Det virker næsten naturstridigt, at man som anmelder er nødt til at erkende, at ens skepsis på ingen måde var berettiget. Ikke desto mindre er dette netop, hvad der skete i går aftes i teatret i Fredericia. Min skepsis over at de oprindelige engelske sange og tekster var blevet oversat til dansk og over Lars Mølsted i rollen som Moses’ bror Ramses i stedet for den amerikanske Jason Gotay, der spillede rollen op til verdenspremieren blev i den grad gjort til skamme, da Fredericia Teaters exceptionelle stærke hold for alvor viste, hvorfor nærmest samtlige af teatrets produktioner konstant må forlænge deres spilletid.
Det er ofte risikabelt at oversætte engelsk materiale til dansk. Teksterne kan hurtigt synes nærmest banale og lidt for sukkersøde samtidig med, at budskaber forsvinder. Dette er dog på ingen måde tilfældet ved Fredericia Teaters danske opsætning af Prinsen af Egypten, der næsten fungerer bedre end den engelske. Dette er dog ikke kun de danske teksters skyld men i lige så høj grad samspillet mellem de to mandlige hovedpersoner Diluckshan Jeyaratnam og Lars Mølsted. Om end Jason Gotays version af Ramses var flot og imponerende, så formår Mølsted som altid at imponere og charmere publikum på sin helt egen måde. Når de små kække eller usikre bemærkninger ledsages af et skævt smil, formår Mølsted at få dem til at underholde publikum endnu bedre, og rollen får derfor pludselig helt nyt liv. Mølsted er hamrende dygtig til alt han foretager sig på en scene, hans stemme karakteristisk og flot og netop derfor må han nok anses som Fredericia Teaters helt egen darling og en uundværlig del af deres opsætninger. Mølsted duppleres af Oliver Lundqvist.
Diluckshan Jeyaratnam leverer en lige så fejlfri og fremragende præstation som til verdenspremieren. Hans stemme er charmerende og lækker og helt på niveau med stemmerne, der blev brugt til den oprindelige Dreamworks film fra 1998. Han formår i løbet af stykket at tildele Moses nærmest samtlige sider af følelsesregistret, lige fra den kække og kæphøje prins til den brødebetyngede og samvittighedsfulde budbringer for Gud. Det bliver aldrig kedeligt med Jeyaratnam på scenen, tværtimod river han publikum med i en så høj grad, at Moses’ tanker og følelser nærmest helt automatisk printes ind i hovedet på de tilstedeværende.
Samspillet mellem Jeyaratnam og Mølsted fungerer bedre og bliver mere menneskeligt end mellem Jeyaratnam og Gotay. Mølsteds Ramses er mere lun og menneskelig og kemien mellem de to brødre kan med garanti mærkes helt oppe på de bagerste rækker.
De kvindelige skuespillere leverer absolut lige så flotte og solide præstationer som deres medspillere. Nadia Abraham er fantastisk, fængende og underholdende i rollen som Moses’ kone Tzipporah, der har sine helt egne meninger og holdninger, som hun absolut ikke gemmer væk, men samtidig via sin kærlighed til Moses støtter ham fuldt ud. Sandra Elsfort leverer en fantastisk flot fortolkning af Ramses kone Nefertari, der på trods af sin ellers snobbede attitude viser sig at besidde adskillige andre følelser. Elsfort deler rollen som den Nefertiti-inspirerede Nefertari med Kristine Yde.
I rollen som Moses’ biologiske søster og bror ses Silke Biranell og Christoffer Lund Skov. Begge bidrager på hver deres måde til det underholdende i forestillingen. Mens Biranell som Miriam er eftertænksom, sød og yndig er Skov underholdende i rollen som den skeptiske Aron.
Er der noget Fredericia Teater kan udover at sammensætte det helt rigtige cast og ensemble, så er det, at udvikle musicals, så de bliver grafisk lækre. Som altid er det grafiske gennemtænkt til hver eneste lille detalje og det fungerer i den grad flot akkompagneret af musik såvel som lydeffekter, der får hele salen til at ryste og buldre.
Generelt må man sige, at det for en gangs skyld ikke er den engelske version, der høster flest roser, men rent faktisk den danske. Den danske version er nærværende, sammenhængende og mere følsom samtidig med at samspillet mellem hovedpersonerne for alvor afspejler et nært forhold mellem to brødre, der udfordres på hver deres måde, og som hver for sig må affinde sig med de skæbner, der er blevet dem tildelt.
Fredericia Teater skuffer aldrig – og heller ikke denne gang.
Spiller på Fredericia Teater fra den 6. april på engelsk herefter fra den 17. april til 10. juni på dansk. Flytter til Det Kongelige Teaters Gamle Scene fra den 21. juni 2019 til 14. juli.
Medvirkende: Diluckshan Jeyaratnam, Lars Mølsted, Nadia Abraham, Sandra Elsfort, Kristine Yde, Mads M. Nielsen, Silke Biranell, Samira Alm, Anna Fuglsig m.fl.
Instruktør: Scott Schwartz
Musik: Stephen Schwartz
Foto: Søren Malmose
