Når publikum pakker deres picnickurve og tæpper sammen og forlader Nyborg Voldspil, mens de nynner ”Singing in the rain”, så ved man, at både skuespillere og hele holdet bag i den grad har gjort et god stykke arbejde. Dette års festspil er forrygende, morsomt, underholdende, fyldt med dygtige skuespillere, dansere og sangere, der sammen leverer en så forrygende forestilling, at man faktisk glemmer, at det er amatører og frivillige, der står bag succesen.
Dette års voldspil hiver en gammel kending frem fra hylderne og giver den en ordentlig omgang rengøring; der støves af og friskes op, når klassikeren fra 1952 ”Singing in the Rain” får et løft med respekt for originalen og stor viden om musicalens udvikling. Alt dette sker på et sådant niveau, at Nyborg Voldspil sætter helt nye standarder for amatørforestillinger og giver andre amatørforestillinger landet over noget at leve op til.
Hver og en af rollerne har deres helt særlige kendetegn. Karaktererne er så veludviklede og godt spillede, at man kommer til at holde af dem alle. I hovedrollerne ses amatørernes svar på Dick Van Dyke, der for efterhånden mange år siden smeltede pigehjerter verden over. Anton Lambert er dygtig, charmerende og kæk i rollen som stumfilmstjernen Don Lockwood, der med opfindelsen af talefilmen må gennemgå noget af en forandring. Lambert synger og danser sig ind i alles hjerter i det øjeblik, han træder ind på scenen og især dansende rundt i regn, kan man ikke andet end at elske ham. Don forelsker sig hovedkulds i den kønne og søde skuespillerinde Kathy Selden, der spilles af Signe Bækkelund. Først og fremmest kan der ikke sættes en finger på Bækkelunds fantastiske stemme, men heller ikke på hendes skuespil; hun formår at gøre Kathy både sød, stærk og charmerende. Hendes kvindelige konkurrent ses i form af stumfilmskuespillerinden Lina Lamont, spillet af Emma Normann Hansen, der med sin skingre og forfærdelige stemme kæmper for overlevelse i en tid, hvor talefilmen er det nye sort. Normann Hansen gør lige præcis sin karakter så forfærdelig og møj hamrende irriterende, som den skal være; når hun synger, både griner og græder publikum, og når hun taler, sidder man og ønsker, hun snart ville stoppe igen. Her er i den grad tale om en skuespiller, der formår at give sig fuldt ud.
Aftenens joker må i den grad siges af være Jens Jepsen i rollen som Cosmo Brown. Mest af alt minder Jepsen om en af Disneys uundværlige biroller, som vi alle elsker, og som giver historien liv og humor. Jepsen ejer scenen, så snart han indtager den. Han er sjov, underholdende og kniv skarp i en sådan grad at hele Nyborg Vold er enige om at elske ham.
Sammen med Jesper Trolle spiller Rasmus Mansachs og Torben Bonde Trolle mændene bag filmproduktionen. Denne lille trio er simpelthen intet mindre end fantastisk castet. Deres sammenspil og små kække kommentarer er uundværlige for hele stykket. Jesper Trolles stemme er lige til at få gåsehud af, og Mansachs sarkasme serveret med hans rå stemme kan man kun elske.
Tror du, at du skal ind og se en amatørforestilling, hvor du krummer tæer og kigger på klokken igen og igen, ja så skulle du nok have købt billet til en anden forestilling. Vicki Berlin og Nikolaj Tarps samarbejde som instruktører er beundringsværdigt. De har skabt selvstændige og dygtige performere, der hver leverer deres ypperste. Forestillingen er spækket med sjove ideer, fabelagtige løsninger på, hvordan man bringer sort-hvid filmen på scenen og fantastiske parodier på, hvor overgearet stumfilm egentlig var i deres skuespil. Det mest fantastiske er, at Berlin i den grad har sat sit præg på forestillingen, selvom hun ikke er på scenen, kan man alligevel mærke hende gennem hele forestillingen, nogle gange i så høj grad at du næsten kan høre hende, sige nogle af replikkerne. Humoren er i top og, og der er tænkt over hver evig eneste lille detalje; en levende lampe, tilbagespoling af optagelser, Don Lockwood, der i begge udgaver af samme scene rent faktisk husker, at han i første udgave kiggede bagover på instruktøren, og derfor også gør det anden gang eller efter pausen, hvor musikken fletter datidens musik sammen med soundtracket fra Star Wars, mens det stille og roligt går op for – især det mandlige publikum – der rundt på rækkerne udbryder ”Star Wars?”.
Det er en flot og velinstrueret forestilling. Historien rundes af på bedste vis, med dansende paraplyer blandt publikum og et fænomenalt husorkester. Historien er både sjov og god, og hvis du går derfra med andet end et smil på læben og ”Singing in the rain” på hjernen, så er det din egen skyld.
Vi er i den grad glade for en aften i fænomenalt dygtige amatørers selskab, vi glæder os til og tror og håber på, at vi kommer til at se meget mere til mange af de medvirkende i årene fremover – for der er stort potentiale gemt i hver enkelt.
Medvirkende: Anton Lambert, Signe Bækkelund, Jens Jepsen, Jesper Trolle, Rasmus Mansachs, Emma Normann Hansen, Sidsel Andresen, Maria Nielsen, Torben Bonde Trolle m.fl.
Instruktører: Vicki Berlin og Nikolaj Tarp
Koreograf: Peter Friis
Forestillingen spiller på Nyborg Vold frem til 11. august.
