Så er der endnu en musical på Det Ny Teater, Sister Act, der først var en film fra 1992 med Whoopie Goldberg i hovedrollen og som på dansk blev til´Halløj i Klosteret´, og som i 2009 blev omplantet til scenen på London Palladium i West End. Nu er musicalen for første gang kommet til Danmark.

Må man gøre grin med religion? Det er et stort og aktuelt spørgsmål, og det er der ofte kommet store problemer ud af. I ´Sister Act´, hvor det går ud over den katolske kirke, kan man godt, for det er kun kærlige løjer, ingen for alvor kan blive fornærmede over. Julie Steincke har hovedrollen som letpåklædt barsangerinde, der springer ud som nonne, så hun kan gemme sig for sin dybt kriminelle kæreste, hun har set begå et mord. Hun går fra at være håbefuld og naiv uden den store succes til at skulle indordne sig under klosterets skrappe abbedisses regler.

Marianne Mortensen er sjov som den stramtandede abbedisse, der er ved at give op omkring Gud. Hun synes, han har sovet lidt i timen og udsat hende for alt for mange prøvelser. Klosterets nonnekor synger så dårligt, at kirken står til lukning. Oveni får hun så Dolores prakket på, og de er mildt sagt ikke det bedste match. De er virkelig i hver deres ende af spektret både hvad angår både personlighed og påklædning. Til gengæld kan Dolores synge og formidle sine evner til koret. Så lidt kan abbedissen bruge hende til. Der er øjeblikkelig kontakt mellem de øvrige nonner og Dolores, så koret går fra 0 til 10 på rekordtid. Alle er glade – måske med undtagelse af korets tidligere leder Søster Mary Lazarus vittigt spillet af Pia Rosenbaum, der er noget pikeret over at have fået frataget dirigentstokken.

Begejstringen for kormedlemmernes nye evner og det repertoire, Dolores bidrager med, er også stor hos kirkens biskop O´Hara. Til gengæld huer det ikke abbedissen – hun mener det hele er noget tøjeri, og det kræver en del diplomati fra biskoppens side at formilde hende.

Al Agami er ret herlig som Curtis Jackson – Dolores´ skurk af en gangsterkæreste. Han kan virkelig skræmme sine omgivelser, og så har han en imponerende god diktion. Om sig har han tre medløbere, der virkelig er nogen ordentlig syge gangstere iklædt 80-er agtigt discotøj og som giver den i et skønt dansenummer som de værste scorekarle, da de skal prøve at komme ind i klosteret og charmere de stedlige nonner.

Forestillingen byder på mange danse- og sangnumre for ensemblet. At danse i nonnedragt er lidt specielt og bidrager til komikken, og når så biskoppen i skikkelse af Tomas Ambt Kofod danser med, når det nye højder. Han har den ene flotte messehagel på efter den anden. I et andet nummer er der dansende discokugler på scenen – det er et sjældent syn.

Der er gode sangpræstationer blandt andet fra Mira Balloli og Anne Herdorf. Denne aften var der dog flere gange problemer med lyden, hvilket er ærgerligt for kunstnerne.

Julie Steincke trækker det helt store læs i forestillingen i hovedrollen som Dolores Van Cartier. Hun synger fantastisk, spiller godt, er morsom og giver med sin humor rollen sødme og uskyld. Oveni ser hun pokkers godt ud både som vampet sangerinde på Curtis Jacksons lurvede natklub og i nonnekostume. Det er til at blive misundelig over. Der er brug for et energibundt som Julie Steincke i spidsen for ´Sister Act´, for handlingen er papirtynd og gennemskuelig, og de intriger, der opstår gennem historien, er ganske forudsigelige.

Det er ikke den mest spændende musical, publikum er blevet præsenteret for på Det Ny Teater. Alan Menkens musik er pæn, men ikke voldsomt interessant, og der er ingen ørehængere at huske på efterfølgende.

Forestillingen spiller næsten tre timer, og første afdeling er en anelse for lang. Efter pausen løfter det hele sig, og de sidste løse ender i handlingen bliver hæftet.

Det Ny Teater er Københavns musical-sted nummer 1, og man går aldrig galt i byen her, når man køber en billet. Det er et professionelt set-up, og der er fart over feltet hos både solister og ensemble.

Invester gerne i det flotte program, der vanen tro har flere interessante artikler.

Sister Act på Det Ny Teater

Musik: Alan Menken

Sangtekster: Glenn Slater

Manuskript: Cheri og Bille Steinkellner

Yderligere tekster: Douglas Carter Beane

Iscenesættelse og koreografi: Lee Proud

Scenografi: Simon Wells

Lysdesign: David Howe

Oversættelse: Kenneth Thordal

Medvirkende: Julie Steincke, Al Agami, Marianne Mortensen, Tomas Ambt Kofod, Anne Herdorf, Mira Balloli, Pia Rosenbaum, Anna Gadborg, Mette Ladekarl, Henrik Lund, Max-Emil Nissen, Oliver Poulin, Morten Adelhardt Kristensen, Emilie Sanderhoff, Fie Alberte Damgaard-Lauritsen, Evalin Rosenberg, Niklas Frandsen, Paul James Rooney, James Leece, Josephine Feit, Nikoline Harriet Breienholt, Elise Euusunen, Nanna Rosse, Frederik Espenhain m.fl.

Varighed: 2 timer og 45 minutter inkl. pause

Spilleperiode: 21. september – 26. november 2023