Allerede i marts 2019 kom ´Matilda the musical´ efter Roald Dahls bog ´Matilda´ til Skandinavien.  Det var på operaen i Malmø, hvor Elisabeth Linton iscenesatte. Det er samme produktion, som nu er overført til København, og Linton er stadig ved roret som iscenesætter. Forestillingen på Det Kongelige Teaters gamle scene er publikums første møde med hende, før hun tiltræder som chef for operaen i sommeren 2022.

Historien handler om den lille gæve og boglige Matilda, hvis forældre er for selvoptagede og platte til at se hendes kvaliteter. Hendes mor var i fornægtelse over at være gravid og rasende over, at hun i stedet for at skulle til dansekonkurrence blev nødt til at føde, og hendes far blev og forbliver stiktosset over, at Matilda ikke blev en dreng. Matilda indser tidligt, at hun ikke på noget tidspunkt vil vinde kærlighed fra hverken sin halvforbryderiske bilsælgerfar eller sin skønhedssøgende mor. Matilda finder sit helle på biblioteket, hvor en elskelig bibliotekar frøken Phelps tager sig af hende og hører på hendes magiske og spændende historier.

På første skoledag opdager den honningsøde lærerinde frøken Honey, at Matilda er en begavelse ud over det sædvanlige. Hun forsøger derfor at få flyttet Matilda op til et højere klassetrin.

Rektor er dog en regelrytter af rang og vil ikke høre tale om noget så dumt. Det er et umiskendeligt engelsk skolemiljø, vi befinder os i. Alle elever har traditionel skoleuniform på, og rektor er af den gammeldags og strenge type. Hun er gammel olympisk hammerkaster og har et afstraffelsesbur, som hun ofte benytter.

Historien er trist og sørgelig, men Roald Dahl behandler emnet absurd og humoristisk, og så glider meget ned. Roald Dahl vil børn det godt, og han vil gerne have dem til at læse gode bøger – gerne på biblioteket. Samtidig spidder han det engelske skolesystem, som han selv var offer for som barn. Flot at have overskud til at skrive humoristiske børnebøger om så traumatisk et emne.

Scenografien af Palle Christensen består af et væld af gigantiske bøger. De dukker op som bænke eller pop-op bøger, hvor blandt andet Matildas børneværelse åbenbarer sig. Den er flot og godt udtænkt, men den virker lidt presset på gamle scene.

Johan Bergman holder styr på de musikalske tropper og tager Tim Minchins skønne musik under kærlig behandling som kapelmester for det 12 mand store orkester.

Clara Schelling spillede titelrollen som Matilda på premiereaftenen. Sin beskedne størrelse til trods fylder hun scenen, og hun har en flot stemme og diktion. Samtlige medvirkende børn er gode og professionelle og præcise i dansenumrene. Det gælder også for ensemblet af voksne dansere, der favner Miles Hoares friske og moderne koreografi.

Mads Rømer Brolin-Tani er den grusomme rektor Agatha Trunchbull. ”Hun” er iført en stor stram kjole, der holder hendes store buste og pukkelryg på plads. Brolin-Tani er vidunderlig i rollen. Han holder masken i alle voldsomme scener, hvor han brøler ind i hovedet på sine sagesløse elever. Han er tilpas farlig, og det gør det skægt. Han lefler bestemt ikke.

Rasmus Botoft er Matildas far, den helt blanke bilhandler, der for alvor tror, at han kan tage røven på den russiske mafia. (Det kan han ikke).  Han forsvarer rollen fint, og man kan næsten ikke lade være med at holde af ham. Hans kone, den plastikagtige og altopslugende selvoptagede fru Wormwood spilles af Annette Heick, der her får luftet sit komiske talent. Desværre går hendes stemme ikke godt igennem. Heick har et fint samspil med sin dansepartner Rudolpho, Morten Kjeldgaard, der er imponerende veldansende og sjov.

Amalie Dollerup er en henrivende og kær frøken Honey, og uden at røbe for meget, kan man sige, at hun nok kommer ud af sin strenge rektors skygge og får krammet på hende.

Det er et professionelt og sjovt show, Elisabeth Linton har iscenesat. Der er flotte dansenumre, og her er blandt andet nummeret med nutidens forældre fint. Her er forældrekonstellationer af enhver slags. Musikken er flot, og historien sjov og tankevækkende. Om en forestilling, der tangerer en franchise-musical så hører hjemme på Det Kongelige Teater er en anden sag.

Matilda the musical på Det kongelige teaters gamle scene

Forfatter: Roald Dahl

Manuskript: Dennis Kelly

Musik og sangtekster: Tim Minchin

Orkestrering og ekstra musik: Chris Nightingale

Iscenesættelse: Elisabeth Linton

Scenografi og videodesign: Palle Steen Christensen

Kostumedesign: Astrid Lynge Ottosen

Lysdesign: Ulrik Gad

Lyddesign: Avgoustos Psillas

Koreografi: Miles Hoare

Musikalsk ansvarlig: Joakim Hallin

Kapelmester: Johan Bergman

Oversættelse: Marie Degener Troelsen

Varighed: 3 timer inkl. pause.

Spilleperiode: 27. januar til 27. februar 2022.