Tørken har raset i adskillige år og har delt byen i en klassekamp, hvor de velhavende via folks tissetrang styrer samfundet med hård her. Her er det nemlig ikke tilladt at tisse, bare fordi man vil eller skal men kun, hvis man har nok mønter til at kunne betale for, hvad en tissetår nu én gang koster – en pris, der jævnligt stiger på grund af flere og flere afgiftsstigninger.

Fredericia Teater går for alvor en anden og skæv vej, når de opfører ”Urinetown”, men en skæv vej er ikke nødvendigvis dårlig. Det faste ensemble får nemlig for alvor lov at bevise og vise, hvad Fredericia Teaters egne kræfter egentlig formår. Med Mads Æbeløe Nielsen som manden bag den danske oversættelse og Kim Ace Nielsen som koreografen bag en underholdende og sprælsk koreografi, er der lagt op til lidt af en oplevelse. Ace Nielsens store forkærlighed for at bryde den fjerde væg får virkelig lov at folde sig ud til stor begejstring.

Som en vigtig brik i netop dette finder vi Fredericia Teaters helt egen darling, Lars Mølsted. Udover at spille rollen som Betjent Strunk agerer han nemlig aftenens fortæller – en fortæller, der på mest humoristiske vis involverer publikum i teknikker og uskrevne regler i opbyggelsen af en musical. Sammen med Kim Ace Nielsen og Bjørg Gamst er han en meget væsentlig del af aftenens underholdning. Gamst er sød, skæv og underfundig i rollen som unge Sally, der ofte viser sig at være lidt bedre informeret, end hendes omgivelser egentlig tror. Ace Nielsen underholdende på den mest platte måde, men det når aldrig rigtig at blive for meget, når han i rollen som Betjent Stram forsøger at opretholde lov og orden. Sammen med Mølsted leverer han et af aftenens bedste numre i form af ”Cop Song”.

Musicalens forelskede par udgøres af Diluckshan Jeyaratnam og Frederikke Maarup Viskum som henholdsvis Bobby Stærk og Håb Tårnhøj. Jeyaratnam er hele fortællingens helt, i det han sammen med oprørerne forsøger at gøre op med magthavernes undertrykkelse af folket. Han formår for alvor at lede tankerne hen på klassiske musicalhits hver gang, han bryder ud i sang, men især ”Løb, Frihed, Løb” vækker begejstring hos hele salen, og viser det store potentiale, han er i besiddelse af.

Frederikke Maarup Viskum er skøn og næsten for sød i rollen som Håb Tårnhøj, der forelsker sig i oprørernes leder, Bobby Stærk, mest af alt minder hun om Barbie-figuren, men hun gør det alligevel med en vis portion charme, der sikrer, at publikum bærer over med karakterens noget naive livssyn. Viskum er sød og yndig og udstyret med en fantastisk sangstemme.

Generelt må man sige, at Fredericia Teater er kommet godt i mål med deres noget anderledes valg. På trods af at musicalen selv lægger op til, at titlen er dårlig og at den trods muntre sange ikke er en munter musical, så er den i høj grad både underholdende, munter og underfundig og ikke mindst hamrende aktuel i tider med klimaforandringer og en verden i forfald samtidig med at den leder tankerne hen på revolutioner og sange fra blandt andet “Les Miserables” og andre store musicals.

Holdet bag formår at begejstre – ikke kun på grund af det høje niveau rent musikalsk og koreografisk, men fordi det er tydeligt at se, hvor godt et kendskab de har til hinanden, dette påvirker i høj grad samspillet positivt. Samtidig fascineres man af, hvordan de hver især jonglerer med et utal af forskellige rolle – både store og små – og hvordan hver enkelt gør sit til, at musicalen skal lykkes.

Fredericia Teater skuffer aldrig – heller ikke denne gang hvor plot, scene og omgivelser generelt er både kreative og yderst gennemførte lige fra udsmykning af toiletterne og scenens grafiske islæt til de ”tissekoner”, der tager imod dig i foyeren.

Spiller på Fredericia Teater fra 11. april til 4. maj 2019.

Medvirkende: Diluckshan Jeyaratnam, Frederikke Maarup Vitnam, Lars Mølsted, Bjørg Gamst, Kim Leprevost, Maria Skuladottir, Kim Ace Nielsen, Thomas Jensen, Mads Æbeløe Nielsen og Cecilie Thiim

Instruktør: Michelle Tattenbaum
Koreograf: Kim Ace Nielsen
Oversættelse: Mads Æbeløe Nielsen
Kapelmester: Thomas Møller og Martin Konge
Kostumer: Anna Juul Holm