøger på og våger over slottet, om Christian 4., der levede det meste af sin barndom på Koldinghus, om Krøbbel Johanne, der blev dømt som heks, om de hårde tider med strengere skatter og afgifter, om Frederik 4., der møder Anna Sophie Rewentlov på Koldinghus og senere ægter hende til først venstre og derefter højre hånd og om den ulykkelige kærlighed mellem Maren og Niels Kudsk, der koster dem begge livet. Alt sammen flettes sammen med moderne musik, knaldhamrende dygtige dansere og mindst lige så dygtige solister. Om end det kan virke lidt søgt, at Anna Sophie Rewentlov har skiftet navn til Maria Sophie, for at det skal passe med sangen ”Maria” fra ”West Side Story”, så er det ikke nok til, at helheden ødelægges.
En ting, der dog forstyrrer helheden, er den manglende kommunikation mellem koreograf, instruktør og scenograf, der øjensynligt må have været. Når man vælger at opføre et sådan show i en allerede eksisterende slotsgård, kan det give en række udfordringer. For folkene bag scenen, har springvandet med Dronning Dorothea i den grad været en af dem. Her er det synd, at man ikke har formået at udnytte dette bedre. Godt nok er der installeret en drejescene, men denne udnyttes slet ikke godt nok. Flere gange forsvinder skuespillere og dansere ganske enkelt bag figuren af Dronning Dorothea. Dette er synd og trækker desværre ned, da man misser noget af showet. At der ikke er nogle, der har tænkt på denne detalje, kan undre.
Alligevel går man glad og underholdt derfra, med Stig Rossen der sammen med resten af ensemblet runder af med “Circle of life” mens alle lamperne på træet, der har udgjort hver enkelt histori på Koldinghus lyser videre.
Showet er flot, solister såvel som dansere, kor og det 20 mand store orkester er dygtige og fortjener masser af ros. Med en sådan standard for amatørerne, kan Stig Rossen umuligt være den sidste amatør fra Dronning Dorothea Teatret i Kolding, der ender med en karriere på de skrå brædder.
Instruktør: Lasse Winkler
Koreograf: Trine Wichmann
Vært: Anders Holst
Dirigent: Theis Lyng Reinwang
Medvirkende: Stig Rossen, Sofie Rødkjær Blendstrup, Tenna Enemark Hansen, Hans Bergur Nielsen, Kenny Duerlund, Ida Arvad Schidt, Katrine Schmidt Nørgaard, Simon Schulz, Esbjen Kjærsgaard Hjeresen, Jonathan Tage M. Pedersen m.fl.
