Når man virkelig har givet den, alt man har de sidste mange storslåede forestillinger igennem, kan man godt tvivle på, at Fredericia Teater kan blive ved at holde niveauet. Men allerede da først akt er skudt i gang sidder man med fornemmelsen af, at dette på ingen måde bliver et problem! Fredericia Teaters samarbejde med Disney giver endnu engang pote og ikke mindst fordi, at de to hovedroller og hele holdet generelt er fantastisk castet.
Når skærmene tændes, aberne svinger sig rundt om ørerne på dig, lydeffekterne nærmest eksploderer rundt omkring og grafikken generelt giver alt den har, tager du dig selv i at tænke, om det er sådan, det er at stå midt i en Disney-film. Scenografien når nye højder, når aberne løber rundt i trætoppene og nærmest surfer rundt, som Tarzan gør det i tegnefilmen. Fredericia Teater har endnu ikke skuffet og gør det heller ikke denne gang.
Kim Ace Nielsen er rykket frem på scenen, hvor vi tidligere har set flotte præstationer fra ham i mindre roller, får han nu for alvor lov at udfolde sig for alvor på de skrå brædder – og det må man sige, at han gør! Har du nogensinde været i tvivl om, hvordan Disneys Tarzan bør se ud i den virkelige verden, så er Nielsen uden tvivl et rigtig godt bud. Men nærmest atletisk lethed svinger han sig rundt på scenen, slår kolbøtter ned fra træerne og skaber en fantastisk balance mellem vildmanden, aben og mennesket. Hans præstation er sublim, og man deler hurtigt Janes fascination af den flotte, veltrænede, atletiske og charmerende Tarzan. Det er nu ikke kun fysikken, der gør, at man ikke kan få øjnene fra Tarzan; han gør det rigtig godt, når han blandt andet synger ”Du mit hjerteslag” i skøn forening med Maria Skuladottir, der spiller rollen som Tarzans gorillamor Kala – dette foregår, så øjnene blandt publikum akut begynder at synes fugtige.
Apropos Jane må man sige, at Bjørg Gamst er mindst lige så velcastet i rollen som Jane. Hun er skøn og fascinerende og noget mere intens og lidenskabelig. end vi før har set den pæne engelske Jane. Ved en enkelt forsigtig berøring eller alene synet af Tarzan oplever Jane hidtil ukendte intense følelser, som gør hende både forfjamsket, fjollet og genert. Gamst er skøn! Jane lever på ny og krydres med den fantastiske sangstemme, en charmerende og flot præstation og en sjov og sød kærlighedshungrende og opstemt Jane – der er simpelthen ikke nogen grund til ikke at elske Bjørg Gamst i denne rolle.
Flere dygtige kræfter ses blandt andet i rollen som Kala, spillet af Maria Skuladottir. Sangstemmen er skøn og skuespillet flot. Hendes desperation som mor kommer helt udover scenekanten og rammer, hvor den skal – om det er i samspillet med den yngre eller ældre Tarzan har ingen betydning, for hun leverer hver gang og viser, hvordan det biologiske ikke spiller nogen rolle i forhold til, om man elsker sine børn eller ej. Herudover leverer en kæk Diluckshan Jeyarratham en skøn Terk. Om end Terk i den oprindelige tegnefilm viser sig at være en pige, så ser man hurtigt bort fra det. Sangen fejler aldrig noget, og det gør det charmerende og frække skuespil så sandelig heller ikke. Han er både skøn og underholdende i rollen som Tarzans gorillaven Terk og indtager scenen med stor succes fra første færd. Teit Samsø leverer et flot portræt af gorillaernes leder Kerchak, han er fuld af power og besidder noget af den vrede og styrke, som en rigtig gorillaleder bør.
Værd at nævne er også de unge kræfter. Denne aften Arthur Ditlev Wadstrøm og Albert Mahesh Witthorf Groth. Drengene er ikke alene søde og charmerende i deres samspil men også rigtig dygtige, hvad angår det atletiske, når de nærmest legende let svinger og bevæger sig rundt på scenen. Herudover er man nødt til at påpege, hvordan Jacob Prüser nærmest er som taget ud af tegnefilmen i rollen som Clayton – en figur man elsker at hade, især når han behandler både Jane og hendes far Professor Porter skidt. Janes far spilles af en yderst oplagt og skøn Anders Bircow, der ligesom Prüser lige så godt kunne være sprunget direkte ud af tegnefilmens univers.
Alle segl er sat til lige fra kostumer, som hurtigt leder tankerne tilbage på tegnefilmens univers til scenografi, skuespil sang, grafik og hvad, man ellers kan tænke sig, skiftet fra de unge Tarzan og Terk er på sin vis lige til og samtidig rigtig flot og rørende og er bare en de scener, der fungerer rigtig godt. De klassiske sange, som vi alle kender er skønne og leveres med stor respekt for Phil Collins oprindelige versioner, der som altid holder. Hver enkelt yder sit bedste for at musicalen skal begejstre, og det må man sige, at den gør.
Fredericia Teater har endnu til gode at skuffe sit publikum – tak for endnu en forrygende aften
Medvirkende: Kim Ace Nielsen, Bjørg Gamst, Maria Skuladottir, Diluckshan Jeyaratnam, Teit Samsø, Anders Bircow, Jacob Prüser, Søren Bech Madsen, Christina Ølgaard Thomsen, Martin Lindsten, Esben Kjærsgaard Hjeresen, Arthur Ditlev Wadstrøm, Albert Mahesh Witthoff Groth, Carl-Emil Krogh Nielsen, Kenneth Alrøe Okotle m.fl.
Instruktør og co-koreograf: Lynne Kurdziel Formato
Produktionsledelse: Bo Kudsk og Søren Hall
Aerial choreography og aerial direction: Christel Stjernebjerg og Sita Bhuler
Scenograf: Kevin Depinet
Kapelmestre: Thomas Møller og Martin Konge
Head of aerial design: Troels Frydensberg
Digital design: Thomas Agerholm, Jakob Eriksen og JAfilm
Lyddesign: Tim Høyer
Lysdesign: Mike Holm og Martin Jensen
Kostumedesign: Anna Juul Holm
Kreativ Producent: Søren Møller
